Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hobro. 519
Blok (i D. Atl. urigtigt Blak), Herredsfoged i Hindfted Herred, af Kong Frederik l.
Brev paa i sin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevilling af 29de April 1574
fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere Byfogden, indtil for nogle Aar
siden, ved det nye Chausfeeanlæg, Brokornet bortfaldt. Tidligere hørte Hobro alene i
Onsild Herred til Halds Amt under Stiftamtmanden i Biborg, medens Herredet for-
øvrigt hørte til Mariager Amt; 1794 ved den nye Amtsinddelin blev Byen tilligemed
Herredet henlagt under Randers Amt. Ifølge Rescr. af l7de uguft 1824 skulde den
overgaae til Aalborg Amt, men dette blev omgjort 1830.
Ved en Dom af 1537, affagt paa Kongens Retterthing (Kolderup-Rosenvinges
Udvalg af gamle danske Domme ll., S. 43—4—5), bleve 12 Eiere i Hobro kjendte be-
rettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid havde
været Tilfældet Den gamle Bymark var den, som nu kaldes Østermarken. Den
saakaldte Vestermark hørte tidligere under en Gaard ved Navn Tvingstrup, som 1542
skjænkedes Byen af Kong Christian tll.
Under sit Ophold i Em Kloster i October 1560 stadfæstede Kong Frederik ll.
Hobros ældre Privilegier. Allerede 1552 havde hans Forgænger paa Thronen, for at
Hobro Kjobstad kunde desmere bygges, forbedres og ved Magt holdes, forflyttet det
Marked, som holdtes i Glenftrup, til Hobro. 1558 blev det Marked, som holdtes
i Dybdal ved Testrup, befalet at skulle holdes i Hannedal, og den 7de September
1561 bleve de testrupske Markeder henlagte til Hobro; dog blev under 25de August
1578 atter tilladt, at et Marked fremdeles maatte holdes i Dybdal; men 1635 bleve
disse saakaldte Dalmarkeder endelig af Kong Christian den Fjerde henlagte til
Hobro. Til forskjellige Tider har Byen lidt meget ved Jldebrande. Saaledes skal
den i ældre Tid to Gange være afbrændt nord for Kirketrappen. Den 23de Juni
1690 brændte Halvdelen af Byen, nemlig Alt, hvad der var ovenfor Kirketrappen.
Senere er ligeledes den halve By afbrændt, nemlig 26 Huse den 19de Aug. 1812 og
10 Gaarde og Huse den 2den Februar 1813; Jlden var sidste Gang paasat af en
18aarig Pige, som derfor blev henrettet den 15de Marts 1814. Ogsaa i den svenske
Krig 1658——60 blev Hobro meget medtaget. Blandt Hobros Borgere har en Kjøbmand
Laurids Christensen Stiftrup, der tilsidst boede i Kjøbenhavn (-s· 1766), gjort sig be-
kjendt ved at skjænke det Meste af sin ved Taroelighed og Sparsommelighed erhvervede
Formue til et Legat, for hvis Renter der aarlig skulde trykkes danske Bibler, som gratis
skulde uddeles blandt den fattige Almue baade i Danmark og Norge, ligesom han ogsaa
bekostede Udgivelsen af andre gudelige Bøger, som han lod uddele blandt Almuen, endog
paa Jsland og Færøerne. II ·
Hobro var endnu i forrige Aarhundrede en ubetydelig By med ikke engang 500
Judbyggere (1769: 492, 1787: 465); ved Folketællingen i dette Aarhundredes Be-
gyndelse 1801 havde den endnu kun 488 Indbyggere og indtog den 59de Plads i
Kjøhstædernes Række Men i en nyere Tid har denne By, som anført, været i be-
tydelig Opkomst, ved tiltagende Handel. Hertil bidrog vel ikke lidet, at Løbet til- Ind-
seilingen i Fjorden blev fordybet og Havnen betydelig udvidet. Judbyggerantallet steg
saaledes, at den i 1845 havde 930, i 1850 1173, i 1855 1538, i 1860 1909 og i
1870 2081, og er nu den 38te blandt de danske Kjøbstæder. Det synes dog forøvrigt,
hvilket ogsaa stemmer med, hvad der er anført om Byens Handel, at det sidstnævnte
Deeennium ikke har været saa gunstigt for Hobros Udvikling som de foregaaende 15
Aar. Toldstedet var i ældre Tid ved Hadsund, senere i Hobro, derefter i Mariager
(Refcr. 13de Juli 1673), dernæst atter i Hadsnnd, derpaa igjen forflyttet til Mariager
(kgl. Resol. 17de August 1780), omsider deelt imellem begge Kjøbstæder (Colleg.-Tid.
1839, S. 959).
Sydøstlig for Byen ligger, som anført, »Hobro Skov-A Dette var i gammel
Tid en betydelig Skov, men den blev afbrændt og ødelagt ved fjendtlige Indfald. Den
var c. 11l2 Fjerdingvei i Omkreds, alt Underskov, meest Hessel og Torn, med nogle
faa Ege- og Bøgetræer, og eiedes, ligesom Markjorderne, af forskjellige Lodseiere ifølge
Skjøder og Adkomster; men da Lodderne i Tidens Løb vare sorglemte, afgjorde en
Dom fra Bythinget af 21de Marts 1707, at Krattet skulde rebes og deles efter Lod-Z-
eiernes lovlige Adkomster. Vanskelighederne herved trak imidlertid denne Deling i
Langdrag. De af Byens Judbyggere, som ikke vare Lodseiere i Skoven, nøde dog fri
Gjærdselhngft til egen Fornødenhed efter Billetter fra Byfogden og Udviisning af
Skovfogden. Den er nu udskiftet (siden 1816), men det Ødelæggelsesværk, som Landets
Fjender engang begyndte paa, er senere uftandselig fortsat lidt efter lidt af Skoveierne.
J 1858 blev der truffet Foranstaltning til at hævde Skoven det Areal, der tilkommer
den (som den var i Aaret 1816), og dens Indhegning paabudt. Som den betydeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
