- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
502

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

502 Randers.

Da Randers er beliggende ved et smalt Vandløb, kan der ikke være
Tale om nogen egentlig Havn. For Seiladsen op til Byen er der fore-
taget meget og navnlig ere flere af Fjordløbets Bugtninger ved Op-
muddring førte til en lige Linie, ligeledes ere Opmuddringer foretagne paa
Grundene, saa at Skibe af 11 Fods Dybgaaende nu kunne gaae op til Byen.
I Aaret 1830 blev Skibsbryggen betydelig udvidet, og atter i de seneste
Aar er en Udvidelse opnaaet ved at en Holm ligeoverfor Bryggen er
indrettet til Anlægs- og Oplagsplads, ligeledes er Tørvebryggen vest for
Sønderbro, hvor Kaagene, der fornemmelig tilføre Byen Tørv og Bøge-
brcende, have Anlægsplads, betydelig udvidet. Havnen er i 1868 udvidet
c. 12 Alen i Bredden af Tyveholms Grund. Den kan rumme c. 60
Fartøier. Ved Udbyhøi, hvor Randers-Mord udmunder i Havet, er en
lille Binterhavn. Denne er nu i 1868 udvidet ved Anlæg af en Havne-
mole og kan rumme c. 20 Fartøier. Seilløbet i Fjorden bliver efterhaanden
uddybet til 12 Fods Dybde med daglig Bandstand; fra Byen til Uggel-
husene er Dybden endnu kun 11 Fod, men den ventes i Løbet af 4 Aar

(fra 1874) forøget til c. 12 Fod. Til at bugfere Skibe herfra op til

Randers haves et Bugseerdampfkib. Havnekassens Judtoegter vare i 1873:
29,335 Rd. foruden Beholdning og Laan.

Over de betydelige Legater, som Grosserer Niels Brock ved Testa-
mente af 13de Febr. 1796 og Codicil af 24de Febr. 1802 har stjænlet
sin Fødeby og efter sit eget og sin ogsaa i Randers fødte Hustru Lene
Bredals Navn kaldet de Brock-Bredalske Legater, skulde her gives en kort
Udsigt, med Anforsel af hvad Legatet var efter Testamentet iRd. D. C.,
deels hvad det nu er i Rd. Rigsmont. Forøgelsen er sornemlig skeet
ved at Boets Masse oversteg det disponerede Beløb, medens enkelte
Summers Størrelse ogsaa væsentlig er betinget af Tab samt senere Ind-
vinding ved Accumulation. Legaterne staae under en egen Administration
under Stistsøvrighedens Tilfyn.





Legatet var Legatet er 1873
Rd. D. C. Nd. N. M.





1. Til St. Mortens Kirke (§ 1): 6663JZ 881
2. Til Almueskolevcesenet:
til en Fristole (§ 2) ................ 2,000 2,642
til 30 fattige Børn (§ 3) ........... 5,600 7,399
til Prcemie for Skoleholderen (§ 4) . . . 500 661
til Sloleholderens Løn (§ 5) ......... 3,000 3,964
til Skolens Understøttelse i Pleie- og
Arbeidshufet (§ 23) ............ 2,000 2,642

Renten af denne stdstnuvnte Capital anvendes
nu til HaandYernianstolen for Pigeborm
som søge den rock- redalske Pigestole.

3. Enker, Enkemaend eller og gamle og

svagelige Jomfruer (§ 6 til 10) .. 13,866«!s 18,318

4. Til Fattigvaesenet:

til Syge og Huusarme (§ 7) ......... 2,000 2,642

de Fattiges Lage (§ 20) ............ 1,200 1,584








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free