Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 . Randers.
Ved Toldstedet var ved Udgangen af 1873 hjemmehorende 35
Fartøier af 1370 C.-Lsts. Drcegtighed (i 1857: 39 Fartø«ier af .1114
C.-Lsts. Drægtighed, i 1800: 31 Fartøier af 815 C.-Lst., 1790: 26
Fartøier af 452 C.-Lst., 1780: 21 Fartøier af 418 C.-Lst., 1770: 19
Fartøier af 238 C.-Lst., 1760: 14 Fartøier af 146 C.-Lst., 1729: 10
Fartøier af 112 C.-Lst.).
Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1873: 166,576 Rd. (i
1872: 156,678 Rd» i 1871: 143,708 Rd.). Brændeviinsbrændings-
afgiften 93,253 Rd. (i 1872: 93,158 Rd., i 1871: 80,717 Rd.). ,
. Randers er den eneste Kjøbstad i Danmark, der er beliggende ved et
Bandløb, op ad hvilket der føres nogen Trasik af Betydenhed. Det er
fornemlig ad Gaden-Ras) mellem Randers og Silkeborg, at der endnu
drives nogen Fart med Koge, og det for-nemlig med Brænde og Torv til
Randers, medens der tages noget Gods med tilbage i deudlossede Koge;
ad Nørre-Aa, hvor der i Aarhundredets 3 første Decennier var- en ikke
ubetydelig Fart, er denne nu næsten aldeles ophørt, fornemlig formedelst
Aalobets Tilsanding Disse Vandveies Betydning er jo i hvert Fald
aftaget ved Jernbanernes Anlæg. Anlæget af Havnen ved Hjarbæk havde
alt forinden virket nedsættende paa Betydningen af Trafiken paa Nørre-Aa.·
Forsaavidt man af Antallet paa Kjøbmænd kan slutte til Handelens
Fremgang, vil det kunne være af Interesse at see, hvormangegder af
disse til forskjellige Tider have været i Randers. J »Danmarks Speil
eller Efterretning om den verdslige Stand« for Aaret 1767 nævnes saa-
ledes ved Navn 38 Kjøbmænd-Dy Stadfeldt angiver 1804 Kjøbmændenes
Antal til 56, Neckelmann 1830 til 82, og i Mercantilcalenderen for
1858—·59 nævnes 155 Kjøbmænd««’««). J Veiviser og Adressebog for
Randers Kjøbstad 1871 nævnes 171 Kjøbmænd og Handlende.
V) Som oplyst as Jul. Ree i Dansk Maanedsstrist for 1863, l» S. 465 ff var det Grev F. Danne-
stiold-Samsø og Admiral Suhm, der sremkaldte Undersøgelser om Forbedring af Seillobet fra
Mos Sø til Ugelhusene, men det var dog sorst efter at Randers Havnecomntission i 1800 og 1802
havde oprenset Strækningen sra Randers til Biering Mølle, at Regieringen ved et betydeligt Laan
satte den daværende Eier af Silieborg Jiigerslev, i Stand til i 1808 og 1809 tildeels i Henhold
til en af den senere Oberst L. F. Brock udkastet Plan, at gjøre Aaen seilbar fra Bjering og Ans
til Silleborg og anlægge en Træksti langs samme. J Aaret 1535 blev igien nedsat en Com-
mission til Uiidersogele as Gaden-Aa under Forsæde af Etatsraad Holm til Dalsgaard. Ved
dennes Foranstaltning blev soretaget forskjellige Forbedringer; Træloeien blev saaledes forbedret,
Steen optagne, lavvandede Steder uddybedez men de fornødne Midler manglede, og disse For-
anstaltninger vare derfor uden gjennemgribende Virkning. Men i Aarene 1851—59 blev der
under Vandbvgningsdireeteur Carlsens Besiyrelse soretaget væsentlige Forbedringer as Aalsbet
o Trælveien sra Silkebor til Taage. Paa 49 Steder blev Aalobet rectisieeret, en Længde
aiz tilsammen 11s4 Miil. Lied 26 as disse Partier anbragtes 82 sorstielljge Værker-, nemlig
s2 Jndby ninger, 5 Paraleldaemninger og 15 Couperingsvcerker. Der blev optaget 2—800 store
Stene. ræloeien, der blev gjort bredere og ligere, har en samlet Længde af slsg Miil. CSee
,,Beretning om de ved Gndenaa mellem Silleborg og Tange udsørte Negnleringsarbeider« af
C. Carlsem Vandbygningsinspectenr. 1861. Aabestprelsen er ni- ordnet ved Lov 30te Fan. 1861.
Noraa blev derhos 1862——63 under Ledelse af Randers Havneeommission og med en Be ostning as
omtrent 6000 Ro. nnderlastet en gjennemgaaende Opmuddring og Reetisication lige op til Vibeek
ved Viborgz men Vedligeholdelsen synes senere at være bleven noget forsømt.
«) Heriblandt 9 as Navnet Ban. Det er sjeldent i de danske Kiobstceder at finde Familier, der
igjennem længere Perioder have vedligeholdt sig. HerskaDgior den nævnte Familie en Undtagelse.
Den har beviislig eristeret i Randers i Z—400 Aar. nders Bat) var Borgmester Aar 1529«
Jens Bat) 1548. J Lehnstnand paafsldronningborgl Este Brols Dagboger nævnes Borgere i
Randers as Navnet Bad. Blandt de Delegerede til rvehvldingen var Jens Bav.
"«) Randers har til forskjellige Tider havt meget anseete handlende; til denne Klasse maa vistnok
regnes den gamle Vises «Paaske Sønner, der sorbvgged alle Borge– o: byizgede større husk end
Borge. Galthen nævner Peder Anchersen, som tillige var Raadmand og orgmesier i ss Aar,
s- toss, og som lod i sin Tid bygge 30Slibe; sra midt i det tsde til midt i det 17de Aarhundrede
nævnes endvidere Niels Jacobsenzym hvis Epitaphium see St.Mortens Kirke), Niels Mo ensen
isto—1666, tilli e Borgmester), ichel Thvgesen Hviid (1698—ts72, tillige Borginester), ads
ansen Benven tillige Borgmester), derene Mads Poulsen (der eiede Bruusgaard, Tvilum,
Rugtved og Oxholm, og nævnes 1677 som ,,sordum« Borgmester) og Thomas Poulsen (-s- toss).
«- spytt-
.- –.t««-ssstss-sp si- « os-
S
ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
