Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hids H. — Gjodvad Sogn. 471
er ligesom Munkenes Orden ubekjendt; det findes først nævnt i Fru Gro’s Testament
as 1268, hvor soloustkum Altings tilligemed de andre danske Klostre betænles med
Gaver (Suhms Danmarks Historie x., S. 996). Da »Alnyng« i Valdemars Jordebog
1231 nævnes som Kongens Gods, er det sandsynligt at Klostret er oprettet af en as
denne Konge-S nærmeste Efterfølgere. J Breve fra det 14de og 15de Aarhundrede
skrives det endnu Alming eller Alvinge Kloster. Ved Reformationen kom det nnder
Kronen; den første lutherske Præst i Grønbæk og Svostrup havde været Abbed i
Klostret 1573 blev det lagt under Silkeborg Slot; der findes endnu Rniner af Klo-
stret, so 11 tydeligt vise dets Omrids, skjønt Mølleren i Alling Mølle, paa hvis Grund
det ligger, hyppig har benyttet de store Muurfteen. Om Alling Klofter og dets Be-
liggenhed see en Artikel af C. Thoregod i jydske Samlinger l. l73. » ·
Allinggaard skal oprindeli have været en Ladegaard til Alltng-Kloster; 1
nyere Tider er Gaarden og dens skarker samlet af nogle Bøndergaarde, der kaldtes
Asmildgaarde. Da Danske Atlas udkom tilhorte Gaarden Christian da Fticher, som
i meget lang Tid var dens Eier; han eiede tillige Gravballegaard, Vinderslevgaard
og Seilgaard. Han døde 1774, 85 Aar gammel, efter at have beboet Allmggaard i
54 Aar. Efter ham fulgte Jean Arnold de Fischer, som omtrent 1804 solgte Alling-
gaard, Gravballegaard og flere Kirker til Generallrigscommissair Marcussen og Major
Schuchhardt, som udparcellerede og solgte Gaard og Gods. De forncevnte Kjøbere
bleve ruinerede efter Krigen 1807——14 og Allinggaards Hovedparcel maatte da ogsaa
sælges og fkiftede et Par Gange atter Eiere derefter og i 1828 blev den solgt med
13 Aars Skatterestancer for 211 Rd.; i 1861 kostede den 51,000 Nd. Allinggaard
eies efter Statshaandbogen for 1875 af Hr. Wahl, Allingskovgaard af Justitsraad
L. Nellemann.
Alling Mølles skjønne Beliggenhed er med stærke Farver fremhævet af Møl-
bech i Nordisk Tidsskr. for Historie etc. ll., S. 602 ff. . » »
Gravballegaard er oprettet af 4 Gaarde i Gravballe By og tilhorte i fin
Tid Niels Vendelbo, som skjænkede et Legat til Sognets Fattige og ligger begravet t
Svostrnp Kirke. Da D. Atl. ndkom laae denne Gaard under Allinggaard, men har
siden faaet sin egen Eier, nu Hr. Hillebrandt.
Efter D. Atl. skal der paa en Høi, kaldet »Capelhøi«, imellem Allinggaard og
Alling Molle fordum have staaet et Capel eller en lille Kirke, hvori der efter Re-
formationen nogen Tid blev prædiket.
Gjodvad Sogn, omgivet af Annexsognet Balle, Seiling, Lemming
og Svostrup Sogne samt Skanderborg Amt. Kirken, østlig i Sognet,
41l4 M. f. s. o. for Viborg. Arealet, 3346 Tdr. Land, er i den syd-
lige Deel meget bakket. Jorderne er deels skarpfandede, deels muldsandede.
Omtrent 500 Tdr. Land Hede, bevoxet med Lyng. Silkeborg Langso-
der tillige hører til Skanderborg Amt, berører først her Viborg Amt og
fortsætter sit Løb mod Nord ved Sognets Østgrændse. » Landeveien fra
Silkeborg til Grønbæk Sogn, hvor den støder til Viborg-Skanderborg
Landevei passerer Sognet. Htk. 671J4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Gjodvad Kirke; Vyerne Gjodvad med Præstegaard
og Skole, Resendal med Vandmollez Gaarden Øster-Keilstrup.
Jalt i Sognet 23 Gaarde, 56 Huse med og 9 uden Jord, hvoraf 19 G.
og 49 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 544. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden ikke ube-
tydeligt Erhverv ved Pramfart samt noget Erhverv ved Fiskeri og Tørve-
afsætning. I Sognet er et Teglværk, der producerer aarlig 300,000
Muursteen.
Sognet hører under Lysgaard og Hids samt en Deel af Hovlbjerg
Herreders ssurisdiction (Thingsted i Hørup), Viborg Amtstnedistrict og
et gammelt Rescrtp·t« skjønt horende til Svostrup Sogn, vare berettigede til at søge Gronboekitiekr.
Dette gamle Resckipt, der forøvrigt ikke havde været til at sinde, blev stak-fæstet ved Cultuss
mtnistertets Skrivelse af 24de April 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
