Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lysgaard H. — Kamp Sogn. 467
milier med 241 Personer (efter Carstens’s Bemærkn. S. 58 dog kun 233), der vare
bosatte i de to først anlagte Byer paa Alheden, Havredal eller Frederiks-hede og
Grønhøi eller sgrederikshsi. hvorfra de andre foranforte Steder senere ere udflyttede.
Folkemangden ar vel siden været i stadig Tiltagen, medens Velstandeu derimod ikke
synes samtidig at have gjort Fremskridt (see oftnævnte Skrift af Pastor Carstens).
Paa Alheden midt imellem de to oprindelige Colonier Frederikshede og Frederikshoi
opførtes Aar 1766 Frederiks Kirke, uden Taarn og Hvælvingen Ved samme bleve
tvende Colonigaarde anlagte. En lan Tid boede i hver af de nævnte Colonibyer en
theologisk Candidat, som forestod Prædikeembedet, medens den lutherske Præst i Nabo-
sognet Torning og den reformeerte Præst i Fredericia besørgede Communionen respec-
tive efter den lutherske og reformeerte Ritus, eftersom de Jndvandrede vare Lutheranere
eller Reformeerte. Skjønt den reformeerte Præst vedblev at fungere for sine Troes-
brødre til 1808, fik dog allerede 1764 Ungareren Oswald som ordineret Mand det
lutherske Præsteembede, og boede 101J2 Aar i Frederikshede. 1773 skjænkede Kongen
de omtalte tvende Colonigaarde ved Kirken til en Præstegaard, som Stedets anden
Præst 1774 drog ind i. Alle Beboerne af Sognet ere nu Lutheranere. Kirkesproget
var tidligere udelukkende Tydsk, men ved kongl. Resolution as 19de Marts 1856 er
det nu bestemt, at det skal være afvexlende Tydsk og Dansk; fra Fastelavns Søndag
1870 udelukkende Dansk. Ved Frederiks Kirke har Pastor Carstens anlagt en lille
Plantage, fornemmelig af den af ham saa djærvt forsvarede Rodgran (jfr. Pastor
Carstens, Bemærkn. over Heden og dens Træplantning, Kbhvn. 1844).
Foruden de ovennævnte Colonier paa Alheden anlagdes vel samtidigt dermed
flere mindre Colonisteder paa Hederne i sydligere og tilgrceudsende Sogne, der dog
næsten alle bleve befolkede med danske Beboere.
Paa Grændsen af Frederiks, Torning og Vium Sogne ligger Alhedens store
samlede Plantage, ogsaa kaldet Kongeskoven, bestaaende af de 3 til forskjellige Tider
anlagte Dele: Stendals Plantage (540 Tdr. Land), den største og meest fremrykkede,
alt paabegyndt 1789; Ulvedals Plantage (350 Tdr. Land), paabegyndt 1796, og
Frederiks- eller Havredalsplantage (340 Tdr. Land), først paabegyndt 1824. Granen
er det Tree, der bedst synes at kunne vænne sig til Alhedens Clima og Jordbund,
og dette findes her i god Fremvæxt3 ogsaa skjønne Virke- og Lærketræer seer man her,
hvorimod Fyrren synes altfor stærkt paavirket af Jordbundens Beskaffenhed. J Sten-
dals Plantage (i Torning Sogn) ligger Skovridergaarden Stendalgaard, omgivet af
granklædte Bakker.
Frederiks Kirke blev i dens Jubilæumsaar 1866 forskjønnet under Ledelse af
Bygniugsinspecteur, Professor Winstrup; foran den vestre Gavl opførtes et Vaaben-
huus, som fik nogle architektoniske Prydelser og øverst en liden Muuropsats, der bærer
et Kors. Judvendig er Kirken lys og rummelig. Ny Altertavle af Schleisner (Cbristus
i Gethsemane). Bag paa Alteret læses:
Alheden bygged op Kong Frederik den Femte,
De Tydsker var han god og Kirken ei forglemte;
Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn,
Tog den i Naade an og fremmed hver Mands Gavn.
Kamp Sogn, Annex til Frederiks Sogn, omgivet af dette, Torning
Sogn, Hids og Fjends Herreder samt Ringkjobing Amt. Kirker-, ved
Sognets Nordvesigrændse, 3 M. s. v. for Biborg. Arealet, 4680 Tdr.
Land, hører til Alhedens store Slette, men er gjennemdraget af forskjellige
Dalstrøg. J disse findes 3 forskjellige Aalob (Aaresvad-Aa, ’Haller-Aa
og Vallerbcek-Aa), alle med Udlob i Karup-Aa, der danner Sognets
Grændse mod Ringkjobing Amt; over Aan fører Karup-Bro paa
Landeveien fra Viborg til Hammerum Herred. Ved disse Aaer, navnlig
ved Kamp-Aa, findes Engstrcekninger, der i den nyere Tid ere betydelig
forbedrede og udvidede ved Vandledninger, hvilket senest skyldes Hede-
felskabet. Htk. 323J8 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byen Karup med Kirke, Skole og Kro ved Landeveien;
Vallerbaek med Skole, Bøgelundz Beboelserne Stordal og Mai-
lundz Gaarden Engholmz Karup Vandmvlle. Jalt i Sognet 12
30M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
