Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rinds H. —- Kleitrnp Sogn. 411
Deel as en mægtig Kæmpehoi, »Møgelhøi«, og bestaaer as en flere Alen lang Indgang
og et Kammer, som er omtrent halvanden Alen høit og omtrent 14 Alen i Omfang
indvendig. Der har i den samme Hoi tidligere været et lignende Gravkammer, men
det er ødelagt for mange Aar siden.
chitrup Sogn, Annex til Hersom Sogn, omgivet af dette, Roum
og Hvilsom Sogne samt Nørlyng Herred og Randers Amt. Kirken, ved
Sognets Østgrændse, 3 M. n. n. o. for Viborg og 11Z2 M. v. s. v. for
Hobro. Arealet, 5057 Tdr. Land, hvoraf omtrent lle Hede, er bakket,
med sandede Jorder. Sognet har Andeel saavel i den tilligetil Hersom
Sogn hørende Hærnp-Sø som i Kleitrup-Sø, hvoraf Resten hører
til Randers Amt. Hersom-Aa løber ved Sognets østlige og sydlige
Grændse og løber derefter i sydvestlig Retning under Navn af Skals-Aa
ud i Liimfjorden. Htk. 1431J4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byerne Kleitrup med Kirke, Skole og Vandmølle,
Heiring med Skole, Hærup, Skaarupgaarde og Fristrup; Gdne
Dremstrnpgaard, Flemgaard og Kirstinelund. Jalt i Sognet
36 Gaarde, 30 Huse med og 4 uden Jord, hvoraf 12 G. og 28 H.
udenfor Byerne.
Jndbyggere: 397. Beboerne, hvis Hovederhverv er Jordbrug, drive
ubetydeligt Fiskeri.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 5te ngds. 5te Udskrivningskreds 331te Lægd. Kirken tilhører
Sognets Beboere. Til Sognets Trængende er henlagt et af Controlleur
Eskildsen stiftet Legat, det saakaldte Lind-Eskildsenske, stort 200 Rd.
Kleitrup Kirke ligger tæt ved Byen paa en Bakke; den er bygget af hugne Kampe-
steen, med Bræddelost, runde Buer, Taarn.
Paa en Odde, der løber ud i den sydvestlige Side as Kleitrup-Sø tæt ved Kirken,
findes en as Danmarks betydeligste Borgpladser. Denne, der er aftegnet og beskrevet i
Landskabsmaler Kruses Manuskript i oldnordisk Museums Archiv, bestaaer af to meget
sremtrædende Forhoininger, hvoraf den ene, nærmest Søen, gaaer brat ned mod denne;
desuden sees Spor af Volde og Grave samt af trende mindre, ophøiede Byggepladser.
J Suhms Danmarks Historie V., S. 237, berettes efter Parsbergs skrevne Anmærk-
ninger til Vedels danske Saxo, at det var her, at Kong Nielses Søn Inge opholdt sig
med sin Tugtemester Aar 1121, da den Ulykke skete, at Hesten slog Prindsen af og
traadte ham ihjel. Efter Parsberg vilde Tugtemesteren have undflyer i Kvindeklæder,
men blev opdaget og levende begravet paa Marken i en Høi, som endnu viftes paa
hans Tid. J Vedels Saxo S. CCLXxll. berettes: »Samme Tid forkledde sig Henrick
Suends (Søns) Husfrue og drog fra hannem om Nattetide. Hun lod sig locke as en
unger Karl, som klædde hende udi Mands Klæder, og forde hende hemmeligen bort, at
ingen kjende hende. Henrik fik Spor paa hende, fandt hende udi Aalborg udi Hoff-
mands Klæder, oc efterdi at hendes Bolere vare forløben, tog han hende til naade og
forde hende hjem med sig. Dog haffde han Hertug Knud her udi fortenckt, som vaar
dog aldelis vaade med Raad og Daad uskyldig i denne sag.« Denne Fortælling om
Henrik Skatelar (s: den Halte), Kong Nielses Broderson og Fader til Prinds
Buris (see Vestervig Kloster), ved hvilken tillige angives en Grund til Henriks Had
til Knud Lavard, har den ovenncevnte Parsberg i fine Noter ogsaa henfort til
Borgen ved Kleitrup, og beretter, at Henrik Skatelars Husfrues Elsker senere blev
greben og bragt til Kong Niels paa Kleitrnp, og der, ligesom ovenmeldte Tugtemester,
levende begravet i en Hoi paa Kornum Mark.« Borgen antages af Nogle at have
været det Brattingsborg, som ommeldes i Kæmpeviserne, og ei det paa Samsø, »hvilket
bliver troligt derved, at de fra Hald ved Viborg rede i en Dag til Brattingsborg«
(Suhm V., S. 237). Borgen bringes ogsaa i Forbindelse med Niels Ebdesens Hi-
storie. Det fortælles saaledes, at denne, efter at have dræbt Grev Geert, istedetfor at
vende tilbage til sin ubefæstede Gaard Norreriis i Ronm Sogn (see dette Sogn), tog
sin Tilflugt til Brattingsborg i Kleitrnp-Sø (Suhm xll» S 328, Hosmans Fan-
datser ll1., S.386). Denne Tradition er af Jngemann benyttet i den historiske Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
