- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
394

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394 Fjends H. — Taarup Sogn.

Strandet har efter D. Atl. sit Navn af, at den ligger tcet ved Liimfjordens
Strand. Det var fordum en Herregaard, beboet af Juuler, Friis3r, Sehesteder og flere
adelige Familier. Gaarden var derefter omtrent i Løbet af hele forrige Aarhundrede
forenet med det nærliggende Ørslevkloster, saaledes under Familien Berregaard, og
flere følgende Eiere af den nævnte Hovedgaard. Endnu i forrige Aarhundredes sidste
Halvdeel var Strandet en complet Hovedgaard med 1972 Tdr. Hovedgaardstaxt, 208
Tdr. Htk. Bøndergods og 26 Tor. Htk. Tiender. 1795 blev Gaarden med Ørum og
Gammelstrup Kirker samt 8 Tdr. Htk. Bsndergods (det øvrige Gods var kort forinden
afhændet) solkgt for 10,0)») Ro. D. C. til Eieren af Ørslevklofter, Kammerraad Richter.
Denne udsth kede Hovedgaardem af hvilken det nuvakrende Strandet kun er Hoved-
parcel, der i dette Aarhundrede oftere har stiftet Eier.

Taakup Sogn, omgivet af Annexfognene Kvols og Borris, Gammel-
strup, Feldingbjerg og OrUm Sogne samt af Hjarbæk-Fjord. Kirken,
uordoftlig i Sognet, 2 M. ø. for Skive og 1ZJ4 M. n. n. v. for Viborg.
Arealet, 4732 Tdr. Land, er bukket, og Jordsmonnet af leerblandet,
fandmuldet og skarpfandet Beskaffenhed. I Sognet findes en lille Skov
(Kvodftedlund), der dog ikke er Fredskov; desuden Taarupgaard
Plantage. Kvodsted Bæk falder i Jordbro-Aa, der danner
Grændseskjaellet mellem Ørum og Taarup Sogne. Htk. 108 Tdr. A. og E.

I Sognet: Taarup Kirke ved Hovedgaarden Taarupgaard; Byerne
Knudbh med Dalsgaard Præstegaard, Borup med Skole, Kvodsted
og Revn med en Bistolez Hovedgaarden Taarupgaard med Ladeplads,
213Z4 Tor. Htk» med c. 337 Tor. L. Ager, c. 55 Tdr. L. Eng, 40
Tdr. L. Mose og Kjær og c. 57 Tdr. L. Hede (til Gaarden desuden
Kirketienden af Kools Sogn og tre Fjerdedeel af Konge- og Kirketienden
af Taarup Sogn og de underliggende Gaarde Bjornhuus og Dronnin g -
maergaard); Gaardene Teilsgaard, Moesgaard og Riisgaard;
Jordbro Vandmolle ved Landeveien fra Viborg til Skive. Jalt i
Sognet 35 Gaarde, 19 Huse med og 12 uden Jord, hvoraf 13 G. og
9 H. udenfor Byerne.

Indbhggere: 400. Jordbrug og Fiskeri udgjør Indbhggernes Erhverv.

Sognet hører under Norlyng og Fjends Herreders Jurisdiction (Vi-
borg)- Viborg Amtstue- og Lægedistriet3 2den ngds. 5te Udstrivnings-
kreds 155de Lægd. Sognet danner i Forening med Annexsognene Kvols
og Borris een Commune. Kirken tilhører med tre Fjerdedeel Eieren af
Taarupgaard og Resten nogle af Sognebeboerne.

Taarup Kirke ligger høit, lige ved Hovedgaarden Taarupgaard. Den er op-
rindelig opført af Kampefteen, med Chor og Chorrunding, har et Taarn, som forhen
skal have havt 5 Spiir, der kunde sees langt borte; de 4 skulle være nedtagne; det
5te blev slaaet ned as Lynild 1742. Langhuset har en lavspaendt Tonsehvaelving, Choret
Braddeloft, Altertavle i Renaissancestitl, ikke uden Interesse. Ved Kirkens søndre
Side er tilbygget et Capel; herunder findes en aaben Begravelse, hvori blandt.Andre
Tsnne Juul til Taarupgaard og Hustru Anna Catarine Friis hvile.

Hovedgaarden Taarupgaard eller, som den tidligere skreves, Torusgsgaary
nævnes alt 1519, da den tilhørte Jens Kaas, eiedes 154l af Mogens Kaas, antor i
Ribe og Kannik i Viborg, og er især bleven mærkelig ved sin navnkundige Eier i Slutningen
3; samme Aarh., Kong Frederik ll.’s Cantsler Niels Kaas, yngste Søn af Landsdommer

iels Kaas til Starupgaard og født efter Faderens Død 1535. Denne for sin ædle
Charakteer og sin Statsmandsdygtighed lige berommelige Adelsmand var, som bekjendt,
den Første af de 4 Regjeringsherrer under Christian lV.’s Mindreaarighed og døde to
Aar Førend den unge Konge selv tiltraadte Regjeringen, den 29de Juni 1594« han
blev egravet i Viborg Domkirkelsx Niels Kaas opførte Gaardens nuvaerende oved-

s) Jfk. om Niels Kaas hofmans hist. Efterretn. om danske Adelsm. l» S. 158—61.

If-

,J - ·
« sgk








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free