- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
390

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390 Fjends H. — Høislev Sogn.

180 Tdr. L. Eng og 150 Tdr. L. Hede og Mose; Avlsgaarden Vands-
gaard med Teglværk og Kalkbrcenderi samt et Tangværk, hvor Tang
renses og tørres, c. 211J8 Tdr. Htk., 190 Tdr. L. Ager, 57 Tdr. L.
Eng, 113 Tdr. L. Mose og Kjær, 30 Tdr. L. Hede og 13 Tdr. L.
Kratskov; Gaardeiie Skovgaard, Skovgaardslund, Degnsgaard
og Bruddal. Jalt i Sognet 62 Gaarde, 76 Huse med og 8 uden
Jord, hvoraf 29 G. og 47 H. udenfor Byerne.

Indbyggere: 898. Foruden Jordbrug, som er Hovederhverv·et, drive
Beboerne af Staarup By ikke ubetydeligt Fiskeri.

Sognet hører under erlyng og Fjends Herreders Jurisdiction (Bi-
borg)- Viborg Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 2den ngds. 5te
Udskrivningskreds 159de Lægd. I Forening med Annexsognene danner
Sognet een Commune. Kirken tilhører Eieren af Vellumgaard i Salling-
land, Eieren af Staarupgaard og 3 af Sognets Beboere.

Høislev skrives i Valdemar ll.’s Jordebog (1231) »Hoghæslef«, iD. Atl. tv.
(l763) »Høgsleo«. Kirken er stor, bygget af Kampesteen, med Taarn af Muursteen,
uden Hvælving, men et Begravelsescapel, som er tilbygget Kirkens søndre Side af Rigs-
raad Bjorn Kaas til Starupgaard, er hvrlvet Han og hans Frue Christenze Niels-
datter Rotfeld ere her nedsatte under en stor Liigsteen, 41,«2 Alen lang og 272 Alen
bred, paa hvilken foruden en Mængde Vaabener Bjørn Kaas og Frue ere udhuggede
i Legemsstørrelse, han i fuldt Harnisk. Prædikestolen er fra Aar 1585 (efter D. Atl.
z583),S·k;ekostet af Bjørn Kaas’s Enke. Smuk sydlig Portal med to Halvføiler paa

vee i e.

Staarupgaard (tidligere kaldet Staruvgaard), deliggende nær Skive-Fkords
østre Bred, med smuk Udsigt over Fjorden til Skive og Hovedgaardene Krabbesholm,
Astrup og Eskjær og disses Skove i Salling, hører til de ældste Hovedgaarde inlland
og var i det 15de og 16de Aarhundrede i Familien Kaas’s Besiddelse. Den er om-
givet af Grave saavel om Hovedbygningen som om Ladebygningerne. Danske Atlas
ziver en Liste over Gaardens Besiddere; efter denne og efter en Meddelelse fra en senere

ier skulle de her nævnes: a) Lave Jbsen Saltenfee og Fru Jde Juel; disses Datter
Edel, gift med d) Jens Nielsen Knas, s- 1489; o) hans Søn Niels Knas, -s- 1535;
d) Sønnen Bjorn Kaas, Danmarks Riges Raad, gift med Christenze Rotfeld (begge,
som foranført, begravede i Høislev Kirke); han omhyggede Gaarden for omtrent 300
Aar siden saa soidt, at af hans Bygninger endnu staae tvende, nemlig Hovedbyg-
ningen, i 2 Etager med hvælvede Kjældere, og Tærskeladen, og udenom Gravene drog
han en Vold, af hvilken der endnu findes Spor; af Kong Frederik ll. fik han 1564
Birkeret for Starup«aard, f 1581; e) Sønnen Niels Kaas, som døde uden Livs-
arvinger, hvorefter aarden gik over til k) Hans Juul til Meilgaard, en Søn af
Firants Juul og Karen Noftrup, hvilken sidste var en Datter af Anna Kaas (den ældre

iels Kaas’s Datter) og Albert Rostrup; g) Datteren Sophie Juul, gift med Henrik
Friis« ti) deres Datter Elifabeth Friis, gift først med Manderup Due og derefter i
2det Ægteskab med Baroii Frederik Chr. Holck til Holckenhavm hvem hun overlevede
Zg hetsad Gaarden til sin Død Aar 1745; i) hendes Søster Lisbet Friis, Priorinde ved

oes ilde adelige Jomfrukloster; hun solgte Aar 1748 Gaarden til li) Kammerherre
F. Berregaard, der døde 1757 som dansk Gesandt ved det polske og sachsiske Hof; han
eiede tillige Ørslevkloster og Strandet; hans Enke solgte 1759 disse 3 Godser til
l) Justitsraad og Amtsforvalter Bartholomæus Vertelsen da Cederfeld i Nyborg; men
allerede samme Aar skiftede de igjen Eier: Orslevkloster og Strandet med 445 Tdr.
Htk. Bondergods o 4 Kirker, og Staarupgaard med 269 Tdr. Htk. Bondergods og
2 Kirker bleve kjo te af m) Cancelliraad Jakob Lerke, Borgmefter i Nyborg, for
78,000 Rd. D. C.; efter at have eiet Gaardene i 9 Aar solgte Lerke de to førstnævnte
til Svigersonnen H. H. Jørgensen o Staarup aard med 219 Tdr. Htk. Bondergods
samt Høislev og Dommerby Kirker ( ville, ligesom Godset, alt forlængst er frafolgt)
til n) Hans v. Molderup, der 1782 atter afhandede Staarupgaard til o) J.D.Greve
af Trampek efter Trampe fulgte fra Aaret 1787 med korte Mellemrum p—u) C. Kon-
drup, B. Linie, C. Friis, M. Sommer, M. Revsgaard, og fra Aaret 1830 Kammer-
raad F. V. Beting, der eiede Gaarden i 25 Aar og oparbeidede dens aldeles for ømte "
Marker; han nedrev 2 Taarne paa den gamle Hovedbygning; 1855 solgte han en- ’


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free