Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harre H. — Fuurland. 379
født Brzes, til Sødal (i Norlyng Herred); af Renten nyder Skolelæreren
Hvirp 12 Rd. aarlig. Resten uddeles til Sognets Fattige.
Øens Navn —- det skrives ogsaa i gamle Decumenter »Phuur« — har man
blandt flere Derivationer ogsaa udledet af Fyr3), hvoraf der fordum skal have været
store Skove paa denne Ø; skjønt igjennem Aarhundreder aldeles skovlos lige til den
nyeste Tid, da man har begyndt at lægge Bind paa Skovanlæg og Havecultur, har
Fuur nemlig i gamle Dage været stærkt bevoxet med Skov, hvilket de mange Lev-
ninger as Træ, som endnu findes overalt i Moserne og opgraves af Grunden, deels
forstenet, deels Hjennemtrukket med en svovlagtig Materie, udvise. De sidste Levninger
af Skovene fkn e være blevne omhuggede og ødelagte af de keiserlige Krigsfolk, som
under Trediveaarskrigen oversvommede Jylland.
Fuur tilvorte i Middelalderen Domcapitlet i Viborg; allerede 1164 stadfæstedes
sammes Besiddelse af Øen af Pave Alexander lll., og den vedvarede indtil længe efter
Reformationen (thms Danm. Hist. Vll» S. 171). Dog nævnes ogsaa Adelige, som
have hoet paa Øen, hvoriblandt Mikkel Aagesen af Fuur 1319 og Ridder Johannes
Mikkelsen af Fnur 1365 (disse tvende Mænd hørte vistnok begge til Krabbernes Æt, i
hvert Faldsden Sidstnævnte, see Heise i Ny kirkehist. Saml. V., S. 528 ff.); efter
D. Atl. skal der have været »2 eller 3 Herresæder, hvilket kan synes troværdigt af
de indrettede Fiskeparker og Kjældere under Jorden, som endnu sees paa visse Steder
i Landet,« men hvoraf nu intet Spor er tilbage. J første Halvdeel af forrige Aar-
hundrede nævnes som Eier af Øen Proprietair Anders Kjerulf og Hustru Margrete
Dorthea, sødt Brxies, til Sødal (i Nørlyng Herred), derefter Enevold Brijes til
Kokkedal (i Han Herred); senere flere Andre, indtil Beboerne i Begyndelsen af dette
Aarhundrede bleve Selveiere.
Kirken, som er meget gammel (fra-Begyndelsen as det 12te Aarhundrede) og i
den katholske Tid var indviet til St. Morten, med Taarn, men ualmindelig lang og
smal; kun over Choret findes Hvælving Murene bestaae deels af Kampesteen, deels
gs hdein ovennævnte saakaldte røde Fuurdo Steen; forøvrigt findes her ingen Mærke-
ig e er.
Fra Øens høieste Punkt, den saakaldte »Lille Jenses-Høi«, har man en viid og
skjøn Udsigt, som i en foreliggende Beretning endog sammenlignes med den beromte
Udsigt fra Bregninge Kirke paa Taasinge, og som i Forening med den røde Steen,
hvortil knytte sig forskjellige Sagn, lokker mange Fremmede til Øen» Naar man paa
Ltlle Jenses-Høi, hvorfra man seer Vesterhavet og ind i 3 Stifter, lader sig nævne de
forskjellige Egne man over Fjordens Vande. har Syn paa, da faaer man, hvis det er
en af Øens egne Beboere man har for sig, de ældgamle Benævnelser at høre, saasom
Sallmgland, Himmelland, Morsland, Hannæs, Thyland, Vendsyssel, ja endog Ha-
fyssel (Harsyssel). Særegne Benævnelser har Meddeleren ogsaa for Beboerne af disse
Landsdele, saasom Sallingbo, Himmelbo, Morsingbo, Thybo, Bendelbo og Hasselbo.
. Som mærkelige Steensætninger anføres i en af Landskavsmaler Kruse paa Fuur
til soldnordisk Mnseum indleveret antiqvarisk Bestridelse over Ben: »C«mmelstenene«
paa Debel Byes Jorder tæt ved den nordre Kyst med 67 synlige Steen iOpsætningen,
foruden nogle større og mindre midt inde; desuden »Prammen« paa Lundsgaards
Mark, »Stennerhakke« paa Madsvad Mark og »Steendyngen« syd paa Ben. Af disse
ere nu, efter· Meddelelse til Udgiveren fra 1872, kun Emmelstenene tilbage.
,,Beskrivelse over Øen Fuur« af R. H. Kruse, Naturmaler, i jydske Saml. l. 4,
S. 375 fsz Om Fuur og forskjellige Sagn derfra see ogsaa F. Hammerichs Reise
t Jylland i Brage og Jdnn, 2det Bind, 2det Heste.
«’) Jndbyggerne udtale «u·« i Fuurland snarere som ,,aa«, altsaa noget nær som Faarland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
