Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 345
Asser i Lund, som døde paa en Pilegrimsreise i det hellige Land 1153 og blev be-
ravet i Paternosterkirken i Jernsalem, den lærde og fromme sorhenvoerende Abbedi
m Kloster og af sin Deelagtighed i Jydske Lov ekjendte Gunner (-s 25de August
1251, 100 Aar gammel, paa Asmild aard), den Kong Erik af Pommern hengivne
Normand Thorlak, der senere som Bissop i Bergen blev dræbt i Hanseaternes Oprør
1455, hans Efterfølger, den lærde Jurist o bekjendte Statsmand Dr. juk. Knud
Mikkelsen, som jevnlig brugtes af Kong Christian l. i vigtige diplomatiske Forhand-
linger o paa Gesandtskabsreiser, og endelig den sidste, Jørgen Friis, hvis Forsøg paa
at opretkoilde Katholicisniens faldeferrdi e Bygning strandede paa Viborgs Borgeres
kraftige odstand, og hvis Fald som irkesyrste Resormationens endelige Indførelse
medførte 1536.
Som Viborg i Oldtiden var Hedenskabets og i Middelalderen den katholske Cul-
turs Hovedserde i Jylland, saaledes skulde denne By nemlig ogsaa blive Vuggen for
den forbedrede Kirkelære og Gudsdyrkelse i vort Fædreland J Viborg var det, at
Kampen for den aandelige Frihed i Danmark skulde begynde og vinde sine første
Seire, og i den Henseende er Byen især bleven navnkundig. ,,Her, hvor den passi-
stiske Overtro herskede i al sin Vælde, fremtraadte ogsaa de falske Lærdomme med
den største Dristighed, saa at der kun behøvedes et kraftigt Vindpust for at bringe
den læn e ulmende Glød i Flamme«. Og dette Vindpust kom sra en fyensk Bondesøu
Hans aufen, som sjelden begavet og fra sin første Ungdom oplært i boglige
Kun er, paa en Tid, da der overalt var Gjæring i Gemytterne, er bleven »Dan-
mars Luther«, idet han med Luthers Frimodighed og Frygtløshed optraadte i
denne By som den første evangeliske Prædikant. Vel var det den tilfældige Om-
stændighed, at den unge Munk i Antvorskov-Kloster af sin Prior blev sendt til det
viborgske Johanniterkloster for at holdes i Forvaring af dets Prior Peder Jensen, som
nærmest foranledigede, at Viborg blev den første protestantiske By i Dan-
mark; men en stor Deel af Æren tilkommer dog Viborgs Borgere paa Grund af
deres store Modtagelighed for Evangeliet og den Enighed og Kraft, hvormed de, endog
med Vaaben i Hænder, beskyttede deres Prædikant mod Biskop Jørgen Friis og hans
væbnede Skarer. De Steder i Viborg, hvor Tausen efterhaanden prædikede, vare
Johanniterklostrets Kirke, St. Hans Sognekirke, og da denne ikke kunde rumme hans
talrige Tilhørere, tilsidst Graabrødrekirken, hvor Munkene bleve saaledes fortrængte, act
de i det sidste Aar før deres Udjagelse af Klostret maatte holde Gudstjeneste i et lille
Capel iKirkens Omgang dk-). Hans Virksomhed begynder i Aaret 1525; allerede i
October det næste Aar udstedte Kong Frederik l. et Beskjarmelsesbrev for den evangeliske
Prædikant og udnævnte ham til sin Capellan, dog med Tilladelse og Befaling til indtil
videre at prædike i Viborg, og i Sommeren 1529 blev han kaldet til Præst ved Nicolai
Kirke i Kjøbenhavn, men havde, inden han forlod Viborg, den Glæde, at see Refor-
mationen almindelig antagen i denne By, de gamle katholske Afgudstempler nedbrudte og
Klosterkirkerne forvandlede til evangeliske Sognekirker. Aaret efterat Tausen havde forladt
Viborg satte de lutherske Præster endog Byens katholske Præsteskab i Ban, og Borgerne
bemægtigede sig Domkirken og bortjoge dens Præster. J den under Navnet Grevens Feide
bekjendte Successions- og Borgerkrig efter Frederik l.’s Død har Viborg, hvis Jndbyggere
aldrig pleiede at holde sig tilbage ved slige Leiligheder, upaatvivlelig ogsaa deeltaget t den
almindelige Reisning af Jyderne ved Skipper Element og hyldet den afsatte Konge, ligesom
det ogsaa var iViborg, at bemeldte Oprørsstifter tilligemed hans Tilhænger Adelsmanden
Jens Hvas til Kaas iSallin blev henrettet paa Gammeltorv 1536, efterat de ved Viborg
Landsthing vare dømte fra givet. J Tidsrummet fra Reformationen til Souveraini-
tetens Indførelse opholdt Kongerne sig, ligesom i Middelalderen, ofte i Viborg, og
navnlig Christian lil. holdt ofte Retterthing der; de udvalgte Thronfølgere vedbleve at
hyldes i Jyllands gamle Hovedstad — i Anledning af Christian 1V.’s Hylding fik
Byen, som ovenfor anført, sit store Torv (Nytorv) — og den var i denne Adels-
aristokratiets Periode Samlingsstedet for den mægtige jydske Adel, som her
holdt aarlige Sammenkomster for at forhandle om Standens Tarv, om Privilegiernes
Overholdelse og Bilæggelse af opkomne Tvistigheder, til hvilke Forsamlinger den havde
sin egen Gaard, kaldet »Adelens Gaard«, ligesom ogsaa mange Adelsmænd havde
Etendomsgaarde i Byen, hvor de opholdt sig fornemmelig paa Snapsthings og Lands-
k) Jfr. H. Knudsen i Annaler for uord. Oldkpndighed og Historie, 1847, S. 112———31 og i Kirkehist.
Samlinger l., S. Z7i——83. Den gængse Fortælling at Tausen skal have prædiket paa en Ligsteen
paa Graabrødre-.Kirkegaard, hvilken Beretning skammer fra Chr. Erichsen« og sidst er gjentager af
Ursin, bekoemper Knudsen paa begge Stedet-; paagjaeldende Steen har imidlertid nu faaet Plads i
,,Tausens Minde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
