Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Viborg.
gjorde Viborg til en Stiftsstad, idet han c. 1065 grundede her et af de. 5 jydske
Bispedgmmer (Slesvig, Ribe, Aarhus, Viborg og Vendelbo eller Børglum Stift), og
,,havde Byen før været rig paa Offersteder, Gudebilleder og Gudehuse, varede det ikke
længe, inden den udmærkede sig ved sin store Mængde af Kirker og Klostre, hvilket
atter tjente til Byens Fremvæxt, da Mange, ogsaa Murere, Tømrere, Snedkere og
slige Haandvcerkere derved droges hertil. Viborg kunde nu igjen svare til det Navn,
det havde faaet i Oldtiden, ,,det hellige Bjerg«, og med Rette siger Ælnothus, at
denne By var den berømteste i hele Jylland. Da Pilegrimsreiserne til Rom bleve
almindelige i Norden, var Byen en af Stationerne for disse Vandringsmænd; de kom
nemlig tilsøes til Aalvorg og derpaa efter to Dages Reise til Viborg, hvor de ikke
savnede Klosterbrødrenes Gjæstfrihed; fra Viborg var der atter syv Dages Reise til
Hedeby eller Slesvig« (Ursins Beskriv. af Viborg, S. 2c38). Efter Svend Estridsens
Død 1076 beilede de to ældste af hans mange Sønner, Harald og Knud, begge til
Kronen paa Viborg-Thing; Harald gik af med Seiren, men da han døde allerede
108·J, blev Knud (den Hellige) uden Modsigelse taget til Konge ogsaa paa Viborg-
Thing, ligesom efter denne Konges Mord 1086 den fra sit Fangenskab i Flandern
tilvagevendte tredie Broder Oluf (Hunger). Det var ogsaa paa et Thing i Viborg, at
de Danske i Aaret 1103 gave et smukt Beviis paa undersaatlig Kjærlighed ved at til-
byde deres Konge Erik Eiegod at give en Trediedeel af deres Eiendom for at løskjøbe
ham fra hans Løfte om en Pilegrimsreise, da de Jntet havde udrettet ved Taarer og
Knæsald; Kongen lod sig imidlertid heller ikke ved dette Tilbud bevæge til at afstaae
fra sit Forsæt; han døde, som bekjendt, samme Aar paa Reisen langt fra Danmark,
paa Eypern. Da Erik Lam havde nedlagt Kronen 1147, gav et stridigt Kongevalg
Anledning til en tiaarig Borgerkrig i Danmark, hvis Historie for en stor Deel er
knyttet til Viborg Byes Historie. Jyderne valgte nemlig, som sædvanlig i Viborg,·
Knud Magnnssen, men Sjællanderne vare denne Gang komne dem i Forkjøbet og
havde ved Jsøre taget en anden Prinds Svend Eriksen (Grade) til Kongexlsvilket
Valg tiltraadtes af de andre Øboer og Skaaningerne. Den Sidste havde ’i Be-
gyndelsen Overmagten o drog i Foraaret 1151 over til Jylland, hvor han fik Bor-
gerne i Viborg til at utte sig til ham og ved deres Hjælp vandt et Slag udenfor
Byen over Knud, som nødtes til at flygte og forlade Danmark, hvorpaa Svend od
Viborg omgive med Volde og gav den adskillige Privilegier (Suhm mener endog en
Stadsret), og da Knud endnu samme Aar om Høsten kom tilbage med sachsiske
Tropper, blev han igjen slaaet i Nærheden af Viborg, ihvilken By Svend atter havde
taget sit Sæde som en By, der nu var fast og kunde udholde en Beleiring. Det var
ogsaa i Viborg, at der næste Aar sluttedes et ved den tydske Keiser sremtvunget orlig
imellem de to Modkonger, hvorved Svend maatte overlade Knud en Deel af i et;
men Striden udbrød snart igjen. Da den tredie Prinds Valdemar Knudsen den
Store), som tidligere havde været paa Svends Parti, havde sluttet sig til Knud, lode
de sig begge hylde som Konger paa Viborg-Thing 1151; til Viborg begav Valdemar
sig ogsaa, da han 1157 lykkelig, skjønt ikke usaaret, var undsluppet Kongemordet i
Roes ilde, ved hvilket Knud faldt som Offer for Svends Herskesyge, og fremviste aa
Thmget sine Saar, hvorpaa Jyderne flokkede sig om ham; her holdt han nu Bry, up
med Knuds skjønne Halvsoster Sophie, o ikke langt fra Viborg gik han kort efter
feirende ud af Kampen som Enekonge i Slaget paa Gradehede i October 1157. J
Begyndelsen af denne Borgerkrig levede i Viborg den hellige Domprovst Kjeld eller
Kettl (Js· 1150); han blev 1189 canoniseret og derefter dyrket som Helgen, til hvis
Grav i Viborg Domkirke (see nedenfor) der gjordes hyppige Valfarter, hvilket ogsaa
av Byen Anseelse. Siden Valdemar den Stores Tid blev det Skik, at Kongerne i
evende Live lode deres ældste Sønner vælge til Thronfolgere, hvorved Folkets æld-
amle Valgfrihed indskrænkedes3 imidlertid vedblev dog Vibor , som alt bemærket, i
Hele Valgtiden at være Stedet, vor Danmarks Konger lode g hylde for Provindsen
ørre-Jyllands Vedkommende. rik Glippin , der kun 10 Aar gammel besteg Thronen
1259, blev kronet Juledag s. A. i Viborg omkirke, hvor han 27 Aar senere ogsaa
fandt sin Grav; saavel denne Konge som hans Søn og Efterfølger Erik Menved op-
holdt sig ofte i Vibor , hvor den Sidste, efter at have dampet et jydsk Bondeopror
1313, lod opsøre et befgastet Slot-M Efter denne Konges barnlose Død blev Broderen
k) Det var efter Hvitseldt bygget ved St. Villaos’s Kirke (i den ostlige Deel af Byen) paa en ’» .
Ops, kaldet Borgevold, som nu er beplantet3 Slotsgraven er endnu kjendeli . Naar
Viborg Blot er gaaet tilgrunde, vides ikke; det findes sidste Gang omtalt uss. orsvrigt
har Viborg ogsaa e ældre Tider havt et Slot; allerede i Amlets Historie nævnes et Slot i V -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
