Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vivokg.; 331
Af offentlige Bygninger og Justitutioner mærkes:
Domkirken (forhen kaldet Vor Frue Kirke eller Marie Kirke), der
sidenefter vil være Gjenstand for en særlig Bestrivelse.
—
ti —-Ssudcksogns Kirke (Sortebrødre-Kirke), oprindelig Klosterkikke for
Sortebrødrene eller Dominicanerne og formodentlig bygget samtidigt med
Klostret, omtrent Aar 1230, fra hvilken Tid den dog kun har havt et
mindre Omfang, medens navnlig den østlige Deel, Choret- synes at VEW
af yngre Oprindelse. Efter Reformationens Indførelse blev den i Aaret
1529 skjænket Byen til Sognekirke og udvidedes iAarene 1576 og 1577
med tvende Tilbygninger paa den nordre Side og noget senere med en
Tilbygning paa den søndre Side. Et Spiir paa den vestre Ende af
Kirken opførtes 1605, men afbrændte 1615 tilligemed Kirkens Overdeel,
hvorpaa et muret Taarn, 353J4 Alen høit, opførtes fra 1696"—1701 og
prydedes Aaret efter med et 34 Alen høit Spiir, der senere blev heelt
tækket med Bly. Ved den store Jldebrand, der i 1726 overgik Byen,
afbrændte imidlertid Kirken, som derefter ved en kongelig Resolution be-
stemtes til Nedlæggelfe, hvilket dog afværgedes ved kraftige Bestræbelser
fra Menighedens Side, og Kirkens Opbyggelse fremmedes derefter saa
hurtigt, at den paany kunde indvies den 25de Juni 1728, netop to Aar
efter Brandenz senere har den adskillige Gange været underkastet ydre og
indre Hovedreparationer, navnlig i Aarene 1835 og 1836 og fenest i
1853. Kirken, der for Størstedelen er opført af røde Muursteen, danner en
langagtig Fiirkant med tvende lavere Sidebygninger, hvoraf den midterste
Deel eller Høikirken har fem spidsbuede Hvælvinger (den østlige dog kun
af Træ), den nordre Lavkirke to Hvælvinger og den søndre to halve.
Kirkens indvendige Længde, uden Taarnet, er 693l4 Alen- Breden med
Lavkirken eller Sidecapellerne 27 Alen, og uden disse kun 14 Alen;
Taarnet er udvendig 37 Alen høit til Muurkrandsen, og er tækket med
Tagsteen, der danne en fiirsidig Pyramide, paa hvis Spids en Fløi med
Aarstallet 1835. Man tænker nu i 1875 at ombygge Taarnet og give det
Sadeltag med takkede Gavle. Kirkens væsentligste Mærkelighed er en smukt
udarbeidet og prægtig Altertavle, hvis Midtparti bestaaer af ægte forgyldt
Billedskjærerarbeide, medens Alterskabets Sidefløie eller Døre ere prydede
med 6—store Malerier, Alt indeholdende Billeder af Jesu Levneds- og Lidelses-
historie. Kunstarbeidet, der rimeligviis skylder sin Oprindelse til tydske
Kunstnere fra Antwerpen eller Lijbeck i Slutningen af 15de eller Be-
gyndelsen af 16de Aarhundrede, blev iAaret -1728 foræret til den ny-
opbyggede Kirke af Kong Frederik den Fjerde, og havde indtil den Tid
været opsat i Frederiksborg Slotskirke, hvorhen den udentvivl var bleven
flyttet fra en nedlagt Klosterkirke (Ebelholt?). Arbeidets Kunstværdi gjør
det ønskeligt, at det kunde blive underkastet en omhyggelig Restauration,
som Kirken med sine egne tarvelige Jndtægter dog neppe vil være istand
til at afholde.
Kirken er omgivet af sin forrige Kirkegaard, der ikke er benyttet til
Begravelse siden Byen i 1808 fik en ny almindelig Kirkegaard udenfor
St. Hans Port. Ved Indretning af de tildeels murede Begravelser, der
fra ældre Tid findes under Kirkens Gulv, ligesom ogsaa ved Udgravning
til Taarnets Opførelse, frembragte Opdyngningen af Muldet en Høi paa
den fydostlige Kant af Kirkegaarden, hvorfra man har en livlig og vid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
