Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg,
Kjøbstad i Nørlyng Herred, ligger c. 1V4 Miil syd for en fra Liim-
fjorden dybtindgaaende Vig, omtrent i Midten af Nørre-Jylland, under
560 27« 30« n. B. og 3o 9« 52- v. L. fra Kjøbenhavns Meridian,
33J4 M. fra Skive, 3974 M. fra Hobro, 51l4 M. fra Randers, 13 M.
fra Grenaa, resp. over Ans eller Randers 8374 eller 10 M. fra Aarhus,
161Jg M. fra Kolding og Fredericia, 21 M. fra Ribe, 13 M. fra Ring-
kjøbing, 11 M. fra Lemvig, 61J2 M. fra Holstebro, resp. over Binderup
eller Hobro 10 eller 111J4 M. fra Aalborg, 121J2 M. fra Thisted,
161J2 M. fra Hjørring, 20 M. fra Frederikshavn og 25 M. fra Skagem
Ad Jernbanen er der 71j2 M. til Randers, 11 M. til Aarhus, 41J4 M.
til Skive.
Viborg, der er beliggende paa den høie Landryg, som gaaer fra Syd
til Nord gjennem Jylland op imod Liimfjorden, er tildeels bygget paa en
Bakke, der skraaner ned mod Øst og Syd, hvorfor flere af Byens Gader
ere temmelig steile. Byen begrændses paa den østlige Side af en c. 1200
Alen lang og c. 700 Alen bred Jndsø, Viborg-Sø, der har Tilløb
nordsra og Afløb mod Sydost til Nørre- eller Skjern-Aa. Søen, paa
hvis østlige Side Hovedgaarden Asmildkloster ligger paa Skraaningen af
Ballerne, er iøvrigt deelt i to mindre (Nørre- og Sønder-Sø), efterat
en smal Dæmning og en Træbro i 1812 opsørtes af Asmildklosters Eier,
og navnlig efterat Veivæsenet i Aarene 1854——55 har anlagt en bredere
Dæmning, noget Syd for den forrige, med en Steenbro, hvorover Hoved-
landeveien nu gaaer fra Randers gjennem Viborg til Holstebro.
Byen indtager det betydelige Fladeindhold as 1,850,000 U Alen
eller c. 132 Tdr. Land, og er saaledes næst Kjøbenhavn og Fredericia
den omfangsrigeste By i Landet; men indenfor dens Omkreds, der angives
til 7—8000 Alen, ligge flere ubebyggede Pladser, bestaaende deels af be-
tydelige Haver, deels af Markjorderz dens største Udstrækning fra Nord
til Syd (Nordost til Sydvest) er c. 2300 Alen og fra Øst til Vest
1600 Alen i lige Linie mellem Yderpunkterne. Efter Magistratens Op-
givende i 1824 til Generaltoldkamret har Byen et Antal af 36 Gader,
Stræder og Gyder, hvis Navne anføres i Ursins Bestrivelse, S. 7
(1849), men efter Byfogdens Opgivende i 1857 har Byen kun et Antal
af 21 egentlige Gader (i Danske Atlas, 4de Tome, 1768, nævnes
kun »6 reelle Gader« samt en Deel smaa Stræder og Gyder, tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
