Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Hellurn H. —. Blenstrup Sogn.
hvem den 1561 ved et Mageskifte overlades af Kong Frederik ll. for endeel Strogods
i Sjælland og Skaane, og da denne Adelsmand allerede døde 1564, arvede hans
Broder Corfitz Vifsert baade Næs og Broderens Forlovede Anna Gyldenstjerne. Det
var denne Eier, der først gjorde Næs til en anseetig Hovedgaard, idet han ved Kjøb
og Mageskifter samlede betydeligt Gods i dens Omegn, ligesom det ogsaa var ham,
der, som ovenfor bemærket, opførte den endnu staaende smukke Hovedbhgning. Efter
CorfitzVisfert (—s— 1.·)92) og Anna Gyldeiiftjerne (-s· 1595) arvede Datteren Christense
Vissert Næs; hun var først gift med Henrik Bille til Mogenstrup, derpaa med den be-
kjendte Rigsraad, Ridder og Statholder i Kjøbenhavn Breide Rantzau til Rantzausholm
(i Fyen), en Søn af den lærde holfteenske Adelsmand Henrik Rantzau og Sønnesøn af
den berømte Feltherre Johan Rantzaiu deres eneste Søn var Frantz Rantzau, den
næste Eier af Næs, som blev forlovet med Christian lv.’s ældste Datter af hans
Ægteskab med Kirstiue Munk, Anna Catharine, og ophøiet til Rigshofmester, men i
en ung Alder kom af Dage ved i Mørket at falde i Rosenborg Slotsgrav 1632 De
følgende Eiere af Nirs ere ikke mindre mærkelige; efter Rigshofmesterens Død blev
nemlig Gaarden solgt til Nigsmarsken Jargen Uriie til.Alslev, som i sin Ungdom
havde indlagt sig krigersk Berømmelse i Udlandet og senere blev jevnlig brugt af Kong
Christian lV. i Gesandtskaber og andre vigtige Forhandlinger, og da han var død paa
Næs 1642 kom den ligeledes ved Salg til den af sit udmærkede Bibliothek bekjendte
Rigsraad Jørgen Christoffersen Seefeld til Refsnæs, Landsdommer i Sjælland og
Befalingsmand paa Ringstedkloster (jfr. ltl. S. 430). Jørgen Seefelds Formue blev
ligesaa inedtaget i den ulykkelige Krig med den svenske Konge Carl Gustav som hans
Bibliothek, og efter hans Død — han døde ugift i Kjøbenhavn 28de Febr. 1662«——
solgte hans Creditorer Næs til Claus Olufsen Daa til Borreby, som gav Gaarden
det nye Navn Daasborg efter sig, og som er bleven meest bekjendt at sit ulykkelige
Ægteskab med Sophie Amalie Lindenov, Christian lV.’s Datterdatter-. Det endte med,
at denne fornemme Dame, der er ligesaa berogiet for sit usædelige Levnet som for sin
umættelige Havesyge, lod sin Mand rydde af Veien (167sl vel ligesaameget for at komme
i Besiddelse af hans store Formue som af ubunden Frihed. Efter Traditionen, der har
vedligeholdtsig paa Egnen, skete Mordet ved »røde Led« (Judkjørfelen til Lindenborg
Hovmark paa Veien fra Blenstrup), og det skete, da Claus Oaa med sin Frue kjørte
fra Kirke; Gjerningsmauden opdagedes aldrig, men Fruen tilstod i sinDodsftund sin
Deelagtighed i Mordet. » Efterat hun paa denne Maade var kommen i Besiddelse af
Daasborg, forøgede hun Godset betydeligt ved Kjøb, og fik det 31te Januar 1681 af
Kong Christian V. ophøiet til et Baroni under Navnet Lindenborg,. imod det Løfte
at indseette Kongens ældste nægte Søn Grev Christian Gyldenlove til Arving af Ba-
roniet, hvorpaa Kongen viste hende store Begunstigelser i hendes Bestræbelser for at
udvide samme. Friherrinden døde 1688 under frygtelige Lidelser og Samvittighedsnag
i Aalborg, hvorhen hun var bleven bragt for at faae Lægehjælp ik), og Baroniet tilfaldt
derpaa ifølge Erectionen Grev Christian Gyldeuløne til Samsø, Feltmarschallieutenant
og Ridder af Elefanten, og hans Familie, indtil hans Sønnesøn, Grev Frederik
Christian Danneskjold-Samsø 1753 ifølge kongelig Bevilling solgte Baroniet til Grev
Adam Gottlob Moltke til Bregentved, hvem Kong Frederik V’· skjænkede Kronens
Andeel i Vildmosen, men som allerede 1764 igjen solgte Lindenborg til Baron Heinr.
Carl v·. Schimmelmann. Dette mærkværdige Handelsgeni, hvis Fader var Smaa-
handler i Demmin i Pommern, og som begyndte sin glimrende Carriere som Kræmmer-
dreng i Stettiii, havde lagt Grunden til fin umaadelige Formue ved Handelsspecu-
lationer med Preusserne under den østerrigske Successionskrig og Shvaarskrigem
derpaa bosatte han sig i Hamborg, hvor han drev en anseelig Handel, kjøbte vi Holteen
Godserne Ahrensborg og Wandsheck, blev 1764 forlehnet med Baroniet Lindenborg,
som han havde kjøbt s. A., og som han 18de Juni 1781 fik ophøiet til et Grevskab,
kjøbte Geværsabrikken· Hamniermøllen af Reajeringen, blev kongelig dansk Skatmester,
Geheimeraad og Elefantridder; men hans Finantsoperationer vare, som bekjendt, ikke
k) Saanei om Friherrinden paa Lindenborg, hendes Forbrydelse og skrækkelige Død — hun skal have
lidt saa meget, at hun ikke kunde føres til Aalborg paa anden Maade end i et Lagen, der var
spændt mellem 4 Heste, men selv denne Bevægelse var hende saa smertefuld, at hun uastadecig
maatte skete, hvorfor en dovende Musik fulgte med, sor at Hestene ikke skulde blive skye —- er
- endnu den ag idag meget bekjendt i Aalborg·Egnen, og der fortælles, at hver Juleuat gaaer det
samme støiende Tog ira Huset, hvor hun døde, glennem Luften over Aalboras Dsterport ud tic
Lindenbora; ogsaa her siges hun at vanke gjennem Salene med udskagne Haar o klapprende
Tosley og skal saaledes aaae der, saalænge Verden staaer. Isr. T. A. Beckers eskrivelse af
Lindenborg i hans »Danske Herregaarde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
