Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aalborg. 239
endnu samme Plads og vedligeholdt den endvidere, da første lldgave af dette Skrift
udkom (efter Folketeellingeu 185.-’): St,102, næsten det Dobbelte mod den første Folke-
tælling 1769). Senere er Byen stadig gaaet frem, men har dog ikke kunnet holde
Skridt med Aarhus, der nu har indtaget Pladsen som Danmarks tredie største By,
medens Aalborg maa nøies med at være den fjerde. »Aalborg Veiviser for 1874«
·nævner: 18 Grosserere, 69 andre Kjøbmænd, 12 Detaillister, 2 Materialister, 9
Træhandlere, 7 diinhandlerh 1 Justrumenthandler, 14 Modehandlerinder, 6 Fiske-
andlere, 11 Marskandifere, 20 Høkere, 3 Gjæstgivere, 6 Restauratenrer, 59 Værts-
Runsholdere Men det ligeoverfor liggende Nørre-Sundbys stærke Opkomst finder
for en stor Deel Sted paa Aalborgs Bekostning, navnlig siden Sundby 1756 og
nu atter ved Lov 17de April 1868 har faaet udvidet Handels- og Næringsfrihed,
hvorved denne By trækker meer og meer as den Handel fra Vendfyssel til sig,
som forhen gik til Aalborg, hvorfor ogsaa mange Kjøbmænd og Haandverrkere fra
Aalborg efterhaanden ere flyttede over til Sundby. Den snccessive Aftagelse af og
senere det næsten fuldkomne Op-
hor af Sildefiskeriet i Liim-
sjorden, der i forrige Aar-
hundrede var saa betydeligt, at
Udforselen i Aarene 1720——30
augives til 231,079 Tønder,
har ogsaa skadet Aalborgs Frem-
væxt, ligesom det heller ikke
har været uden Indflydelse paa
denne, at Aggercanalens Aab- « ,
ning, samtidig med at øde- · s-
lcegge Sildefiskeriet, aabnede en J-
ny Handelsvei for Vestliim- fri-«
fjords-Kjøbstæderne og derved
unddrog disse en Afhængighed
af Aalborg, hvilken Stad indtil
da havde gjort sig gjældende
næsten som en Stapelstad for
hele Liimsjorden. Af alle Dan-
marks Kjøbstæder er Aalborg.
vel omtrent den eneste, der t
nogen væsentlig Grad har be-
varet Præget fra en svunden
Tid; her findes en Mængde
Gader og »Gyder« (der op-
regnes i D. Atl. ialt 68, og
Tallet er nu, som ovenfor an-
ført, 72), hvilke sidste ere meget
snevre og snoe sig i de meest
forskjellige Retninger, ligesom
de ogsaa have beholdt deres
gamle Navne, for en stor Deel
efter nu ubekjendte Personer af
begge Kjøn; over de 4 Smaa- «
bække »Aaerne«, som gjennemskjære Byen, føre mange Smaabroer. Gammel-Torv og den
tilgræudsende Deel af Byen ved Østeraaen har flere anseelige Huse og Gaarde fra det
16de og 17de Aarhundrede; især er at mærke »Jens Bangstk) Steenhuus« eller
Svaneapcktheket, opført, som Indskriften viser, i Aarene 1623——24, i samme Stiil
som den omtrent samtidige Schoustrups Gaard paa Kjøbenhavns Amagertorv, en af
de skjønneste borgerlige Bygninger i hele Landet (afbildet paa modstaaende Side).
Miss-
Gavlhuus ved Ofteraa i Aalborg.
k) Jens Bang var en rig Kjobtnand i Aalborg, efter hvem endnu en af Bvens Gyder har Navn, og
som 1637 oprettede et Fattighuus udenfor Vestervort sor 26 af Byens Fattige. Efter en gammel
Tradition stal Jens Bang have bygget sig fattig og være dod i det Fattighuus, som han selv
havde stiftet (dette Sagn er benyttet af S. S. Blieher i Fortællingen ,,Viinhandleren og Herre-
manden«). Adjunct D. H. Wulff har nu i Artiklen «Osteraa i Aalborg« i Jll. Tidende for 23de
October 1864 noksom godtgjort, at dette Sagn er uden historisk Grund, idet Jens Bang baade
eiede Skive og sorte Huus med Tjener og Page til kort før sin Død, ligesom ogsaa at han eiede
Formue. der kom til Arv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
