Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørre H. — Flade og Draaby Sogne. 181
Flade Sogn, omgivet af Annexet Draaby, Alsted, Gal«trup, Bjergby
og Seierslev S. samt Liimfjorden. Kirken, paa Sognets Østside, 11J2 M.
n. n. v. for Nykjøbing og ligesaa langt s. v. for Feggesund. Arealet,
2303 Tdr. Land, er høit og bakket mod Nord, hvor Salgiershøi
hæver sig til en Høide af 282 Fod, og hvorfra haves en interessant
Udsigt næsten over hele Thisted Amtz mod-Syd er Overfladen derimod
afdalende med lave muldrige Jorder og betydelig ’Høbjergning. Flere
Bakker indeholde Moleer ’og have et eiendommeligt Udseende-A Htk.
150 Tdr. A. og E.
J Sognet: Byen Flade med Kirke, Præstegaard og Skole, en
Gaard paa 14 Tdr. Htk» Hovedgaarden Nandrup af 381l2 Tdr. Htk.
Jalt i Sognet 22 Gaarde og 89 Huse, hvoraf 7 G. og c. 50 H. uden-
for Byen. -
Jndbyggere: 574. Jordbrug er næsten udelukkende Erhverv. Have-
culturen begynder at interessere Pastoratets Beboere mere og mere. En
Deel Bistader haves, hvorfor ogsaa ikke ubetydeligt Vox og Honning.
Enkelte af Beboerne have faaet Præmie baade for Biavl og Træ-
plantning.
Sognet hører under Morsø Herreders Jurisdiction og Lægedistrict
(Nykjøbing), Thisted Amtstuediftrictz 4de ngds. 5te Udskrivningskreds
247de Lægd. I Forening med Annexet Sønder-Draaby een Commune.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Flade Kirke har hverken Taarn eller Hvælvinger; i den søndre Kirkemuur er en
Steen, hvorpaa med gothifke Bogstaver Ordene sstephanus saaerdos« og Aarstallet
1450 samt Kalk og Dist. «
Nandrup er en gammel Sædegaard, der nævnes allerede i Midten af det 15de
Aarhundrede som tilhørende den adelige morsingske Familie Vinter. Den første var
Peder Vinter og den sidste, med hvem Familien uddode et Aarhundrede senere, var
ogsaa af dette Navn. J Danske Atlas anføres Nandrup at have 270 Tdr. Hartkorn
Bøndergods (den eiedes paa den Tid af Niels Ammidsbøl); i Bestridelsen af Mors
ved Provst Schade kun 200 Tdr. Med dette og Flade Sogns Kirketiende folgtes den
1776 for 1-3,000 Rd. D. C. til Frantz Vogelius Steenstrup, som indtil Aaret 1826
eiede Gaarden. Familien Buchwaldt har derefter eiet Gaarden, nu Hr. A. S. O. v.
Buchwaldt. Godset er forlængst bortsolgt.
Flade skrives 1408 Flathwith.
Draale Sogn, Annex til Flade, omgivet af dette Sogn, Seierslev
og Jordsby S. samt Liimfjorden. Kirken, i Sognets Midte, c. 11Z2 M-
n. for Nykjøbing. Arealet, 1030 Tdr. Land, er fuldkommen jevnt, har
lave, tunge, muldlerede Jorder med Leer til Underlag. Htk. 68 Tdr.
A.·og E.
sk) J en Ashandling af Forchhammer: ,,Den vestlige Deel af Liimfiorden«, i Danmarks illusirerede
Almanak for 1858 yttrer Forfatteren: »Naar man fra Logstor feiler til Thisted, seer man snart
de høie og fkarptegnede Klinter paa Nordsiden af Fuur, og lignende vise sig paa Nordostkysten af
Mors. Men smuktest fremtræde de ligeoverfor Thisted i de høie og charakterististe Klinter i Flade
Sogn paa den nordvestli e Kyst af Mors. Det øvede Øie gjenkjender her strax en anden Bjerg-
dannelse, end den vore ridt- og Leerklinter og Vesierhavets Sandkltnter danne. Men selv den
med Bjergdannelsens eiendommelige Form mindre bekjendte Bestuer maa blive overrasket ved
Khstens hele Udseende, ved den blaa Bjerataage, som svæver over de høie og bkatte Scrænter.
Disse her anførte Strækninger ere i Virkeligheden en fra vore øvrige Dannelser forskjellig For-
mation. Folket betegner den Steenart, der sammenscetter dem, ved Navnet Moleer, og Minera-
logen giver den Navnet Poleerskiser. Hovedinassen bestaaer af en blod, meget let, stifrig Steen-
art, der er skarp, naar man føler paa den, og hvori Naturforskeren ved Hjælp af Mikrostopet op-
dager de kiselrige Levninger af smaa for det blotte Øie næsten uiagttagelige Dyr, som man betegner
med Udtrykket Jnfusionsdyr eller Jnfusorier, og der er faa Steder i Verden, hvor denne Jafusorie-
kifel forekommer i en lignende Udstrækning og i en lignende Tykkelse og Mægtighed af Lagene.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
