Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 78 Nykjobing
det paa sædvanlig Viis en verdsli Forlehning under Navnet Dueholms-Lehn. Den
første as de kongelige Lehnsmænd Jer var Niels Lunge, der 1539 sik Dueholm-Klofter
i Forlehning og Pant for 1000 Daler, som han havde forstrakt Kongen, paa Vilkaar
blandt Andet, at han skulde »forsorge Prioren og de Munke, som der indgivne ere,
med tilborlig Underholdning til Klæde og Fode,« og at han ikke maatte »forhugge
Skovene«; heraf seer man altsaa baade, at dette Klofter har beholdt Brodre nogen Tid
efter Neformationen, og at Den Mors, som nu, paa en enkelt ubetydelig Undtagelse.
nær, er aldeles skovløs, dengang har havt Skove, hvilket man ogsaa af lignende Dom-
menter veed at have været Tilfældet med Thyland. Ved Souverainitetens Jndsorelse
blev Dueholms-Lehn forandret til Duebolms Amt; Kloftret selv solgtes omtrent Aar
1664 af Kongen og blev saaledes en privat Herregaard. Blandt dens Eiere ere især
at mærke Conferentsraad Povel von Klingenberg, der tillige eiede Høiriis. Hans Enke
solgte Aar 1752 Dueholm med c. 300 Tdr. Htk· Bondergods til Forpagteren paa
Stedet Anders Tottrup for 11,000 Rd. D. C. Gaarden forblev i Tottrups Fa-
milies Besiddelse indtil 1845, da Poul Tottrup solgte Dueholm for 165,00·0 Nd. til
Agent Nydolm og et Jnteressentskab. Nu eies Gaarden af N. Nyholm. Bondergodset
Dueholm Kloster efter Resen. «
t. Dueholm Klosters begrisf. 2. Kloster Kikche med en Capel. 3. Kornhuset, som fordum bar varit
- Nonnernes sine. 4· Smeddens Hafve. 5. Borgfegaasdescn s. Kornladem 7. Orenhusit. s. Koeladen
oc aare net.
er nu frasolgt. Af Klostrets Bygninger findes endnu et Par Levninger. Hovedform-
ningen har endnu i sin Forsidc omtrent 25 Alen as den amle Bygning. Over de
nuværende Vinduer ere endnu 8 Spidsbner synlige, under Hvilke der sikkert har været
anbragt smalle Vinduesaabninger. Den tilsvarende nordlige Side bærer i omtrent-
lige Længde Udseendet af at være samtidi , idet her ogsaa findes Spor i Muurvakrket
as spidsbnede Vinduer, og under et af disse er en lille smal Glug, som henviser til,
at de fiirkantede Kjældervinduer paa Forsiden vistnok tidligere have havt en lignende
orm. Hvor den gamle Ydermuur ender er en tyk Muur, som adskiller Gangen all-Ja
ærelserne i den nyere Deel af Bygningen, der er opfort i Slutningen af fo
Aarhundrede. Denne Munr forener den sydlige og nordlige Munr, og har vistnok
tidligere dannet Gavlen, thi Aaen, der løber ind under den nyere Deel af Hovedby - « »;
«ningen, har vistnok tidligere bredet sig mere og hindrer den ældre By nings Forlrrnge e ·«.·
til denne Side. Over og under Spidsbuerne ere indvendig nog e smaa fiirkantede J;
Vinduer, hvor der tidligere har været smalle Glugger; dette sees tydeligt, naar man · »
—« Livs-;- —«·ss«
Mssqzssskxs O-. skrø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
