Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Refs H. — Agger Sogn.
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet, med Undtagelse af Thybo-Røn, som hører til Lemvig Lægedistriet;
3die ngds. 5te Udsirivningskreds 233te Lægd. Kirken tilhører Eierne
af VestervigsOvergaard og Vestervig-Nedergaard i Fællesskab. Ved Thy-
boron Canal er stationeret et Skib, der tjener som Fyrstib og hvor tillige
er Toldasfistentbolig og Lodssiationz ogsaa i Agger er efter Statshaand-
bogen placeret en Toldassistent.
»En ublidere Jordplet end den, hvorpaa Agger Sogn ligger, findes maaskee
neppe beboer. Sandklitter og Flyvesand er Alt hvad her haves. Man bygger og b,oer
her paa Sand og det ud til det brusende Vesterhav« siger Aagaard i sin Bestridelse
over Thv (1802), og dengang var dog Agger Sogns Tilstand i alle Henseender langt
gunstigere end nu. J en nyere Skildring dle), som i det Esterfolgende er benyttet, yttres:
»Der er næppe nogen Deel af Danmark, der har lidt saa uafbrudte og voldsomme -
Forandringer, somdenne lille Plet. Fra frugtbart Agerland med dertil hørende Byer,
en stor og udstrakt Engstrækning med fortrinligt nærende Græs langs Liimfjordens
stille Bredder og en beskyttende Klitrække mod det brusende Hans Bølger, er det for-
vandlet til en viid og øde Gruusslette næsten uden Ager og. Eng, uden beskyttende
Klitter, kun med Halvdelen af dens Byer og uden Udsigt til at turde haabe en bedre
Fremtid. Men næppe have Naturkræfterne heller paa noget Sted virket saa uafbrudt
og uhindrede for at fuldbyrde et saadant Ødelæggelsens Værk. Stormen driver Havet
over sine Bredder, og vildt tumle dets Bølger sig for at sloife Alt, hvad der møder
dem, Stoxm og Bølge arbeide uafbrudt for at bane sig Vei dybere ind i Landet,
Vinden hvirvler Sandet frem for at dække og tilintetgjøre, hvad Vandet ikke kunde
naae; saaledes har Naturen virket i Aarhundreder, og saaledes virker den endnu og vil
stedse virke. Fremtiden er saaledes ikke lysere end Fortiden, men Beboerne see- den· med
Rolighed imøde og elske deres lille. Plet høiere end Kongen sine gyldne Sale.« Fra
en senere Tid (1865) skildrer Goldschmidt Egnen ved Agger; hans Billeder ere o saa
mørke, men holdte lidt mere i Veemodens Tone: »Det venlige Agger«, siger gan,
der tilligemed Aalum ligger spredt paa en grøn, af Sandflugten hærget Flade (hvor
man under mit Besøg bjærgede Ho) bagved den smalle Banke, udenfor hvilken Befolk-
nin en seer Havet tumle si og hører det larme paa Forældrenes Marker og Grave og
stadig true med at fluge ere — Strækningen syd for Banken, der alt har mistet sine
Udenvarker, og hvor Menneskene have søgt at reise en Dæmning ved Hjælp af en
kunstig dobbelt Sandklit, — den endnu sydligere Strækning, den flade, stenede Sand-
strimmel, der naaer ned til Agger Canal — Alt dette er i sin Fattigdom, sin Fare,
sin Sønderrevethed for rigt til at jeg i Korthed kan omtale det.« Forfatteren omtaler
det heller ikke yderligere, men gaaer over til at tale om »det rige Vestervig«, for hvis
Kirkes Skyld han fornemlig var kommen til Thy (See Dagbog sra en Reise paa
Veftkysten af Vendsyssel og Thi) af M. Goldschmidt, S. 264).
Til Agger Sogn, hvis nuvaerende Kirke er opfort i 1838, efter at den ældre
Kirkes Plads er bortskyllet af Havet, hørte i sin Tid 8 Byer, nemlig foruden de 5
nuvcerende: Bollum, Nabe og Toft; Bollum, der laae lidt nord for Agger-Canal, var
den første, som blev et Bytte for Havets Gridskhed, eller hvis Beboere maatte (uden
at man egentlig kan angive til hvilken Tid) sortrække for ikke at falde i dets glubende
Svælg; efter den fulgte den omtrent 1«« Miil syd for Efter-Agger beliggende By Nabe,-
der stod indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede; Toft By, der laae syd for
Canalen og nærmest denne, slyttedes først efter Gjennembrudet i 1825 og dens Beboere
nedsatte sig paa Thi)holm.
Haraldseid kaldtes i Oldtiden af Jsleenderne en Landtnnge mellem Liim-
fjorden og Vesterhavet, som man i Almindelighed har sat i Forbindelse med den Be-
givenhed, at Harald Haarderaade, da han indesluttedes i Liimfjorden af Svend Estridsen,
sandt en Udvei ved at trælle sine Skibe over en LandstrimmeL Men da der paa den
Tid har været flere lignende Steder, som han har kunnet gaae over, og navnlig ved
Vust, er det meer end tvivlsomt, ont det er Landtnngen ved Agger, der kaldtes saa-M
«) «Om Landtnngen mellem Vesierhavet og Liimfiorden fra Agger til Perlediget (Ringkiobing Tlme-
vens Fortid og Nutid« as Kainmerraad Andresen i Agger-, meddeelt i,,Tidsstrist for populatre
Frentstillin er af Naturvidenskaben« 3die Binds ste Dette (18k-Cd.
’«) See nu A handlingerne af comi. Mag. Prikke-, N. H. Kruse, . D. Jorgensen og K. Erslev i
Aarh. i. n. Oldk., henholdsviis for 1868, 1869, 1870 og 1878.
Af Saxos 11te Bog sees, at der paa Knnd den Helliges Tid maa have været et Gjennem-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
