- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
143

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Hundborg H. —— Torsted Sogn. 143

kreds, maalt paa Høiderne, angives af Fabricius til 980 Fod. Høien i Midten be-
tegnes som en Kvadrat med en Side af 50 od. Suhm har i sin Danmarks Historie
lV. S. 681, hvor han ogsaa meddeler en rundtegning as denne Borg, udtalt, at
disse Levninger ere maaskee de ældste af noget dansk Slot. At de aldeles ingen Spor
indeholde af Mure viser hen til den Tid, da ogsaa Fæstningsværker vare as Træ.
Det kan her være at erindre, at ifølge Suhm (Hist. af Danmark V. S. 431 og 583)
den første Steenmuur til Befæstning opførtes 1134 as Erik Lam omkring Lund. Det
staaer til at antage, at der paa Banken har li get et Castel eller Taarn, og at Voldene
have været forsynede med Palisaderinger eller lankeværk. Som foranført er Sjørring
Sø nu udtørret. Det er Capitain Jagd, der har staaet i Spidsen for dette Fore-
tagende, som især er bleven sat i Værk ved Gravning af en Canal fra Soen til et as
Amtets Hovedvandløb, hvilket alt skete 1862.

Af Borgpladsen ved Sjørring og dens Omgivelfer gives paa foregaaende Side
en Afbildning efter en ældre Tegning.

Ogsaa i den mindre Sperring-Sø findes en gammel Voldplads. Den findes
benævnet Søgaards-Borg.

Sjorring Kirke, i den katholske Tid vor Frue Kirke kaldet, har Langhuus, Chor
og Chorrunding af hugne Kampesteen, men mangler Taarn; dog findes Spor af, at
der i sin Tid har været et saadant. Mærkelig Portal paa Nordsiden med fritstaaende
Søiler, hvis Capitæler prydes af Dyre- og Plantefigurer, den sydlige er desværre i
sin Tid borttaget, men Brudstykkerne findes endnu paa Kirkegaarden og paatænkes i en
nær Fremtid anbragte paa deres Plads, samtidig med, at Sydsiden ombygges. Paa
Chorets Sydside findes endnu en lille tilmuret Portal, Bjælkeloft. Ved Chorbuens
Sider et Par Nischer, der have afgivet Plads for Sidealtre i den katholske Tid.
Vaabenhuset er mod Sædvane hvælvet. Paa Kirkegaarden findes en mærkelig æld-
gammel Begravelse, den saakaldte Bispegrav. Monumentet bestaaer af to tresidede
Granitprismer med en mellemliggende flad Granitsteen og af to rectangulaire Granit-
plader, stillede for Enden af de to tresidede Prismer. Denne Steen er imidlertid ikke
den, der tilhørte Biskoppens Grav, thi i Danske Atl. beskrives foruden denne en anden
Steen med en Biskop og andre Prydelser, ligesom en gammel Beretning (Lungebeks
Excerpter Nr. 55) siger: »norden op til Sjørring Vold ligger et Stykke Jord, kaldet
St. Anders Kirkejord, hvor sees paa en Ligsteen en Biskop pleno vabjtu.« J Danske
Atlas yttres herom (V. S. 451): »Efter gammel Tradition skal dette Gravmæle være
gjort over en Biskop, som paa Veien fra Bremen hid til Landet leed Skibbrud og flød
- til Land ved Torup Strand. Formodentlig har det været en af Vendeldo Stifts første
Biskopper, saa meget mere som den hosstaaende Helgen kan være St. Catharina, som
var Patronesse for Hjørring, hvor de allersorste Bifkopper residerede. Om Magnus,
den første børglumske Biskop, siger Historien, at han omkom paa Søen, da han 1065
havde været i Bremen at lade sig indvie.« Den antydede Mening, at det er Biskop
Magnus her hviler, tiltrædes af Suhm (Danmarks Hist. 1V. S. 321). See og om
dette Monument Marm. Dan. ll. S. 347 og’ P.W.Beckers Bidrag til en geographisk-
antiqvarisk Beskrivelse over Vendsyssel og Thy i den sidste Halvdeel af det 11te Aar-
hundrede i Nordisk Tidsskrift tv. S. 287 ff. —

Nestrup har tidligere tilhørt adeligere Familier;« saaledes nævner Danske Atl.
1630 Fru Anna Lykke og hendes Søn Mogens Sehested til denne Gaard. Paa
Nordentoft skal have boet densi Kjæmpeviserne omtalte Ebbe Skammelsen, sont dræbte
baade sin Fæstemø og fin Broder Peder Skammelsen, fordi han havde ægtet hende,
medens han var udenlands. J det 15de Aarhundrede hed den Norringtoft, tilhorte
først Hr. Niels Strangesen og kom efter hans Død, før 1435, til Vesteroig Kloster.

Torsted eller Thotstcd Sogn, Annex til Sjorring, omgivet af dette
S., Tilsted og Thisted Landsogn samt Hillerslev Herred. Kirken, ·i
Sognets Midte, 1J2 M. n. v. for Thisted. Arealet, 1567 Tdr. Land,
er en jevn Høide med Jordsmon af god Beskaffenhed i Byens Jndmark,
men lettere og tørrere og tildeels stærkt sandet i Udmarken, hvor ogsaa
findes betydelige Hedestrcekninger. Underlaget af Sand og Gruus naaer
en Dybde af 20 Alen, hvorpaa følger Kalk i et Lag af 25 Alens
Gjennemsnit. Htk. 921l2 Tdr. A.-og E.

I Sognet: Byen Torsted med Kirke og Skole; Klat Mølle. Jalt
i Sognet 22 Gaarde og 20 Huse, hvoraf 4 G. og 10 H. udenfor Byen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free