Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thys 125
lag, og da samme ikke som Kalken modtager Vandet, er Jorden ofte kold.
Jgjennem Midten af Landet strækker sig en gruset, tildeels endnu med
Lhng begroet Strækning. Indad mod Liimfjorden, især mod Syd, have
Jorderne i Regelen en god Leerblanding. Paa den nordlige Deel as
Thhholm findes Rodleer i Grunden, den sydlige Deeler sandet og let.
Jegindo er lav og flad, med sandmuldede Jorden
Thy bestaaer as Kjobstaden Thisted samt 4 Herreder, der
hver for sig udgjøre Belter as Landet fra Vest til Øst. De følge i efter-
naevnte Orden fra Nord af: .
Hillerslev Herred, c. 6 U Miil; Htk. 1979 Tdr. A. og E.,
261J2 Td. Sksk. 7478 Jndbhggere.
Hundborg Herred, c. 4 U Miil; Htk. 15401J2 Tdr. A. og E.,
10,051 Indbhggere, hvoraf 3552 i Thisted. ·
Hassing Herred, c. 4 U Miil; Htk. 1777 Tdr. A. og E.
8172 Jndbhggere. .
Ress Herred, c. 4 U Miil; Htk« 2678 Tdr. A. og E. 10,017
Judbyggere.
Adam af Bremenkalder Thh en Ø, og da han ogsaa hendevner Vendsyssel som
en saadan, synes Landet i det 11te Aarhundrede paa alle Sider at have været omflydt
af Vand. Dermed stemmer ogsaa Saxos Vidnesbyrd, hvor han beretter om Seiladsen
fra Vesterhavet til Liimfjorden, hvilket Udlob dog i hans Tid igjen var lukket, samt
Kjæmpevisen om Knud den Hellige hos Peder Syn Selve Landets Beskaffenhed lader,
som foran antydet, endog anta e, at det i endnu celdre Tider har udgjort flere Øer,
og de af cher omgivne høie andstrcekninger Øftholm og Hanftholm samt Halvoen
Thhholm bære endog endnu den Dag i Dag i deres Navne Spor heraf. Endvidere
synes det rimeligt, at Havet paa flere Steder har, om ikke heelt gjennemskaaret, saa
dog dannet store Bugter ind i Landet. Adskillige af Soerne synes saaledes at have
staaet i Forbindelse med Havet; men Flyvesandet har tilftoppet Udlobene og gjort dem
til Jndsoer. Men medens Landet paa en vis Maade saaledes har vundet Terrain fra
Havet, har dette paa den anden Side i Aarhundreders Løb ved sit Flhvesand deels be-
dækket over Vs af Landet, deels ved at bortskjcere af Kysterne, fornemlig mod Syd og
paa det nordvestlige Hjørne, maaskee formindsket samme med en ikke meget ringere
Deel. (See det ved Agger Sogn senere Anforte).
C. F. Bricka har i Aarboger for nordisk Oldkhndighed 1868, S. 313 ff., søgt
at bevise, at Liimsjorden i det 11te Aarhundrede var et aabent Sund. Jfr. hermed
samme Forfatter i Aarb. 1871, S. 402 ff., A. D. Jørgensen, Aarb. 1870, S.111 ff.,
K. Erslev, Aarb. 1873, S. 57 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
