Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
Borgluin H. —- Børglum Sogn. 81
4 Tdr. L. Eng, og Nielsminde, 113l4 Tdr. Htk» 200 Tdr. L. Ager,
40 Tdr. L. Eng og 5 Tdr. L. Mose; de adspredt liggende Veboelser
Steenbjerggaarde, Tidfelbakhuse, Løt, hvoraf en.Deel i Veiby
Sogn, Steenhjerghuscz Gaardene Hjortnces og Mariegaard med
Beirmølle. Jalt i Sognet 66 Gaarde, 90 Huse med og 26 uden Jord.
Med Undtagelse af 8 G., der ere samnienbyggede i Skjøtterup, ere Be-
boelserne ikke beliggende som egentlige Byer. "
Indbyggere: 1247. Jordbrug er Beboernes udelukkende Erhverv:
Sognet hører under Børglum Herreds Jurisdiction (Hjørring), Hjørring
Amtstue- og Lægedistrictz 4de ngds. 5te Udskrivningskreds 508de Lægd.
Med begge Annexfognene een Commune. Kirken tilhører Befidderen af
’Hovedgaarden Børglumkloster. Følgende Legater, hvis efternaevnte Renter
opkrceves af Børglumkloster Gods og tilstilles de Vedkommende, ere hen-
lagte til Sognet: Reitzers Legat 5 Rb. aarlig til Fattigvcefenet, 10 Rd.
til Gravsteds Bedlsigeholdelse og 10 Rd. til Skolevæsenet, Brünnovs
Legat til Fattigvaesenet 1 Rd. aarlig.
Borglum var oprindelig en Kongsgaard, paa hvilkenKnud den Hellige Opholdt
sig i Aaret 1086, da Vendelboerne begyndte deres Opstand»imod ham. J den første
Halvdeel af det 12te Aarhundrede blev Gaarden skjænket til et Convent af de regel-
bundne Kanniker af Prcemonstratenserordenen, »de hvide Brødre-I Suhm sætter
Stiftelsen af det beromte Børglum-Kloster til omtrent 1128. · Eonventet udgjorde
Stiftets Domcapitel og havde som saadant Ret til at vælge Bifkoppen; Stiftet fik
efter Klostret Navn af Borglum Stift, fordi Biskoppen af Vendsysseli Almindelighed
residerede paa en Gaard ved Klostret, og Borglum Kirke blev Stiftets »Domkirke.
1252 blev Klostrets Provst, den berygtede Oluf Glob, valgt til·B·iskop, hvilken Vær-
dighed han beklcedte og vanærede i 8 Aar, indtil han 1260 blev ihjelflagen i Hvidbjerg
Kirke paa Thi)holm af sin Brodersgn Jens Glob »den haarde««·. J Christoffer ll.’s
Tid havde Capitlet heftige Stridigheder med den voldsomme Bistop Tt)ge, der brød
ind iKlostret og drev Kannikerne ud af deres Sovekammer, befriesteoe Kirken og Klostret
mod Kongen og de fordrevne Kanniker, og underholdt sine Folk af Gods, som han
ranede fra Skibbrudne. Dronning Margrete, der, som bekjendt, nikkede megen Aber-
bødighed for Ziirker og Klostre, lod sig optage i de borglumske Pramonstratenseres
Broderskab og skjænkede dem meget Jordegods samt en med Ædelstene besat Guldtrone,
som Capitlet maatte forpligte sig til aldrig at afhænde, men paa alle Festdage at sætte
paa Jomfru Marias Hoved, hvilket ogsaa skete indtil 1535, da KoUg Christian lll. lod
den tilligemed en Guldkalk borttage og fmelte for at betale sine Soldater dermed. Den
sidste børglumske Biskop var Styge Krumpen; han blev fængslet og afsat ved Refor-
mationen, Klostergodset blev inddraget, men den afsatte Biskop forlehnet med Klostret-
som senere gaves forskjellige Adelsmcend i Forlehning, nemlig Alvert Skeel, Frants
Banner, Erik Knas, Gotslaf Budde og Mogens Sehested. Denne sidstnavnte Adels-
mand havde dog kun Klostret som Lehn i eet Aar, da Kong Christian lV. i Aaret
1623 henlagde det til det nyoprettede Ridderacademi i Sorø, hvis vamestst deraf
skulde have sin Underholdning. Efter Academiets Nedlceggelfe blev Børglumkloster
1669 privat Eiendom, idet Kong Frederik lll. bortbyttede samme til Cantsleren Peder
Neetz (-f 1674) for Hovedgaarden Thgestrup i Sjælland Cantslerens Søn Christian
Reetz (see om ham ovenfor ved Knudseie i Skceve Sogn) solgte Borglumkloster om-
trent 1688 til Dronning CharlotteAmalie, som Aar 1690 tillige kjøbte Dronninglund
og Dronniiiggaard af hans Stedmoder. Ved Dronningens Død 1714 tilfaldt disse
samlede Eiendomme hendes Søn Kong Frederik lV., som bortbyttede dem 1716 til sin
Søster Sophie Hedevig mod Gjorslev og Erikstrup paa Stevns i Sjælland Samme
Aar solgte Prindsessen Borglumkloster til Generalmajor Mosting til Ronnovsholm og
Fuglsig, som endnu samme Aar transporterede Skjødet til Frederik Kjær. Denne blev
adlet 1722 og udnavut til Cancelliraad 1727, men samme Aar blev hans Adelskab og
Vaaben kasferet for en af ham begaaer svær Forseelfes Skyld; 1735 fik han imidlertid
sit Adelskab igjen med Navnet Kjarskjold og et andet Vaaben, blev Justitsraad og
døde 1742. (Om Kjarskjold og hans Forhold til Rostgaard see C. Bruun: Frederik
Rostgaards Liv og Levned S. 233—39, 371——72 med flere Steder). Af denne
Justitsraad Kjarskjolds Døttre var den ene gift med en holsteensk Adelsmand Johan
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
