Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Skagen.
modtager saadanne; disse meddeles den for Tiden fra det meteorologiske Justitut i
Christiania.
For Videnskabernes Selskab er der siden deu 1ste Decbr. 1853 ved Fyret blevet
foretaget meteorologiske Observationer Kl. 6, 9, 12, 3, 6 og Kl. 9 Aften, som vedvare.
Ten 18de November 1872 oprettede det meteorologiske Justitut i Kjøbenhavn en
Station ved Fyret. Der foreta es Observationer Kl. 8 Form., Kl. 2 og 9 Eftm.’
Noget af Aftenobservationen og ele Morgenobservationen sendes hver Morgen i frit-
gaaende Telegrammer til Kjøbenhavn og London.
Den yderste Pynt af Landet kaldes ,,Grenen«. Den gaaer ud i en Spids, hvis
yderste Ende snart vender mod S. O., snart mod N. O., eftersom Sø og Strøm flytter
den. Der lægges stadigen Land til ,,Grenen«, saa at den f.Ex; nu gaaer siger 74 Miil
længere mod Øst end for en Menneskealder siden. (Ved Gammel-Skagen skjærer
Havet derimod ind og tager bort af Landet — store Oversvømmelser indtraf for Høien
den 14de Februar og 27de November 1825 — saaledes at det Huus, et gammelt
Pakhuus, som for 50 Aar siden var det sydligste Huus i Byen, efterhaanden blev det
nordligste, indtil det under en stærk Storm med ualmindeligt Hoivande skylledes bort
af Havet den 6te Februar 1868).
Udenfor Grenen, eller rettere i Fortsættelse af samme, strækker Landet si med
lave Grunde ud under Havet, omtrent 1l2·Miil, hvorved Seiladsen omkring renen
bliver saa farlig. Paa Sydostpynten af Grunden staaer et stort Sømærke og paa
Nordostpynten, omtrent llz Miil fra Land, et endnu større, der yder de Sofarende stor
Nytte om Tagen og i klart Veir. Et Fyrstib paa sidstnæv11te Sømærkes Plads vilde
upaatvivlelig yde Sosarten uberegnelige Tjenester.
J Skagen er 2 Redningsstationer, nemlig a) ved Skagen, oprettet 1852, og d)
ved Høien, oprettet 1868, begge forsynede med Redninkgsbaad og Raketapparat. En
Redningsstations Apparat bestaaer af: 1) en Rednings aad af- egen Construction paa
Vogn, stedse parat til at transporteres med Forspand, 2) et Raket-Kasteapparat,·i Ra-
ketten er fastgjort eu fmcekker Trodse, som ved hiin føres ud over det sorulykkede
Fartøi, og hvorved de Skibbrudne blive istand til at tilhale en tykkere Line, ved Hjælp
af hvilken det atter bliver muligt at hale en Redningsstol frem og tilbage mellem
Skibet og Stranden, 3) et Etut med de fornødne Oplivningsinstrumenter. En ny
Slags Redningsapparater, saakaldte Redningspontoner, have efter flere anstillede Prøver
viist sig upractiske for Skagens Forhold. Det fortjener at bemærkes, at skjønt Red-
ningsbaadene stedse blive betjente med monstervwrdig Omhu og Dygtig ed, er der dog,
naar Storm og Sø ikke gjør det umuligt, altid, hvor det kan være tl Nytte, sam-
tidig med Redningsbaaden, Skagbobaade ved Siden af Strandingen, førte af.En
eller Anden as de dygtige og uforfcerdede Skagboere. J dette Skrists 1ste Udgave stod
Antallet as forulvkkede Skive i Skagens District angivet til 20——30 aarlig; som ovensor
oplyst har Gjennemsnittet af samtlige Strandinger i 1861—1873 været 13 d1»4,
hvorafkk omtrent Halvdelen ere komne as Grunden igjen, og altsaa kun Halvdelen
foruly et. (
Endnu en Mærkelighed ved denne Danmarks øde Afkrog er det, at adskillige
lærde Mænd her have første Gang seet Lyset, og at en as Nutidens mærkeligste Gods-r-
eierfamilier har sin Oprindelse fra denne By. De kaldes alle efter Byen med dest-l
latinske Form af Navnet Scavenius (Skagbo). Mag. Nicolaus Scavenius, Sort-’
af en Raadmand i Skagen, udgav 1552 paa en Udenlandsreise en Regnebo paa Dansk«·
i Paris, og blev senere Professor i Mathematik og derpaa t Physik ved jobenhavns
Universitet (s- 1590); hans Søn Laurids Scavenius blev Bistop i Stavan er. Den
theologiske Prosessor og senere Sjællands Bistop l)k. Laurids Mortensen cavenius
var Søn af en fattig Fisker i Skagen, hvor han var født den 6te August 1589
(-s 22de Juni 1655); han blev Stamfader til en anseet Familie as samme Navn.
Stifteren as den nuvtrrende rige Godseierslagt Scavenius, Jakob Bronnum Scavenius
(med hvilket Tilnavn han dimitteredes fra Aalborg Skole), var født Yden April 1751
i Skagen, hvor hans Fader Peder Bronnum var Handelsmand; efter at have samlet
sig betydelig Formue som Factor iBengalen, kjøbte han Gjorslev med flere andre
Godser i Sja and samt Klintholm paa Møen, og døde som Etatsraad den 20de Juni
1820; ovennavnte Godser, ligesom ogsaa siden 1838 Basnas og siden 1871 Vorgaard,
eies nu af hans Familie (jfr. lll. S. 409). -
Lundholm t Skagen Sogn var en befcrstet Borg, som havde tilhørt Niels Vugge
og som Dronning Margrethe 1396 kjøbte as hans Arvinger; 1667 var det endnu en ·
Ladegaard (Suhms Danm. Hist. le. S. 334, 357, Petersens og Molbechs Diplomer
S. 113, 115, 120, Olavius S. 5, 80).
— —O——— -«-. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
