Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjorring 15
Hjorring Byes Vaaben, hvoraf her gives en Afbildning, forestiller
St. Catharina, til hvem Byens Sognekirke, som foran anført, er helliget.
Hjorring er en meget gammel By og den ældste Kjobstad iVendfyssel eller, som
dette Landskab kaldes iKnytlinga-Saga, »Vendilskage«. Den var ogsaa i den katholske
Tid Stiftets Hovedstad, hvor Biskoppen havde sit Sæde (paa den tæt udenfor Byen
beliggende Gaard Bistrup, egentlig Biskopstorp), naar han ikke residerede i Børglum-
Kloster, navnlig i den ældre Tid (Knytlinga-Saga Cap. 32 og 95), og Hjørring var
langt anseeligere dengang end i den nyere Tid; denne By var endog tidlig i Middel-
alderen Myntsted, og her holdtes Vendelboernes Sysselthing. Oprindelsen til Navnet,
som tidligere skreves Hjøring, er uvis og vil neppe kunne bestemmes, skjønt flere meer
eller mindre uheldige Forsøg ere gjorte derpaa. Hjørrings ældste bekjendte Privilegier
ere givne den af Kong Erik Plovpenning 12433 de bleve ofte fornyede og stadfæstede af
de følgende Kongen Om Byens Betydning i Middelalderen vidne ogsaa dens 3
Kirker; foruden Kjøbstadens nuværende Sognekirke St. Catharine eller St.Karens Kirke
har den nemlig endnu 2 andre Kirker, St. Olai og St. Hans, beliggende i Udkanterne
af Byen, hvilke begge nu høre til Landsognene af samme Navn. Endnu længe efter at
Bifpesædet var forflyttet til Aalborg vedbleve de aarlige Provste- eller Landemoder
at holdes i Hjørring, indtil et kongeligt Rescript 1684 bestemte, at Landemodet
for større Bekvemmeligheds Skyld derefter skulde holdes i Aalborg. Hvad Hjørring
tabte i Velstand ved at ophøre at være Stiftets Hovedstad, det fuldendte en Række
store Jldebrande: 1649, 22de Juli 1693, da hele Byen paa nogle saa Huse og
Kirkerne nær i Løbet af et Par Timer blev lagt i Aske, 5te April 1702, da den neppe
gjenopbygget blev berøvet 15 af sine bedste Gaarde (jfr. om disse to Jldebrande Birche-
rods Dagb. S. 273, 400), og 1816. Byen gik saa meget tilbage, at den 1769 i
Danske Atl. siges at være »nu en liden By og ringe Landstad,« og ved Fælketællingen
s. A. kun havde 600 Judbyggere, hvilket Tal imidlertid nu er steget til over det Fem-
dobbelte. Hjørring er ogsaa efter den sidste Jldebrand bleven betydelig forskjønnet og
overhovedet nu i en kjendelig tiltagende Velstand og Virksomhed. Jsær har Byens
Handel med Landets Producter i den senere Tid begyndt at tage et mærkeligt Opsving,
siden Chausseen og Jernbanen til Frederikshavn er bleven færdig, saa at Udførsel af
opkjøbte Varer nu kan skee over denne By, istedetfor at den tidligere var indskrænket til
de vanskelige Udskibningssteder paa Vestkysten. Men det er dog fornemmelig i inda-
striel Henseende, at Hjørring, som ovenfor viist, er istadig tiltagende Opkomst.
Huulpenge (Bracteater) af Solv ere slagne i Hjorring — Horinga — under
Svend Grade og Valdemar l.
Anders Hjøring, Præst ved Vartov i Kjøbenhavn, bekjendt af sin Forklaring af
Luthers Catechismus og sin »Leirkrands« eller Beskrivelse af Kjøbenhavns Beleiring,
var sødt i Hjørring den 7de Septbr. 1609 (-s· 1679).
En Beskrivelse af Hjorring af C. B. findes i Fædrelandet for 1868 1ste og
2den October.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
