Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Sønder H. — Aastrup Sogn.
Oversart til Møen, 2 Lodsstationer. Jalt i Sognet 72 Gaarde og 180
Huse, hvoraf 30 G. og 70 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 1460. Foruden Jordbrug gives ikke ubetydeligt Erhverv
ved Tt-æplantning og Skovarbeide i Fideicommissets betydelige Skove.
Agerdyrkningsskolen paa Næsgaard er oprettet af Directionen for det
Classenske Fideicommis for 18 Agerdyrkningselever med et toaarigt Cursus.
Sognets 2 Lodserier findes ved Gronsnnd med 3 faste Lodser og ved
det saakaldte Batteri eller Hestehoved, ligeledes med 3 faste Lodserz disse
Lodfer, saavelsom de fleste Jndbyggere i Hesnces By, erncere sig ved
Fiskeri, især Sildefiskeri, hvortil benyttes de saakaldte ,,Drivegarn«, af
hvilke der i denne By findes ikke mindre end 200.
Sognet hører under Stnbbekjobing Herreds Jurisdiction (Stubbe-
kjøbing), Nykjobing Amtstuedistrict og Stubbekjvbing Lægedistrietz 5te
ngds. 2den Udskrivningskreds 188de Lægd. Sognet danner en egen
Commune. Kirken tilhører Sognets Beboere.
Aaftrup Kirke er høitliggende, med Taarn, hvori 2 gode Klokker; Skibet hvrelvet,
Taarnet og Choret derimod med Brceddeloft; Orgel og smukt Altermaleri. Skjøn
Udsigt fra Kirkegaarden.
Tvende as Aastrups Præster have skaffet sig et Navn, ialfald hos deres Samtid,
som Digtere, nemlig Mag. Bjering, især- en heldig latinsk Poet (i— 1804), og Prof.
J. H. Smidth (qs 1847).
Nasgaard blev opført til Agerdyrkningsskole Aar 1800, 8 Aar efter General
ClassensDod J 1861 blev paa Vygningens Endegavl til Minde om Giveren an-
bragt dennes Brvstbillede i forstørret Maalestok efter Wiedewelts Original, der er op-
stillet i Kjøbenhavns Arsenal til Minde om den Afdddes Fortjeneste af Kanonstoberiet
paa det af ham tidligere eiede Frederiksvaerk
J ,,Borrehuset«, det gamle Navn paa Fargestedet i Sognet, opholdt Ludvig
Holberg sig under Pesten i Somtneren 1711· Hans Værtinde var en Datter af Erik
Grubbe til Tiele, altsaa af gammel adelig Byrd; hun blev første Gang gift med Stat-
holder Ulr. Fred. Gyldenlove, anden Gang med en Adelsmand Palle Dyre, tredie
Gang med Søren Sørensen Møller, der blev anklaget for Drab og dømt til Arbeide
paa Bremerholm. Hendes sørgelige Skjæbne har givet Steen Bltcher Stof til den
smukke Novelle »En Landsbydegns Dagbog«. (Om hende see ogsaa Holbergs 89de Epistel’k),
Hofmans Efterretn. om danske Adelsnnrnd ill. S. 255—56, Dansk Museum Juli—
Decbr· 1782 S. 257 slg. (Proces ført mellem Velbaarne Balle Dyre og hans Frue
Marie Grubbe; Hoiesteretsdom mellem samme Frue og hendes første Mand Hr. Stat-
holder U. F. Gr)ldenløve), Bidrag til Ludvig Holbergs Viographi for Aarene 1702—14
af M. N. C. Kall-Rasmusfen, S. 38—34’u
sk) Holberg skriver saaledes i denne Epistel: ,,Dn forundret dig over, at en saa pen Jomfru som
N. N. haver kunnet fatte Kjærlighed til M. M. og indladet sig i Ægteskab med en Person af saa
slette Qvaliteter« og om hvilken intet andet kan siges, end at han er en af de største Tab-ros-
Smogeke udi Landet. Jeg forundret mig ikke derover; det kand just vaere dertor hun haver fattet·
Kjærlighed til ham; Thi man seer jo mange Mennesker at finde større Smag ndi røget end udt
fersk Kjød; Jligetuaade, at mange fatte Kjærlighed til det, som andre have Afskve for. Derpaa
vil jeg anføre tvende meerkelige Exempler, et as den gamle og et af den nye Historie-« Det første
Exempel er hentet fra en fornemme Jomfru ved Navn Hippakchjaz det andet fra Marie Grubbe
fra Tjele, der 1718 endte sine Dage i Borrehuset. Om Sidstncevnte skriver Holberg derefter
saaledes: ,,Et andet Exempel af vor Tids Historie er udi en Høv-Adelig Dame, hvilken havde en
uovervindelig Afsky for hendes første Ægtefælle, skjøndt han blandt alle Undersaatterne»var·den
fornemmeste og tillige den galanteste Herre udi Riget; og varede dette indtil paafulgte Sktlsnttsse,
da efter et nyt Ægteskab, foin ogsaa havde et ulykkeligt Udfald, hun omsider tredie Gang begav sig
i Ægteskab med en getnen Man-on med hvilken, endskjøndt han dagligen handledeilde med hende,
hun sagde sig at leve langt mere fornoyed end udi det første Ægteskab. Og haver ieg saadant hørt
af hendes egen Mund, da jeg var i hendes Huus, som var ved et Faraested udiFalster, paa satnme
Tid, da hendes Mand var arresteret formedelst en Misgjerning.« Crik Grubbe til Ttele havde as
sit Ægteskab med Marie Jversdatter Juel 3 Dottre: Ane Marie, Marie og Marenz men ·det var
Marie, som først blev gift med Gyldenlove, og derpaa, efter at have bortødslet en betydelig For-
mue under et vildt Liv t Udlandet, blev gift med Justitsraad Palle Dhre til Trinderup, fra hvem
hun blev skilt formedelst Hver ved Dom af 233e Marts 1691, og derpaa med Ladefogden (senere
Sømand) Soren Sorensen Møller. Maren Grubbe døde ugift. (See ,,Bidrag til Ulrich Fredertck
Gyldenloves Historie-« ved C. Calundan, Fuldmoegtig i Kongerigets Archiv, i Danske Samlinger,
2. R., 2 B., 4 Heste, S. 357 sig.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
