Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sonder H — Sonder-Alslev Sogn. 4735
Mogens Bjelke, efter ham Anders Bjelke, som 1588 blev »«ihjelslagen af sine Uvenner«;
Senere kom den til Eiler Krnckow (disse sidftncevnte tre ligge begravne i Sønder-
’Kirkeby Kirke). Frederik Barnewitz, hvis Fader var kommen ind i Landet med Prind-
sesse Magdalene Sibylle, eiede derefter Be inge. Corfitz Ulfeld ncevnes ogsaa som Eier
af denne Gaard. Det antages, at den i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede er lagt
under Korselidse. Vorgpladsen vises endnu. Veien til Bellingegaard gaaer tvers
over den.
SBUdck-Alslcv Sogn, Annex til Sønder-Kirkeby Sogn, omgivet af
dette, Jdestrup, Horreby og Karleby Sogne. Kirken, vestlig i Sognet,
11J4 M. ø. for Nykjobing Arealet, 1967 Tdr. Land, hvoraf 630 Tdr.
Land Fredskov (Hovedsioven), er temmelig høit, afdalende mod Østerser;
Jordsmonnet leret. Jgjennem Sognets midterste Deel flyder en Bæk, der
falder nd i Østersøen. Hil. 197 Tdr· A. og E., 21l4 Trin Sksf.
J Sognet: Byen Sønder-Alslev med Kirke og Skole i en Ud-
kant af Sognet tcet ved Ulslev i Jdestrup Sogn; Hovedgaarden Corse-
lidfe under det Classenske Fideicommis, 901l2 Tdr. Htk A. og E. og
2 Tdr. Sksk» 540 Tdr. L. Ager og 60 Tdr. L. Eng. Jalt i Sognet
13 Gaarde, 11 Huse med og 18 uden Jord, hvoraf 9 G. og 5 H.
.-Idenfor Byen.
Jndbyggere: 317« Jordbrug og ikke ubetydeligt Skovarbeide udgjør
Jndbyggernes Hovederhverv.
Sognet hører til de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. 2den Udskrivningskreds 202det Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Ovrupgaard.
Sonder-Alslev Kirke er ligesom Sønder-Kirkeby oprindelig opfort af uhugne
Steen og Kalksteen med senere tilføiet Taarn af Muurfteen; i Aaret 1861 er den re-
ftaureret, hvorved den fik en Udvidelse og betydelig Forskjonnelse, en ny Altertavle
og en ny og smagfuld Prædikestol samt nye Kirkestole og Varnieindretning; aabent
Gravcapel med den Hincheldeyske Families Begravelse. Syd for Kirken fandtes en lille
Sø eller Dam, Stiovel-Sø, hvis Vand fordum har været anseet som helbredende
for Øiensvaghed. Den er nu ganske ndtorret. (Af Kirken gives paa efterfølgende Side
en Asvildning).
Kun faa Adelssloegter her i Danmark bare, saaledes som ofte Tilfældet er i Tydskland,
Navn efter det Sted de have besiddet eller hvor de have deres Hjemstavn· Dette var
dog Tilfældet med Slægten Falster, som i en lang Aarrcekke eiede Corselidse li Valde-
mars Jordebog Køcceliz), og den vedblev, lige indtil den efter Adelslexiconet uddode
Aar 1601 med Jens Falster til Korselidse, at have sit stadige Hjem paa Falfter, hvorfra
Slagten ogsaa udbredte sig til Lolland, men saavidt vides ikke til det ovrige Tatitnark.
Navnet forekommer forste Gang (jfr. dog S. 474), da Valdemar Atterdag og hans
Son Christopher, Hertug i Lolland, med »vore kjcrre og vcerdige Hovdinger Hr.Volde-
mar og hans Son Hr. Henricl), Hertug udi Judland« og med haderlige Herrer og
Fædre, Bistopper, Riddere og Riddersmcendsmeend og anden Almue og Rigens ind-
bygde Mænd paa Kallnndborg Slot den hellig Trefoldigheds Søndag Aar 1360
vedtoge Statuter, Haandfafminger og Vilkaar. Blandt de der have sat deres Segl
under denne ,,Neees«, som Arild Hvitfeldt kalder den, var ogsaa unge Matthens Fal-
ster’k). avnet træffe vi nn ikke igjen førend vi sinde,· at Lars Falster i Korselidie
har-sat egl under et Afkaldsbrev, som Hans Grutiendal ndftedte til sin Broder
Henning Grubendal laf en Slagt, der ogsaa var tidlig hjemme paa Falsier, saaledes
1447 Otto Grubendal til Skjorringe). Hans Son eller Sonneson Hr. Peder Falster
V) Det er en as de forsie Gange, at man i et Doeument seer en Samling af gamle danske Sals-
navne, saaiom foruden Falster: Liinbæk, Ytodebusk Aneseld, Molteke, Vegere, Vreek» Frast, Kaer
Munk, Glob, Hoas, Vind- Vugge, Dog, -endelbo og Kaas (disse tvende sidste Slægter lave dog
ogsaa Navne. tagne efter Hietnstederne).
31e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
