- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
456

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

456 Nørre H. — Kippinge Sogn.

men det er dog derhos bemærket, at der er en Deel gode Frugt-
haver««).

Sognet hører under Falsters vestre Herreds Jurisdiction (Nykjøbing),
Nykjobing Amtstuedistrict og Stubbekjobing Lægedistrictz 5te ngds. 2den
Udskrioningskreds 190de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører Sognebeboerne.

Vaalse Kirke er yvcelvet og har en Altertavle fra den katholske Tid; under
Taacgnleg er en Begravelse for en forhenvcerende Eier af Valdnaesfegaard, Major
Hin e ey.

Valdnaessegaard er oprettet som Herregaard Aar 1766; den kaldtes først Egense
og blev kjøbt (6191,s4 Tdr. Htk) for 34,000 Rd. af Chr. Hincheldey, senere Hofagent,
hos hvis Familie den forblev langt ind i nærværende Aarhundrede. 1799 kjøbte
Staten Vaalse By, der som Bondergods laae til Valdncessegaard (l)erom see foran
S.430); senere er alt det øvrige Bondergods bortsolgt paa 13 Tdr. Htk. nær. Vald-
ncesse har en smuk grundmuret Hovedbygning og en særdeles skjøn og udstrakt Have.
Nuvaerende Eier:Fru Hansen.

Nærved Vaalse By er et Sted, der kaldes Borrebakke, hvor der endnu vises en
Borgplads med Grave om. Dette har sandsynligviis været en Kongsgaard, da Valde-
mar Seir havde betydelig Eiendom i Vaalse (Walnces). Ei heller bør lades uomtalt
det betydelige Fund af Sølvsager, henhørende til Hedenskabets sidste eller Christen-
dommens tidligste Periode her i Norden, og bestaaende af Bnrrer, Strenger, Ringe,
Spænder, Mynter (deriblandt 160 orientalske) m. M., som Pløining paa en Mark
ved Vaalse i Foraaret 1835 bragte for Dagens Lys, og som findes udforligt beskrevet,
ligesom de fundne Sager tildeels afbildede, iAnnaler for nordifk Oldkyndighed 1842——43,
S. 227141 (de orientalske Mynter beskrevne af Dr. J. Chr. Lindberg).

I Vaalse Sogn er foretaget betydelige Jnddcemningsarbeider3 thi foruden den
nedenfor nievnte Jnddcemning af Kippinge Noer foretages der ogsaa fra Valdncesfe-
Yttrd,Lst)F for denne Gaard, vel omtrent for 50 Aar siden, Jnddcemning af c. 200

dr. an.

J Egense havde Valdemar Seir en Hovedgaard Egenseborg·

Kippingc Sogn, omgivet af Annexet Brarup, Vaalse, Nørre-Kirkeby
og Nørre-Vedby Sogne samt Guldborg-Sund og Kippinge-Noer. Kirken,
nordlig i Sognet, 21Z4 M. v. n. v. for Stubbekjobing og ligesaa langt
n. n. v. for Nykjobing Arealet, 1634 Tdr. Land, er afvexlende ophøiet
og afdalende mod Nord henimod Kippinge-Noer; Jordsmonnet er leer- og
sandblandet. Sognets sydvestlige Deel gjennemskjceres af et mindre Aalob
og et lignende Aalob danner endeel af Sognets Østgrcendfe. Af Kippinge-
Noer er inddcemmet til Kippinge, Vaalse og Nørre-Vedby Sogne ialt
11 et 1200 Tdr. Land, der afgiver betydeligt Ho. Hovedlandeveien fra
Guldborg Færgested til Nykjobing Hovedlandevei passerer Sognet. Htk.
c. 222 Tor. A. og E.

I Sognet: Kippinge Kirke, eenligt beliggende ved den sydlige
Bred af Kippinge-Noer; Byerne Vester-Kippinge med Præstegaard og
Skole, og Øster-Kippinge nied,Veirmølle; Klinte Beirmolle;
Groftstykkerne. Jalt i Sognet 47 Gaarde, 45 Huse med og 16 uden
Jord, hvoraf 32 G. og 28 H. udenfor Byerne.

Judbyggere: 597. Jordbrug er Hovederbvervet. Ubetydeligt Fiskeri.

I) J Joh. Philip Dages Bestridelse af No-Maribo Amt siges S. 330 om Trcefrugtavlen paa Fal-
s stet, at den er af større Betydning blandt Bonderne end Urtedy1«kningen, skjønt med Hensyn til
Beskaffenberen as Frugten itke ganske som man kunde ønske den. Æbler, cPierer og Blommer ere
de Frugter som almindeligst sindes oggderas avles næsten hvert Aar saa meget, at en Deel kan
sælges til Skippere, der føre den til Kiobenhavm en Deel torises til Huiisbrug og Salg, og i
frugtbarere Aar presses en Mængde til Most, som ikke sælges, men benyttes iHuset istedetfor Ol.



.- syv-sp-

– ,. . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free