- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
442

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442 Nykjobing.

punkt, da denne Erobrer begyndte at frygte for Donmarks Allierede, den tydske Keiser,
Polen og Brandenburg, som han maa have ventet vilde forsage et Angreb over Falster
paa hans Stilling. Andre have været af· den Formening, at Anlaget af Fæstnings-
vierkerne alt har været paabegyndt t Christian lV.’s sidste Krig med Sverria, og at de
kun ere blevne restaurerede af Carl Gustav. Det var ved Carl Gustavs Judircengen i
Byen, da denne ikke formaaede at udrede den trykkende Brandskat, og derfor skulde
have været offret til Luerne, at Præsten Jesse Jesseu, hvis Billede, som ovenmeldt,
findes paa Raadstuen, talte djærve Ord i Kirken om Fjendens Grumhed og med op-
niandende Tale sogte at styrke de nedtrykte Borgere. Carl Gustav, der selv havde været
i Kirken, tyktes godt om Mandens kjække, men dog besindige Adfcerd, og ønskede derfor
at lære ham noget nærmere at kjende, hvorfor han lod Jessen sige, at han vilde tage
sin Middag hos ham. Præsten undskyldte sig med, at han kun havde lidt Ærter og
Flæsk, det Eneste Svenskerne havde levnet ham; men Kongen kom dog, og Præsten
talte atter ved Bordet indtrængende Ord til Kongen og reddede ved sin brave Kjækhed
den ulykkelige By. Engang senere har Nykjobing atter været gjæstet af en Hersker af
et verdensberomt Navn, og denne Gang knytter atter Erindringen sig til et Maaltid,
som det synes ikke meget rigere end det, der blev Carl Gustav til Teelksn J et i den
gamle Gaard paa Hjørnet af Langgade og Fargestrcrdet forefiiidende Værelse, der ved
sit gammeldags Patteelværk lader formode, at det endnu er omtrent i samme Form
som for 150 Aar siden, findes en Tratavle ophængt, hvorpaa læses med malede
Bogstaver:

,.;Ihro Czarisihe Klajesicit zu Waskovien Peter tisilrxeivitz hat hier grspeiset
cRnno 1716 d. 15 Path-
·«J. R. Es-

Dette Czar Peters Befog i Nykjobing modtager sin Forklaring deraf, at ifolge hans
og Kong Frederik lV.’s hamborgske Convention as 3die Juni 1716 asgik Czaren i Juli
fra Rostok med sin Galeiflaade og sit Infanteri til Kjøbenhavn, ankom med sin Gemal-
inde og nogle Ministre den 14de under Falster og den 17de til Kjøbenhavn. Bog-
staverne J. R. F. betyde Jver Rosenfeldt, der dengang var Herbergerer i Byen.



st) J Apotheker i Nykiobing Claus Seidelins af ham selv forfattede Levnedsbeskrivelse (Hist. Tidsf.
3. R. 2. . S. 269»flg.) meddeles følgende Bestrivelse af Czar Peters Ophold i vajobing:
»Anno 1716 hafde vi her i Nykiobing en·Visite as Czar Peter 1ste af Rusland, kaldet den store.
Han anlangede om Natten 1s2 Miil fra Giedesbp med Prinds Menzieof og en Deel andre riissiske
Kneser og Generaler udi nogle Baade, da de strax kastede sig paa nogle løse Bonderhesie paa
Marken, som gik ind med dem til Landsbyen, saa de kom ind hos Fogden og Kronianden, hvilken
tilligemed hans Kone Czaren strar iog ud af deres Seng, og sprang med Støvlerne paa strax
derudi saa varm tom den var, da Fogden siden maatte forsyne de andre saadan som han kunde, og
da det var skeet, sendte han strax et ridende Bud til Nykjobing at lade Czarens Ankomst vide,
hvorpaa her blev gjort alle de Anstalter, man kunde, for at tage imod hamt Man sendte strax Bud
til Lolland til Stistamtmand Liitzau og Aintmand Neichau at de kunde komme for at tage imod
ham. Aintssorvalter Teechmand med Huus- og Ridefoged Moller forfoiede sig strar ud til Giedesby
og toge alle de Kareter, Vogne og Heste, der vare i Byen, med sig for at være Czaren og hans
Suite til Tjeneste, Trommerne gik, at Borgerne skulde samle sig for at paradere ved hans Ind-
komst, og Nykiobings honette Madanttner maatte op paa Slottet for at tillave et Middagsinaaltid til
ham. Han tom da her til Byen Dagen derpaa Kl. 11 Formiddag, dog ikke i nogen Karet, men i
en Art liden aaben Chaisse, som blev baaren af 2 Heste, hvilke han havde med sig, og blev sort
vaa Slottetz men han var ikke fornøiet dermed, thi han vilde have spiist i et Værtshuiis, hvorfor
da han fandt sin Kok paa Slotstrappen, prvalede ham brav af. Endelig tog han dog derimod,
iiieii begyndte at spise alene, saa at Liitzou og Reiehau maatte retirere sig. Han saae iid som en
Underofsieeer eller rettere som en Boddel, haii var høi af Vært, var klcedt i en skiden blaakleedes
Klædning med Messiiigknapper, havde en stor bred pirfchfaenger som et Boddelsveerd ved Siden i
et Læder Gehaeng oven paa Kiolen, store Støvler paa Benene, en liden Klædes Cachet paa
Hovedet, en maadelig Kncevelsbart og en stor lang Spanskrorsvrvgl i Haanden, men saae ellers
ikke ilde ud.« Om Aftenen vilde han ikke tage Aftensinaaltid paa Slottet, Seidelin fortæller
derimod, »at han traadte ind hos Postniester Iver Rosenfeldt og lod sig der servere med Rug og
Hvede Brod, hollandsk Oft, Godtol, Brændeviin og Viin og især hovede ham god Danziger
Pryssing«· »Jeg var da og«, fortsætter S» »sluppen ind kil Roseiifeldts for at see Czaren spiise,
som skete med megen grace, thi naar han havde smurt sig et Stykke Smorrebrod, skikkede han altid
Smorret reent af Kniven igjen-: Da Npkiobing atter havde fyrsteligt Beng gik det formeligere
til. Det var i 1750 at Kong Frederik V. kom til Nhkjobing Slot; med ham fulgte den incegtiae
Yndling Grev Adam Gottlob Moltke, Geheimeraad Raben, Geheimeraad v. Osten, Grev Knnth og
AdiniralSchindel. Kongen tog Bolig paa Slottet, hvor det blev tilladt ,,alle og enhver af skikkelige
Folk at see ham spise, og man kunde observere, at hans skarpe og dog milde Øie giennemlob alle
Tilskueriie«« Om Nhkiobings Slot yttrede Kongen, da han ved Ankomsten betragtede det: »Det
er dog en artig gammeldags Bygning, Vi ville holde den vedlige-O Seidelin, hvem disse Med-
delelser skoldees oplevede dog at see Slottet nedrevet, knap 20 Aar efter at Kong Frederik gav sit
Tiliagn Det er ovenfor omtalt, at vor nnvaerende Konge overvarede Indvielsen af den nhe Bro
mellem Lolland og Falster; imellem ham og hans Oldefader Kong Frederik v. have Kongerne
Frederik Vl. og Christian vlll. begge besøgt vaiobing henholdsviis i Aarene 1811 og 1843.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free