Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Musse H. — Thoreby Sogn.
Fuglfaug, 70 Tdr. Htk. A. og E., 540 Tdr. L. Ager, 121 Tdr. L.
Eng, og Pr·ierskov, 401l2 Tdr. Htk. A. og E., 368 Tdr. L. Ager, 43
Tdr. L. Eng (de 2 sidstncevnte Gaarde tilsammen 8 Tdr. Sksk. med 1492
Tdr. L. Skov, 566 Tdr. Htk. Fæstegods, Thoreby Kirke med Kirke- og
Kongetiender); Avlsgaardene Nagelsti Skovgaard, 18 Tdr. Htk»
193 Tdr. L» Langegaarden, 121l4 Tdr. Htk., 140 Tdr. L., Grænge-
gaard, 143l4 Tdr. Htk» 216 Tdr. L. Ager, 14 Tdr. L. Eng, 2 jord-
løse Huse. Jalt i Sognet 142 Gaarde, 198 Huse med og 47 uden Jord,
hvoraf 82 G. og 142 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 2715. Det væsentligste Erhverv udenfor Jordbrug er
Skovarbeide.
Sognet hører under Masse Herreds Jurisdietion (Saxkjøbing), Maribo
Amtstuedistriet og Nykjobing Lægedistrictz 4de ngds. Sognets nordre
Deel (Graenge, Thoreby, Nagelsti og Prierskov) 2den Udskrivningskreds
216de og den søndre Deel (Flintinge, Rykkerup, Sløserup, Birket, Rosen-
lund og Fuglsang) 217de Lægd. Sognet, der er inddeelt i 2 Sogne-
fogeddistricter, det nordlige og sydlige, danner en egen Commune. Kirken
tilhører Besidderen af Fuglsang og Prierskov Godser. Sognet har 2
Fattighuse og følgende 4 Legater: det Brygmanuske, 200 Rd., og det
Sandøeske, 400 Rd., der tilhøre Communekassen, det Emerentze skaben-
Levetzauske Legat, 3 Rd. 94 ß aarligt, til Bøger for fattige Skolebørn,
og det Bruusiske Legat, stort 200 Rd., hvoraf Renten uddeles til 4
fattige Enker udenfor Fattigvcesenet.
Thoreby Kirke er heelt opfort af Muursteen; Kampesteen spores kun i Grunden.
Kirken tiltrækker sig Opmærksomheden ved sin for en Landsbykirke usædvanlige Form.
Seet fra Snd viser den en Høikirke med Vinduer over det lavere Sideskibs Tag,
medens Hoikirken ikke træder saaledes frem paa Nordsiden, fordi et og samme Tag
dækker den og Sideskibet· Man adskiller i denne Kirke tydeligt 4 Bugninger: Den
oprindelige Kirke, nu Midtfkibet, har fra først af været et af stærke Mure indesluttet
reetangulairt Rum enten med intet eller med fladt Brædeloft; ved en halvcirkelformet
Trinmfbue er dette Rum skilt fra og sorvundet·med det lavere Chor, en By ning,
som maaskee oprindelig har været overhvaelvet, som nu, skjønt Krydshvcelvingen ikke kan
have sluttet sig til Triumfbuens Jndside ganske som nu. Nu slutter Choret med en flad
Gavlmnur, men Spor paa Udsiden af en større tilmuret foroven rund Aabning hid-
røre muligen fra en lav halvtags Absis. Dog er dette kun en løs Formodning. Til
Kirkens sydlige Langside har sluttet sig to eller 3 Capeller med Hvælvinger. Disse
Capeller ere nu forenede indbyrdes og udgjøre Kirkens sydlige Sidegang. Naar denne
Forandring er skeet, er ubekjendt, men sandsynligviis samtidigt med den er til Kirkens
Nordside opfort en heel Sidegang, hvis upaatvivleligt oprindelige Hvælvinger hæve sig
betydeligt høiere end Capellernes paa Sydsiden. J begge Sidegange eller Sideskibe ere
Vinduer, der giver Kirken godt Lys, men hvis Form selvfolgelig intet lærer om Byg-
ningens oprindelige Stiil. For at tilveiebringe Forbindelse med de 2 Sidebygninger og
derved forvandle dem til Sideskibe ere den oprindelige Kirkes 2 lange Sidemure
gjennembrudte hver med 4 udhugne foroven halvcirkelrunde Aabninger saaledes, at der
paa hver Side er bleven staaende 3 Stykker, der nu tage sig ud som svare Muurpiller,
hvilke bære 4 halvrnnde Arkader, men som ved nærmere Eftersyn tydeligt vise sig at
være Levninger af de oprindelige, massive Sidemure. Dette seer man blandt andet
paa disse Muurpillers Udside, ind imod den nordlige Sidegang, hvor der vise sig
Levninger af den horizontale List, der som et Ornament har løbet langs henad den
oprindelige Muurs nederste Deel lidt oveufor Grunden. Om disse Sidemure før
Gjennembrudet have havt en lavere Række Vinduer kan nu ikke sees, da de Stykker af
Muren, hvor de muligen have været anbragte, ere borttagne ved Gjennemhugningen«
Hoikirken har nu paa begge Sider de oprindelige Vinduer ovenover de lavere Side-
skibe; Vinduesrcekken paa Sydsiden er rundbuet, paa Nordsiden, hvor den er tilmuret,
da Lysaabningerne maskeredes af Sideskibets Hvælvinger og Tag,· derimod spidsbuet,
skjønt den er samtidig med Sydsidens parallele Række af rundbuede Vinduer. Har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
