Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musse H. — Hunseby Sogn. 403
Hunscby Sogn, omgivet af Vaabensted og Engestoste Sogne, Maribo
Landsogn, Fuglse Herred og Bandholmsbugten. Arealet, 4800 Tdr. Land,
hvoraf 679 Tdr. Land Fredskov (Merrits Skov, Nørrehave, Knuthenborg
Dyrehave, Kohave, Maglemer Hestehave, Havelokker og Nørrehave), er
jevnt, noget afdalende mod Nord. Hans-Aa, der udspringer fra Grim-
strup-Sø, som berører Sognets sydlige Grændse, løber mod Nord
igjennem Sognet og falder iBandholms-Bugten. Landeveien fra Maribo
til Losse- og Ladepladsen Bandholm og Hovedlandeveien fra Maribo til
Saxkjøbing og Landeveien fra denne til Nysted passere Sognet. Htk.
492 Tdr. A. og E. og 301l2 Td. Sksk.
J Sognet: Byerne Hunseby med Kirke, Præstegaard, Skole,
Hospital, Skjelstrup med Skole, Anderstrup, Grimstrup og
Maglemer med Skole; Hovedgaarden Knnthenborg, under Grevskabet
af samme Navn, 290 Tdr. L. Ager og 90 Tdr. L. Eng, samt en Park
paa omtrent 700 Tdr. L., Hasagergaard, c. 23 Tdr. Htk» 177 Tdr. L.,
Damsmosegaard, 121l2 Tdr.Htk., 140 Tdr. L., Anderstrupgaardz
flere adspredt liggende Samlinger af Huse under Benævnelserne Strand-
huse, Aamosehuse, Tolkelykkehuse og Hunsebyhnse; Gaarden
Kirstinelund. Jalt i Sognet 64 Gaarde, 67 Huse med og 48 uden
Jord, hvoraf 40 G. og 56 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 1426. Jordbrug og noget Skovarbeide udgjør Ind-
byggernes Hovederbvervz Fisieriet er kun af ringe Vetydenhed. I Sognet
er en Maskinfabrik.
Sognet hører under Maribo Virks Jurisdiction, Maribo Amtstue-
og Lægedistrict; 2den ngds. 2den Udstrivningskreds 236te Lægd. Sognet
danner en egen Com!nune. Kirken tilhører Grevskabet Knuthenborg
Kirken er bygget af store fiirkantede Kampesteen, med Taarn. En gammel
mærkelig Jndskrift i Dorkarmen nævner en Salomon, sormodentlig Dominieaner-
munken fra Aarhus, som levede i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede og sagtens
har havt med Hunseby Kirkes Bygning at gjøre. J Aaret 1851 har Kirken faaet nye
Jernvinduer, nye Stolestader, et nyt Orgel, en Kakkelovn og Flisegulv i Hovedgangen
og Choret. Altertavlen er fra ældre Tid, forestillende den hellige Nadvers Jndstiitelse,
indfattet i en med Forsiringer fortrinligt og smukt forarbeidet Ramme. Ligeledes er
Prædikestolen meget smuk, med udskaaret Arbeide fra ældre Tid. En sjelden smuk
broderet Alterdug og et broderet Fodtceppe til Døbesonten er for omtrent 20 Aar siden
skjænket Kirken Under Taarnet er den grevelige Knutyske Begravelse; Epitaphinm over
Geheimeraad Eggert Christopher v. Knnth og hans Hustru Fru Søster Lerate med
deres Bryftbilleder. Paa Kirkegaarden er Grev F. M- Knuth begravet.
Knuthenborgs gamle Navn er Aarsmarke Den skal ved Aar 1400 have
været Ladegaard under Nielstrup« Man har endnu et Document af 15de Octbr· 1404.
bvorved Hr. Peder Basse til Svenstrnv skjøder sin Eiendom i Aarsmarke og Aarsmarks
Fang, som han arvede efter sin Farmoder, til Folmer Jacobsen Lungei Tvede (E. Molbech
og N. M.Petersen, Udvalg af Danske Diplomer, S.191). Den nævnes derefter 1416, da
Albrecht Nielsen var Eier af den; bans Datter Fru Elsebe Albrechtsdatter var gift med
en Adelsmand Jorgen Olsen af ubekjendt Familie; efter hendes Død kom Gaarden ved
Arv til Knud Urne, der eiede den under Grevens Feide og 1536 fik Stemning over Mariboes
Borgere, som havde benyttet Leiligheden under Borgerkrigen til Roveri og Plvndring
paa Aarsmarke. Knud Urne døde 1543, Sønnen Axel Urne, Rigsraad og en Ti:
Rigskantsler, 1577; bans Søn Knnd Urne 1(;?2, og endelig deres Søn Cltristoffer
Urne, Statholder i Norge og senere Rigskantsler i Danmark som døde 16l;3. Kort
efter kom Aarsmarke fra de Urner, da den sidsincevnte Eiers Søn Christian Urne solgte
Gaard og Gods til Etatsraad Cornelius Lerche, hvis Datter Fru Soster Lerwe var gift
med Geheimeraad Echard (eller Eggert) Christopher v. Knnth V), som efter Etatsraad Lercheg
I) Adelsflasgteg Knuht, Knirk, Knaukh, Knutb forekommer allerede i ret 12te Llarlsnikrreee i de Ida-
kingske og Sachsiste Lande. Nogle as Slægten fulgte Oenrit Love paa bare Tog mod Venderre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
