- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
344

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Nakskov.

Juli, paa hvilken sidstncevnte Dag Fæftningen først overgav sig, dog saaledes, at
Garnisonen skulde drage bort med klingende Spil og Borgernes Liv og Gods være
ukrænket. Dog dette sidste blev kun slet holdt.

»Tribut blev taget over Haand

Mod Brev og Segl saa stærke,

Og blev man lagt i Bolt og Baand,
Det maatte svie og værke.«

Dog »de Offre, Byen dengang bragte, vare forvundne inden Aarhundreders Udgang;
men Mindet om Borgernes Bedrifter lever endnu i Alles Erindring og vil aldrig
uddøe, saalænge Æresfølelse, Fædrelandskjærlighed og Tapperhed kaldes Dyder af os
Danske.« Foeftningens Commandant var Joachim von Kiirber, ,,en tapper, forstandig
og krigserfaren Mand.« Under ham stod den brave Oberstlieutenant David von Bem-
ba , der faldt ved det største Udfald den 9de Juni. Foruden disse udmærkede sig under
Beeiringen Sognepræsten Magister Laurits Mortensen Vidsted, Borgmefter Niels
Nielsen, Chef for Brandcompagniet, og Borgernes ene Anfører, den energiske Diderich
von Essen. Ved Beleiringen og den derefter følgende Oceupation, under hvilken Byen
maatte betale en Brandskat af 20,000 Rd. og ndrede den svenske Besætnings Forplei-
ning, leed Nakskov overmaade meget, og Byen stod efter Freden saa øde og forladt, at
Borgerne endnu i 1662 maatte patronillere paa Gaderne om Natten, for at forhindre,
at man bortstjal Døre, Stolper og andre Ting fra de tomme Huse. Det er for-
modentlig som en Belønning til Byen, at Kong Frederik llL to Aar efter Freden gav
den Privilegium paa, »at hvis Domme, som falder her til Bythinget, skulde af ingen
anden Landsdommer paakjendes efter denne Dag end af Borgmester og Raad og deres
Domme at appelleres for Hs. Majestæt selv og den Høiesteret.« Efter 21 Aars Forløb
mistede Byen atter denne Forret, »der forresten ikke skulde hjælpe stort til at fylde de tomme
Maver.·« En anden kun forvigaaende Rettighed, som den dog vel paa denne Tid ikke
havde Midler til ret at benytte, var Stapelretten for Lolland, hvorved Nakskov blev
liele Landets Oplagssted. Den bevilgedes 1667, men synes at være bleven hævet nogle
faa Aar efter. Væsentlig bidrog det til igjen at hæve Nakskov, at Byen 1667, som
Godtgjarelse for den i Krigen lidte Skade, fik Frihed i 8 Aar for alle Tyngder og
Skatter og Frihed for det Halve af disse i de næste 16 Aar. Byen, der allerede i
Christian V.’s Tid ophørte at være Fæstning, blev ogsaa ved at tiltage indtil Midten
af det forrige Aarhundrede, men synes derefter atter at være gaaet noget tilbage. J
Tanske Atlas (Vl. S. 487) anføres saaledes: »Byens fornemste Fordeel har forhen be-
ftaaet i Handelen, da den forhen har havt 50 Fartøier, men nu ikkun 18.« En saadan
Aftagen, som dette kunde tyde paa, bar imidlertid paa ingen Maade fundet Sted, men
Flækken Marstals Jndbyggere have snccessive vidst at skaffe sig Fragtsart paa Nakskov,
og Skibsrederiet tog i Forbindelse hermed efterhaanden af, medens det forøgedes blandt
bine endnu den Dag idag i denne Retning saa virksomme Flækkebeboere. Som foran
bemærket, er Nakskov, der ligesom de fleste danske Kjøbstæder i de senere Aar har havt
en gunstig Udvikling, ogsaa i Skibsrederiet igjen gaaet fremad, og man kan vistnok i
dette Øieblik med fuld saa megen Føie som i sin Tid anvende de foran eiterede Arent
Berntsens Udtryk om Nakskovs Handel.

Indtil Aaret 1888 havde Nakskov en lærd Skole.

Af Skrifterne om Nakskov mærkes: S. Assenius, Historisk-oeeonomifk Beskrivelfe
af ·Nakskov, 1784; G. L. Boden, Nakskovs nærværende Forfatning, 1796; J. J. F.
Fras, Mindeblade om Nakskovs Fortid, 1852, og en Afhandling af samme Forfatter,
»Nakskovs tvende Overgivelser«, i »Historisk Archiv« 1870, ll.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free