Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lolland. 325
nord for Radsted og er kun 42 Fod. Den vestre Deel har omtrent i sin
Midte en langstrakt, næsten umærkelig Rygning. Den hæver sig i den
sydøstre Deel af Ben i Nærheden af Bregninge Kirke til 79 Fod, er
dernæst betegnet ved Byerne Ø.-Alslev, Sørup, Alfo, Fuglse, Krynge og
Bursø og naaer paa dette Sted 60——70 Fod, dernæst gaaer den forbi
Raa, Østsiden af Christiansscede Skov, Langet, Stokkemarke, Vesterborg
Skovhuse og Lille Lindet, paa hvilket Strøg den gjennemsnitlig er lavere,
kun 30——50 Fod; tilsidst naaer Rygningen sit høieste Punkt i Bavnehoi
ved Birket, 94 Fod, altsaa Lollands høieste Punkt (see Høideforholdene
paa den sjællandske og den fyenske Ogruppe af E. Madsen, Capitain i
Artilleriet). Midt i dette sydost-nordvestlige Høidedrag findes et Bassin af
forholdsmæssig betydelig Udstrækning, der strækker sig fra Store Musse op
mod Grimstrup. Dets Længde er paa det Nærmeste 2 Mile med meget
forskjellig Bredde. Det bestaaer af en Række Bækkener, adskilte ved Flad-
ninger af større og mindre Udstrækning; de østligere ere efterhaanden
hævede, saa at deres Bund nu ligger tør og brugbar til Græsning og
Tørveskjær, medens de vestligere endnu ere fyldte med Vand. Af de
vandholdende Dele er Gaassø, den østligste, nu næsten ganske tilgroet;
Heirede-Sø er den dybeste, 20——30 Fod paa flere Steder; Maribo-Sø
og Nørre-Sø eller Grimstrup-Sø saavelsom den sydligere beliggende Nøg-
bølle- eller Al-Sø have i Almindelighed 6—9 Fod over Mudderet.
Lollands Grundbeskaffenhed har en Art af Lighed med Mærsk-
egnenes. Øen ligger nemlig, naar sdet fornævnte Høidedrag undtages,
næsten lige med Havet, fornemmelig den sydvestlige Deel, hvor de yderste
Enge ofte overskylles af det indtrædende falte Vand, hvorfor de ogsaa
kaldes Saltninger; Jordbunden bestaaer iRegelen af en fiin, tung og feed
Leergrund, der paa de forskjellige Steder mere eller mindre er blandet
med Muld. Under Overfladen findes næsten overalt Mergel. Paa Grund
af Landets Fladhed er det vanskeligt at give Vandet Afløb, og Landet
lider herved endeel iregnfulde Aar. Lolland har kun faa Tørvemoser;
de største og bedste Moser findes imellem og ved Bankerne iVirket Sogn.
Denne Mangel føles imidlertid mindre paa Grund af Dens herlige Skove.
Skovarealet udgjør 23,700 Tdr. Land, der især bestaaer af Eeg og Bøg.
De største samlede Skovstrækninger findes øst paa Den i Nærheden af
Guldborg-Sund og fra Midten af Landet til den nordlige Kyst. Charac-
teristisk for Lolland (for en stor Deel ogsaa for Falster) ere de utallige
fpidsbladede Piletræer (i de senere Aar ogsaa Poppelpiil), der ere
plantede langs med Veie og Markskjel, og af hvis afhuggcde Grene flettes
Hegn. Naar man om Sommeren fra et høiere Punkt seer ud over
Landet, seer dette ud som en sammenhængende Løvskov, hvis blaalig-
grønne Farvetoning kun afbrydes af.de høiere og stærkere farvede Ege-
og Bøgeskove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
