Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Ærg. — Marftal Sogn.
Kirken bestaaer af 3 Dele, den vestre og ældste Deel opfort af Grauitkvadre, op-
rindelig med fladt Loft og rundbuede Vinduer, den mellemste opfort af Muursteen og
den ostlige Deel opfort af utilhugne Kampesteen; nu overalt hvælvet; hvælvet Taarn
med høit Spiir; 70 Alen lang, men kun 13 Alen bred, Altertavle med udskaarne Fi-
gurer, indrettet til at lukke sammen, gammel Granit Døbefont, serjes pastorum. Af
Jndskriften paa en Tavle i Kirken underrettes man om, at Lynilden slog ned i Rise
Kirkespiir den 20de October 1663 om Midnat, Spiret brændte og Klokkerne sloges
istvkker. Kirken,sder var indviet St. Nicolaus, var uden Tvivl fordum Bens Hoved-
kirke; den nævnes 1374, da Valdemar Atterdag overlod den til Marquard Bull, en
Præst fra Bremen, og 1377, da Bistop Johan af Ribe tildomte Knudsbrodrene i
Odense den, hvis Besiddelse af samme stadfæstedes af Kong Oluf Hakonson 1385
(Suhms Danm. Historie xllL S. 727, hvor ,Bille« er en Trykfeil for »Bull«, xIV.
S.47, hvor »Rist« er en Trykfeil for »Rysæ«, 149) og af forskjellige Paven Sognet
indbefattede tidligere Marstal (see dette Sogn,). Paa Kirkegaarden fandtes 1845
168 Mønter.
Graasteen, beliggende tæt vest for Dreiet, var fordum et Gods, hvortil Rise
Sogn hørte som Lehn, og er formodentlig opstaaet af Byen Dreybv, der nævnes
1514. Det tilharte i Slutningen af det 16de Aarhundrede Hertug Hans den
Yngre; efter hans Død 1622 gik det i Arv til hans ældste Søn Hertug Christian,
som residerede og døde her ugift den 14de Juni 1633. Det kom derefter til
hans Broder Hertug Frederik af Nordborg, som igjen 1635 solgte det til en tredie
Broder Hertug Philip af Glücksborg, i hvis Familie det forblev til 1749, da Hertug
Frederik solgte det til Kong Frederik V. 1767 blev Godset nedlagt og udparcelleret.
Ved Gravendal findes Skandsesporet ,,Volden«, og svdlig henimod Veinæsnakke, Øens
Sydspidse, en fiirkantet med Vold omgiven Plads, som kaldes St. Alvan eller Alberti
Kirkegaard, og hvor der efter D Atl. har staaet en St. Alberts Kirke.
J Rise Sogn blev den ved Stormfloden 13de November 1872 anrettede Skade
vurderet til 4559 Rd. Tillige blev det deels til Rise, deels til Marstal horende
Graasteens Nor ved Dæmningens Gjennembrydning overfvommet.
Pilltstlll Sogn, omfatter Ærøes shdostlige Halvø, Skovland kaldet,
ved Dreiet forenet med Rise Sogn, forøvrigt omgivet af Havet og Graa-
steen-Noer (forsaavidt det nu ikke er inddæmmet). Sognet løber i uord-
vestlig Retning ud i en smal Landstrimmel, der ender iOmmelshoved,
og en smal Fjord, Kloden, skjærer sig ind sydvest for denne Halvvz mod
Sydvest udskyder Ærøeshale sErikshale), der tildeels danner Handels-
pladsen Marstals Havn. Til Sognet høre Oerne Halmø, Store-Egholm
og Lille-Egholm samt Kragnæsholmeue i det nu for største Delen ud-
tørrede Graasteen-Noer. Kirken ligger omtrent 1 M. sydost for Ærøes-
kjøbing. Areal 2560 Tdr· Land. Htk. 2181f4 Tdr.
I Sognet: Handelspladsen Piakstal, beliggende paa en Skraaning
ned mod Søen, med Kirke, Præstegaard, to Navigationsskoler, en Borger-
og Almueskole (Frederiksskolen), Toldoppeborselscontrol, Postexpedition,
Telegraphstation, 605 Huse, hvoraf 37 med Jordtilliggende (Husene i det
Hele smaae og af Bindingsværk), 22 Gader, med 2755 Indbyggere,
Dampskibsstation med daglig Dampskibsforbindelse med Svendborg over
Rudkjobing. Ved Regulativ af 26de Februar 1861 blev Marstal autori-
seret som Handelsplads, paa hvis Grund der nu maa drives borgerlig
Næring isamme Udstrækning som paa Kjøbstadgrund. Handelspladsens
Hovederhverv er Rederi og Søfart· Den Fragtfart, som føres med
Byens Skibe, er deels, og da navnlig med de mindre Fartøier, paa Ind-
landet, hvor dog Fragtfortjenesten som Følge af Dampskibsconcurrencen
er meget aftagen, deels paa Udlandet, og da især paa Hertugdommerne,
Norge, Sverrig, England, Holland og Preussen. Nogle af Stipperne
drive ogsaa Kornhandel for egen Regning; almindelig gjøre disse deres
Indkjob i de danske Kjøbstæder eller i preussiske Havne og sælge Kornet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
