Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ære-. — Soby Sogn. 315
Hensyn til en Udledelse af Ærøes Navn af den Træsort, som endnu i
Folkemunde kaldes Ær eller Æretrae (Valdbirk, Ahorn, Lon, Acer Pseudo—
platanus), som voxer vildt i vore Skove.
Æroeskjobing er, hvad der ligger i Navnet, Æros eneste Kjobstad. Den er
ogsaa bleven kaldt alene Kjøbing, som Almuen endnu kalder den i daglig Tale;
Henrik Rantzau kalder den Njcopja (Nykjobing); hos Danckwerth er Navnet for-
vansket til Harzkoping. Byens Alder er ganske ubekjendt. J et hos Hijbertz S. 291
aftrykt Document af 1398 nævnes et ,,Wysby up Erre« og en Borgmester med 3
Raadmceud sammesteds, men det er uvift, om det er den nuvcerende Kjobftad Efter
Danske Atlas havde Æroeskjoding dog allerede 1476 en Borgmester Hans Hayghe.
Dens Privilegier skrive sig fra det 16de Aarhundrede; de bleve stadfæstede 1563 af
Enkedronning Dorothea og senere as Hertugerne af Glücksborg, som eiede Ærens-
kjobing siden Øens Deling mellem de 4 sonderborgske Linier 1633; men da Byen 1749
var kommen under Kongen, nagtede baade Frederik V. og hans Efterfølgere at stad-
fæste dem. 1629 leed Byen meget ved en stor Jldebrand. Æroeskjøbing var den eneste
Kjobstad i Slesvig, der ikke havde sin egen Jurisdictionz 1773 mistede den sin Magistrat
og stod fra den Tid under Landfogden paa Ben. Som alt foran anfart vlev ved
Lov af 16de Februar 1866 angaaende Ordningen af Amts- og Jnrisdictionsforholdene
i de i Henhold til Fredstractaten as 30te October 1864 til Kongeriget overgaaede
forhen slesvigske Districter Byfoged- og Byskriverembedet i Æroeskjobing forenet med
Herredssoged- og Herredsskriverembedet i det ny oprettede Asro Herred. Jndbyggernes
Hovederhverv er Handel, Skibsfart og Landbrug; det sidste drives deels paa den gamle
Bymark»Kjobingsmark«, deels paa den saakaldte »Herremark«, der horte til den gamle
paa Torvet liggende hertugelige Gaard Kjobingshof, hvilken Hertug Philip 1629
skjænkede sin Gemalinde Sophie Hedvig med Tilliggende; men 1682 bortleiede Hertug
Christian hele Herremarken til Byens Borgere for 1000 Mark lybsk til evig Tid, og den
følgende Hertug Philip Emst nedla de Gaarden 1721 og solgte den tilligemed Marken til
Borgerskadet; sidstncevnte blev deet i 58 Parceller, og hver Parcel detaltes med 500
Mark og en aarlig Recognition af 1 Mark. Byens Handel leed meget Afvrcek ved
Nor es Tab, men den har dog atter været i god Opkomsi; Marftals tiltagende
Ski sfart har dog vistnok i de senere Aar atter virket standsende paa Vyens Udvi ling.
Ved Stormfloden 13de Novemder 1872 blev Æraeskjobing haardt medtaget; Skaden i
selve Byen blev taxeret til 15,263 Rd. (hvoraf 4000 Rd. paa Havnen), paa Jorderne
til 3500 Rd.
Den ikke mindre som Digter end af sin foranderlige Skjebne bekjendte Magifter
Anders Christensen Arrebo, der var Biskop i Tlirondhjem fra 1617 til 1622, da han
blev afsat, og dode som Præst i Vordingborg 1637, var fodt i LEroeskjobing, hvor
ihansF Fader Christen Andersen var Præst, den 2den Januar 1587, og har Navn efter
in odeo.
vay Sogn, det nordligsie paa Sen, omgivet as Bregninge Sogn
og Havet. Kirken, c. le M. n. v. for Ærøeskjøbing. Arealet, 2532
Tdr. Land. 160 Tdr. Hil.
21«k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
