Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langeland — Skrøbelev Sogn. 293
Næringsvei ikke at være af Vigtighed der, idetmindste har den ikke vceret
fremhævet i nogen af de foreliggende Beretninger, der berøre Byens Erhverv.
Rudkjobings Oprindelse gaaer langt tilbage i Tiden. Sagnet henforer dets første
Anlæggelse til Kampen Rut e er Ruste, om hvem det hedder: »Paa Langeland ved
Vester-Strand, der ligger Kampen Ruske, den stærke Mand.« En af Byens Marker
hedder endnu Rue-Marken; mere naturligt synes Navnet at kunne forklares som »Byen
paa den rnddede Skovstrcekning«. Forlader man Sagnet, finder man den først nævnt
i Historien i det 13de Aarhundrede. Kirkens ældre Deel menes dog at henhøre til en
meget tidligere Tid. Byens ældste Privilegier ere efter Danske Atlas lll. S. 619 ud-
stedte af Hertug Valdemar af Sønder-Jylland paa Tranekjaer Slot 1287, medens han
var Rigsforstander i Danmark, og af hans Broder Erik Langbeen, HertUg as Lunge-
land, 1296 (P. Rasmussen ,,Oplysninger betrcefsende Rudkjobin Kjøbstad« S.36, 52)·
Pontoppidan antager, at Rudkjøbing er bleven befastet af Sven erne 1659, men allerede
Aar 1645 findes i Byens Retsprotocoller Volde og Grave omtalte. Da Svenskerne i
Marts 1659 indtoge Langeland, maatte de efter Sagnet to Gange løbe Storm, inden
de kom ind i Byen. Da Voldene for omtrent 100 Aar siden bleve sløifede, fandtes
mange Jernkugler i samme. Rudkjobing, der kun har et 5 U Mile stort Opland, og
aldrig har havt nogen anden Erhvervskilde end dette, har stedse henhort til Landets mindre
Stæder; til Udredelse af Prindsesseskat 1596 var den kun anfat med 25 Rd» ligesom
Bogenfe og Nysted; i 1766 udgjorde dens Consumtion 1695 Nd. (Odenses 13,70() Rd.
og Svenddorgs 4010 Rd.), og dens Indbygger-Antal beløb sig ved Folketcellingen
« 1769 kun til 814· Men siden den Tid er samme fteget til meer end det Tredobbelte,
og i de senere Aar har Byen ikke ubetydelig udvidet sig, tildeels ved nye Gaders An-
læggelse (see ovenfor).
Det beromte Broderpar Hans Christian og Anders Sandoe Orfted er født, den
første 14de August 1777 (·s- 1851), den anden 21de December 1778 (-s· 1860) i denne
By, hvor deres Fader var Apotheker.
Foruden det forncevnte Skrift »Oplhsninger betrceffende Rudkjobing Kjøbstad« af
P. Rasmussen, 1848, haves et ældre Skrift om Byen: »Efterretninger om Rud-
kjobings nuvkerende Tilstand« af S. Jørgensen, Vicelandsdommer i Fyen og Lunge-
land samt Bhfoged i Rudkjobing og Herredsfoged paa Langeland (1796).
Skrobelev Sogn, Annex til Rudkjobing Sogn, omgivet af dette,
Simmerbolle, Longelse og Fuglsbolle Sogne samt Store-Belt og Lindelse-
Noer. Kirken, midt i Sognet, 1J2 M. o. s. o. for Rudkjobing. Arealet,
3456 Tdr. Land, hvoraf 250 Tdr. Land Fredfkov (Horsehave, Kohavemark
og Hestehaven), er bakket, og Jordsmonnet af leermuldet og sandmuldet
Beskaffenhed. Htk. 3135J8 Tdr. A. og E» 53J8 Tdr. Sksky
I Sognet: Byerne Ny-Skrobelev med Kirke og Skole samt
Pogefkole, Gl.-Skrøbelev ved Landeveien fra Rudkjobing til Spods-
bjerg, Svenftrup, Vindeltorp, Henninge med Veir-melle, Krag-
bolnt, .Torpe, Vlangshave og Pudselykkegaarde; Hovedgaarden
Faareveile, 691J4 Tdr. Htk. A. og E. og 71.-"8 Tdr. Skst. (56 Tdr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
