Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salling H. —" Horne Sogn. 283
Mand havde betalt derfor. De havde 3 Døttre, som bver fik een as de tre Herre-
gaarde: Helvig Hardenberg, gift med Erik Rosenkrands, fik Arreskov, Anna Hardenberg,
ift med Erik Rud, fik Sandholt, og Edel Hardenberg, gift med Frants Bille til Sa-
gzilny fik Hvedholni, som paa denne Maade kom til Familien Bille. Sønnen, Erik
ille, har uden Tvivl opført den nuvcerende Hovedbygning paa Hvedholm 1590; den
bestaaer af 4 samnienbyggede Floie paa to Etager, med· et rundt Taarn og en frem-
springende Karnap, og er endnu paa de to Sider omgivet af Grave. J Begyndelsen
af det næste Aarhundrede kom Hvedholm atter ved Arv til Familien Brahe, af hvilken
sdeiis mærkeligste Eier var den ofte omtalte rige, mægtige og niyndige Rigsraad Jørgen
Steensen Brahe, som eiede foruden 7 Herregaarde i Fyen ogsaa Engelsholm i Jylland
og Knudstrup i Skaane, og var kongelig Lehnsmand, først paa. Rugaard og senere i
44 Aar paa Hagenskov indtil sin Død (jsr. Vedel Simonsens »Bidrag til Lehnsmanden
paa Hagenskov Rigsraad og Ridder Jørgen Brahes Levnedsbeskrivelse«, Odense 1845).
Han Udmærkede sig i Kalmarkrigen og erobrede 1612 den svenske Hoffane, som han til
Erindring ophængte i Horne Kirke; ved de Svenskes Jndfald i Fyen ·1658 blev han
tagen til Fange, men forøvrigt behandlet med stor Opmærksomhed as Fjenden og hans
Godser skaanede for Plyndring. Jørgen Brahe byggede det pragtige Brahesborg og
opførte 1645 Ladebygningerne paa Hvedholmiyz han var en god Huusholder med sine
store Rigdomme, derhos godgjorende mod Fattige og offentlige Stiftelser, og vidste at gjøre
sig ligesaa yndet som agtet as sine Undergivne, saa at han i det Hele staaer som en
værdig Repræsentant for den gamle danske Adel i dens sidste Periode. Han døde paa
Hvedholm den 12te Februar 1661 og oplevede saaledes at erfare den store Regjerings-
sorandring, hvorved hans Stands Magt blev brudt, hvilket vistnok — som Vedel
Simonsen bemærker —— »maa have været en bitter Afskedsdrik for den Mand, der for
sin Magt og Myndigheds Skyld bar Navn af den lille Konge i Fyen«, og rinieligviis
har bidraget til at fremskynde hans Død. Hans Lig blev efter den Tids adelige Skik
med stor Høitidelighed ført til Odense og Jordesarden foranstaltet i St. Knuds Kirke,
hvorved Bistop Laurids Jakobsen holdt Ligtalen, men sidenester udført til Horne Kirke,
hvor det blev nedsat i hans Familiebegravelse.
Medens Jorgen Brahes Søn Preben Brahe (-f1708) eiede Hvedholm, afbrændte
Gaarden sor en Deel 1683, men blev opfort i de følgende Aar. Den sidste Mand af
Brahernes bervmte Slægt var dennes Sønnesøn, Oberstlientenant Preben Brahe, som
tilligemed sin Søster Susanne Brahe, Enke efter Etatsraad Hein, af deres Godser
Hvedholm, Steensgaard og Østrupgaard oprettede Stamhuset Hvedholm 1751, hvori
Damsbo indlemmedes 1758. Preben Brahe døde ugift 1786, hvorpaa Stamhuset
ifølge Erectionsbestemmelserne tilfaldt Opretternes Morbroders Sønnesøn Axel Frederik
Ville, som derpaa kaldte sig Bille-Vrahe, men døde i en ung Alder allerede næste Aar.
Hans Broder, Geheimeconserentsraad og Kammerherre Grev Preben Bille-Brahe fik
den 9de Mai 1798 Stamhuset Hvedliolm ophøiet til et Grevskab under Navn af
Brahesminde; han eiede desuden i Fyen Stamliuset Egeskov og i Sjælland Godset
Svanholm. Han døde 21de September 1857 i sit 85de Aar. Hans Søn, Geheime-
conserentsraad, Lehnsgreve Henrik Bille-Brahe, forhen Gesandt i Wien, besidder ni:
Grevskabet Brahesminde, Sønnesønnen Kammerlierre, Baron Breden Bille-Brahe,
forhen Gesandt i Rom, besidder Stamhuset Egeskov, og Sønnen Stiftamtmand, Am-
mand i Kjøbenhavns Amt, Baron Christian Bille-Brahe eier Svanholm.
Den 19de August 1858 assloredes paa Hvedliolm en Støtte, som Grevskabei
Brahesmindes Beboere havde sat til Minde om deres afdode Velgjører Grev Preben
Bille-Brahe. Støtten er af Granit, 8 Alen høi, Grevens Buste ovenpaa samme af
Bronce, modelleret af Bissen.
Grevskabet Brahesminde indbefatter Godserne Hvedholm, Steensgaard, Østrup-
gaard og Damsbo, samt Oerne Avernakø og Dreiø, og har efter Statshaandbogen
for 1873 Htk. af alle Slags 2131 Tdr., hvoraf under Hovedgaardene 2453»« Tdr»
Bondergods 16883J«4 Tdr., Konge- og Kirketiende 1961»«2 Tdr. (Horne, Svauninge»
dlc) Naar det i flere Skrifter og ogsaa derefter i første Udgave af nærværende Skrift er anført, a:
Laden paa Hvedholin er opfort af Kaniveiteen fra llranienborg oa Stiernebora, da bar dette viist
lig ikke at være rigtigt. Disse Biigninaer vare opførte as Munrsteen. J 1623 bleve saa-io
Muursteen fra Uranienborg anvendte til anden Brug (disinok til Ovi·orelfeii as et andet Huus
paa HoeenJ see Tvge Brahes Bioaraphi af F. R. Friis, S. 308. Den 24de October 1645 sik vel
Jorgen Brahe ei Brev om, ,,ai han, hvis Steen, soin i afgangne Tage Brahes Tid raa vort
Land Hveen kunde være med nogen Opstrist eller andre udbugne Figurer eller Charakterer regnede
oT der taininesteds kunde sindis, der fra Landet hvor hanneni lutter maa lade ud og bortfore«·
»(’ revet er trvkt i Vedel Simoiisens Bog om Joraen Brude, S. 156—57); det sees let. at der
ikke er Tale om Steen til Bygninger, men kun om ineniinientale og deeoratioe Gieiiiiaiide·
19Y«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
