Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Salling H. — Brahetrollehorg Sogn.
zauernes Eie, efter hvem Gaarden da sik Navn. Efter at være afbrændt 1243,« findes
det inden faa Aar atter opfort paa det Sted, hvor det nu staaer, ved Landeveien
imellem Faaborg og Nyborg, ikke langt fra dets gamle Sted. Om en af de sidste
Ahbeder fortæller man, at Munkene gave ham Ogenavnet Vælling, fordi han lod
Graden koge for tynd, hvorover han beklagede sig for Biskop Jens Andersen, der tilbod
sig at bytte Øgenavn med ham, ifald han hellere vilde hedde Beldenak. Den gamle
Klosterkirke er Sognekirke for Brahetrolleborg Sogn (om den see nedenfor). Af Hoved-
hygningen er den vestre Fløi, som Stilen tydelig viser, en Levning af det gamle
Kloster; den østre Fløi med to ottekantede Taarne er opført af Kai Rantzau og hans
Frue Anna Lykke 1620. Ved Reformationens Indførelse deelte Holme-Kloster Skjebne
med de øvrige Klostre og blev inddraget under Kronen; vel var det en kort Tid pantsat
til en holsteensk Adelsmand Clemens von der Wisch og ligeledes en kort Tid solgt til
den rige Jacob Hardenberg til Hvedholm, men blev forøvrigt bestyret af en kongelig
Lehnsmand — fra 1558 til 1566 af den senere i den nordiske Syvaarskrig herømte
Feltherre Frants Brokkenhuus til Bramstrup og Egeskov, — indtil Kon Frederik ll.
1568 solgte det til den holsteenske Adelsmand Henrik Rantzau, Herre ti Breitenburg
og Statholder i Slesvig og Holsteen, der var ligesaa bekjendt for sin Lærdom som for
sin Rigdom, og som i Skjødet fik Tilladelse til at oprette Gaard og Gods under
Navnet Rantzausholm til et Stamhuus for sin mandlige Slægt. Ved hans Død
1598 tilfaldt Stamhuset hans næftældste Søn, Breide Rantzau, Statholder i Kjøben-
havn og Lehnsmand paa Møen (-f 1618), hvis ene Søn, Kai Rantzau, var gift med
Anna Lykke, der i sin Enkestand er bleven bekjendt ved sit tvivlsomme Forhold til den
udvalgte Prinds Christian og Christian lv·’s derpaa grundede Forbittrelse imod hende;
den anden Søn, Frants Rantzau, der efter Broderen arvede Rantzausholm, blev den
14de Januar 1627 forlovet med Christian lV.’s ældste Datter med Kirstine Munk,
Anna Catharine, og udncevntes i April 1632 til Rigshofmester, men druknede s. A. i
Rosenhorg-Slotsgrav, da Vindebroen var trukket op, og han i Mørket gik feil og faldt
i Vandet-M hvorover hans unge Brud det næste Aar førgede sig tildøde. Ovenncevnte
Fru Anna Lykke kom, efterat hendes eneste Datter, Sophie Rantzau, gift med Laurids
Ulfeld, var død uden at efterlade sig Livsarvinger, atter i Besiddelse af Rantzausholm,
som hun tilbragte Knud Ulfeld, Laurids og Corfits Ulfelds ældste Broder, der havde
Mod nok til at indlade sig i Ægteskab med denne berygtede Dame, og da ogsaa deres
Forbindelse var barnløs, gik Gaarden over til hendes Broder, den rige Frants Lykke,
der eiede Overgaard, Gisselfeld og en stor Mængde andre Herregaarde. Hans Søn
og Arving var den ved sin Skjønhed og fine store Rigdomme, men ogsaa ved sin
jammerlige Characteer og sin Ulykke bekjendte Kai Lykke, der 1661 blev henrettet in
estigie som Majestætsforbryder og fik sine Godser confiskerede, men efter at være und-
sluppen senere fik Tilladelse til at komme tilbage og døde i trange Kaar. Rantzaus-
holm, som paa denne Maade var tilfalder Kong Frederik lll., kom nogle Aar efter ved
Mageskifte til Fru Birgitte Trolle, Manderup Brahes Enke. Hun oprettede 2den Fe-
bruar 1672 Rantzausholm og Brendegaard, der siden Henrik Rantzaus Tid havde
været forenet med Rantzausholm, til Baroniet Brahetrolleborg for sin afdøde Broder
Geheimeraad Corfits Trolles Afkom. Sønnen af Corfits Trolle og Fru Birgitte
Rantzau, Baron Frederik Trolle, som vi forhen have nævnt som Skoleherre paa
Herlufsholm, tiltraadte 1687 ved Fru Birgittes Død Baroniet (først under 15de Juni
1689 fik han dog Brev og Privilegium paa dette)· Han var en stille og bramfri
Herre, der i Almuens Oplysning faae det Middel, hvorved denne Stand kunde hæve
sig fra den dybe og jammerlige Fornedrelse, som den sukkede under. Paa Brahetrolle-
borg Kirkegaard lod han 1692 opfore en Skole og ansatte en Skolelærer, til hvis
Lønning han skjænkede noget Jordegods og noget mere til Præsten i Haagerup, af
hvilket denne svarer en aarlig Afgift til fattige og flittige Skolebørn i Trolleborg og
Krarup Sogne. Ogsaa i Krarup, Vesteraady, Aastrup, Hillerslev og Haastrup grundede
han Skoler. Disse ere nu forsvundne og nye opførte i deres Sted, men endnu nyde
de flinkeste fattige Skolebørn i de nye Skoler godt af Baron Frederik Trolles Legat·er.
Da Birgitte Trolles Familie uddøde med hendes Broders on Baron Niels Trolle 1722, kom
Baroniet atter som hjemfaldet Lehn til Kongen; men Frederik 1V. forlehnede allerede
den 28de December 1722 sin Svoger, General og Geheimeraad Grev Christian Ditlev
Repentlow dermed; han eiede tillige Grevskaberne Reventlow-Sandberg i Hertug-
dømmet Slesvig og Christianssæde paa Lolland, ligesom ogsaa Stamhusene Krenkerup,
sle) Optegnelser herom findes i Jorgen Brahes Dagboger, udgivne af Vedel Simonien, S. 4t,
63 og 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
