Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Salling H. — Diernisse Sogn.
130 Tdr. L.; Helene Mølle (en Veirmolle). Jalt i Sognet 49 Gaarde
og 114 Huse, hvoraf 26 G. og 57 H. udenfor Byerne.
Judbhggere: 984. Jordbrug og Skovarbeide er Hovederhvervet.
Sognet hører under Baroniet Holstenhuus Virks Jurisdiction (Spanget),
Svendborg Amtstuedistrict og Faaborg Lægedistrict; 4de ngds; 3die Ud-
skrivningskreds 1ste Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører Baroniet Holstenhuus. ·J Sognet er 3 Hospitaler, stiftede 1706
og 1786 for 6 Fattige af Holstenhuus og Langeso Godser, sont har i
Legatpenge fra Baroniet Holstenhuus aarlig 143 Rd. 2 Mk., hvoraf
18 Rd. tilfalder Skolelæreren som Hospitalsforstander og Resten tilligemed
noget Brændsel uddeles til Fattige paa Holstenhuus Gods. Desuden er
ved Fundatsen af 1786 oprettet 2 Hospitaler paa Langeso Gods, hvortil
særskilt uddeles Penge og Brændsel aarlig (see Vigerslev og Vestek-
Aabh Sogne). ·
Den oprindelige Form af Sognets Navn er ,,Dighærnæs« (d. e. det store eller
brede Næs), som Stedet kaldes i Jordebogen (Sck. Ter. Dan. Vll. p. 523). Kirken
har et spidst Taarn og et lidet Spiir; forøvrigt intet Særegent i dens Bygnings-
maade. J den vestlige Ende under Taarnet er en aaben Begravelse med Jerngitter-
værk for; her ligge i to Sandsteenskister Oberst Godske Ditlev Holsten til Holstenyuus
og- hans Frue Elisabeth Sophie Knuth. Under Choret var ogsaa tidligere en aaben
Begravelse, som nu er tilsparret. Her hvilede flere af Familierne Banner og Schnlt.
Diernisse Kirke menes først at være bygget i det 16de Aarhundrede, medens Sognets
ældre Kirke, af hvilken der endnu vises Spor, laae ved den nu forsvundne Landsby
Findstrup (see nedenfor).
Hovedgaarden Holstenhuus, efter hvilken Baroniet Holstenhuus bærer Navn,
endskjont Hovedgaarden Langesø i Odense Amt er Hovedsadet, hed tidligere Find-
strup. Den tilhørte 1314 Gotskalk Litle, som var en af de Adelsmcend, der for Utro-
skab mod Kong Erik Menved i det anførte Aar bleve erklærede fredløse. Blandt de
senere Eiere af Findstrup er især Slægten Wenstermand at nævne. Jørgen Wenster-
niand (s- 1551) synes at have faaet Gaarden efter sin Moder Anna Passow. Knud
Wenstermand, hiins Søn, opførte 1579 den ene af Gaardens 3 Fløie, hvis Mure
indtil Omvygningen bare hans og Hustrues Kirsten Lunges Navnetrcek· Gaardcns tvende
andre Fløie ere først opførte af den senere Eier Geheimeraad Jørgen Schult omtrent
Aar 1643, saaledes som det ogsaa paa Bygningen var betegnet ved dennes og Hustrues
Anna Margaretha von Gdtzens Forbogstaver. Knud Wenstermands Broderdatter Kirsten
bragte ved Ægteskab Gaarden til Jørgen Gruvbe. Efter dennes Død giftede Kirsten
Wenstermand sig med Hans Grabau· Der fortælles om denne Fru Kirsten» ,,at hun
sprang i en Kaarde og døde, da hun kom fra Kjøbenhavn og vilde springe ud af sin
Vogn ved sit Huus i Kjøge.« Efter Kirsten Wenstermand findes ingen flere af denne
Familie at have besiddet Findstrnp. Den eiedes nu successive af Frederik Rantzau,
Mogens Gyldenstjerne, Henrik Rantzau og Jørgen Schult. Denne sidste hører til
Gaardens mærkeligste Besiddere· Han kom ind i Riget 1616 fra Bremen, hvor han
havde afstaaet sit Canonicat til Prinds Frederik (senere Kong Frederik lll.), der ikke
kunde blive Erkeviskop i Bremen, uden at han først havde været Kannik. Til Vederlag
fik Jørgen Schult Gods iVarge og blev som en duelig Mand meget brugt, samt Aar 1642
optaget i den danske Adelsstand. Han kjøbte 1636 Findstrupgaard og opførte, som for-
anfort, en Deel af samme. Efter hans Død 1652 besad hans Enke i 32 Aar Gaarden
og efterlod den til Sønnen Geheimeraad Diderik Schult, Stiftsbefalingsmand over
Fyen (see ChristiansdalS 66)· Geheimeraad Schult døde 1704, hvorefter hans Enke, en
Datter af Geheimeraad Christoffer Gabel, blev Gaardens Besidderinde, men solgte den
allerede 1707 til Overstlieut. Christoffer Adolph Holsten af en gammel frankisk Familie, der
i Slutningen af det 16de Aarhundrede var indvandret i Holsteen og senere i Danmark.
Denne udmærkede sig meget i den spanske Successionskrig og faldt som Oberst i
Slaget ved Helsingborg den 10de Marts 1710, hvorefter Broderen Oberst Godske Ditlef
Holsten til Langeso (-f 1745) fik Findstrup. Ogsaa denne havde viist megen Tapperhed
i den spanske Successionskrig, især ved Bestormelsen af Fæstningen Trarbach. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
