Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 » Taasinge. — Bregninge Sogn.
holin og Kidholm. I Sognet findes enkelte ubetydelige Aalob, hvoraf
et danner endeel af den sydlige Grændse mod Landet Sogn. Htk. 3383«s4
Tdr. A. og E., 29 Tdr. Sksk.
J Sognet: Byerne Bregninge ved Foden af en Høi, hvorpaa
Kirken er beliggende, Præstegaard, Skole og Veir-mølle, Knudsbolle med
Bukkehave Veirmolle, Bjernemark, Vindeby med Thingsted og Skole
(Freder·ik Juels eller Eskjaer Skole, beliggende melleni Bindeby og Troense)
sydost for Byen, Kalkbrcenderi, Færgested med Overfart til Svendborg,
Nyby med Arbeids- og Forsørgelsesanstalt, eregnet paa 40 Lemnier,
Ny-Nyby, Pederskov og Skipperbyen Troense med Havn, Skibs-
vcerfter, Skole, 1 Pogeskole og en privat Realskole, Lodsbolig og 4 Kroer
eller Gjæstgiversteder, Frederiksstad, der ogsaa regnes som en Deel as
Troense, flere i lige Linier beliggende Huusrækkerz Hovedgaarden Valde-
mars Slot, med den underliggende Avlsgaard Thaersminde, 635J8
Tor. Htk. A. og E» 291l8 Tdr. Sksk» 432 Tdr. L. Ager, 60 Tdr. L.
Eng, 627 Tdr. L. Skov (c. 247 Tdr. Htk. Fæstegods); Bentepose-
og Nøde-Vandmøller. Jalt i Sognet 46 Gaarde, 169 Huse med
og 73·uden Jord, hvoraf 13 G. og 43 H. udenfor Byerne.
Indbyggeret 2094, hvoraf omtrent 1000 i Troense. Foruden Jord-
brug gives i Sognet betydeligt Erhverv ved Søfart, Fiskeri og ved Ar-
beide paa de i Troense beliggende Skibsværfter, blandt hvilke Christen
Møllers og Julius Jensens udmærke sig.. En ikke ubetydelig Deel Frugt
afskibes her i Sognet, og noget Erhverv haves ved Skovarbeide.
Sognet hører under Taasinge Birks Iurisdiction (i Svendborg, Thing-
sted i Vindeby), Svendborg Amtstue- og Lægedistrictz 3die ngds. 3die
Udskriviiingskreds 59de Lægd. Sognet, der er deelt i 2 Sognesoged-
districter, danner en egen Commune. Kirken tilhører Stamhuset Taasinge.
Fattigvaesenet har, foruden Jnspecteur Deautzers Legat, 800 Rd., flere
Legater indestaaeiide i Stamhuset Taasiuge, som afgive aarlig Rente af
121 Ro. 161Z2 ß·
Bregninge Kirke har, ved en senere Tilvygning mod Syd iden saakaldte nye
Kirke, opfort as Jakob Rosenkrands i Slutningen af det 16de Aarhundrede og nærmest
bestemt sor Beboerne af ano, som dengang horte under Bregniiige Sogn) og ved
Familien Juels Gravcapel mod Nord, faaet Korsets Form; den er hvælvet og bygget
as Kamvesteeu J Capellet staae deels i Steen-, deels i Trakister l4 Lig af den juelske
Familie; 4 andre ligge i en underjordisk Hvælving Der findes i denne Kirke en ved
sin LElde mærkelig Ligsteen fra 1376 over en Præst i Bregninge »Benedictus Jacotins«.
Kirken ligger meget høit vaa Bregninge Bakke; fra Taarnet, der er indrettet til et
Observatorinm, med en ovenpaa anbragt anden Altan, har man en Udsigt, der ansees
for den videste og skjønneste i hele Tanmarki·). Clioret staaer skjcevt for Kirken. Orgel
anbragt 1860. 1575 blev Bregninge paa Grund af Kaldets Fattigdom annecteret
Landet Sogn, men 1738, da det imidlertid ved Troenses Opkomst var blevet forbedret,
P) ,,Dei skjønne Taasinqe selv ndgior Forgrnnden i dette Maleri. Mod Noid hæver sig Ftiens Kvst
amvhitheatralsk i Veiret. J N. N. O. dannes mellem Bakier og Skove en bred Dal, ud over
hvilken det siiirptseende, dog nbevcebnede Oie bliver Sjælland vaer hiin Side Beltet. Synker
Øiet, støder det paa Svendborg-Sund, der bugter sig som en stor Flod, samt paa Byen Svendborg
med sine 2 Kirketaariie. Mod Often haves det sjeldent afverlende Syn as 4 Gange Land og 3
Gange Vand, idet man vaa eengang overskner Taasinges ostlige Deel, Lungebugtem Halvoen
Veininenees« Store-Belt, Langeland, atter Store-Visit og endelig i det Fjerne Lolland. Æro oa
mellemliggende Smaaoer samt nd over disse Holsteeiis fjerne Kyst, der dog kiin viser sig som en
Taage, danner Vuets Sydside. Mod Vesteii støder Oiet paa Knsteii af Angel ved Geltina, og
dernæst paa det smilende Hils, der især om Morgenen frembyder et saare nialerisk Landskab. Over
Stille-Veir og nogle Smaaoer i samme vender Øiet derpaa atter tilbage til Fyen, ,,efter ialt at
have overskuet 8 Provindser og storre Øer, omtrent 20 mindre Oer og Holme« 5 Kjobsiirder, 2
Flækier« 65 Kirketaariie, 20 Slotte og Herregaarde ui. m. m.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
