Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Sunds H. —- Kverndrnp Sogn.
fødte i Aaret 1599 en Søn, til hvilken Kongens Kammerjunker Frederik Rosenkrands
til Rosenvold blev udlagt som Fader. Dette vedgik denne ogsaa, men almindelig an-
toges Kongen for idetmindste at have deelt Damens Gunst med ham, og hendes Fader
var fuldkommen overbeviist herom. Rasende over den hans Familie overgaaede Skam
nergtede ban paa det Bestemtefte sit Samtvkke til en Forbindelse mellem Datteren og
Rosenkrands, Uagtet denne erklærede sig beredt til at ægte den forsatte Pige, og paa-
kaldte de da gjældende barbariske Love mod de Skyldige; Loven fasts·atte, at Forføreren
skulde miste sin Ære og sine to Fingre, og Pigen indsespcerres sin Livstid. En saadan
Dom blev ogsaa afsagt, men Kongen formildede den for Rosenkrands derhen, at han
skulde drage til Udlandet og stride mod Thrken. Rigborg Brokkenhuus blev inde-
spærret paa Egeskov i et Værelse i anden Etage, som endnu paavises, hvor hun til-
bragte 5 Aar indtil Faderens Død (man kaldte en saadan Judefveerrtng endnu dengang
Jndtnuring). Efter Laurids Brokkenhuus’s Død beholdt hans Enke Karen Skram, en
Egestov.
Tatter af Admiralen Peder Skram, Egeskov som Enkescede indtil 1618, da hun over-
drog Gaarden til sin Svigersøn Jakob Ulfeld til Urup og Ulfeldsholm, Rigsraad og
Rigets Kantsler samt Lehnsmand paa Nuborg Slot, der var gift med Datteren Vir-
gitte Brokkenhuus. Efter Rigskantslerens Død 1630 shnes hans Sønner at have deelt
Gaarden imellem sig, indtil en as dem, Laurids, efterhaanden udkjobte de Andre; han
solgte 1648 Egeskov til sin Svigerfader Oluf Parsberg, der igjen afhwndede den til
den i Souverainitetshistorien bekjendte Rigsraad Otto Krog (s« 1666), hvis Søn var
Geheimeraad Niels Krag og Sønnesøn Etatsraad Niels Krag. Da denne Familie
var uddød, kom Egeskov 1784 ved Kjøb til Geheimeraad Henrik Bille-Brahe til Hved-
holm, hvis Søn, Geheimeraad Grev Preben Bille-Brahe, f1857, der ogsaa er Stifter
af Grevskabet Brahesminde, 20de Novetnber 1811 oprettede Egeskov til et Stamhuus
for sin nastceldste Søn, Baron Henrik Ville-Vrahe. Denne døde 1870 som Geheime-
raad og efterlad Stambufet til sin Søn, nuvcrrende Besidder, Kammerh., Baron Preben
Bille-Brahe, tidligere Gesandt ved det italienske Hof. Af Egeskov gives her en Afbildning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
