Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudme H. —- Svindinge Sogn. 217
Glornps Eiere af denne Familie var den berømte Christoffer Valkendorf, Tage Brahes
Samtidi e (s- 17de Januar 1601 —- nogle Maaneder før denne), Rentemester og en
as de 4 egjeringsherrer under Christiaan.’s Mindreaarighed, ligesom han kort førend
den unge Konge selv tiltraadte Regjeringen 1596, kom til at heklcede den høieste Post
i Riget, nemlig Righofmesterens. Christoffer Valkendorf opbyggede baade Herregaarden
og Svindinge Kirke, som Marmortavlen sammesteds udviser; han ·siistede ogsaa det
e ter ham bencevnte Colleginm i Kjøbenhavn for Studerende. Fra Nigshofmesteren gik
lornp i Arv til hans Brodersøn Henning Valkendors og derpaa til dennes Søn af
samme Navn (-s- 1658), som var Lehnsmand paa Odensegaard og byggede det ester
ham hencevnede Capel ved St. Knuds Kirke i Odense, hvor han«selv li« ger begravet i
Hvælvingen under Jorden. Jkke længe efter er Glorup fra Familien Val endors kommet
til Generallieutenant Hans Ahlefeldt, der udmærkede sig under Kjøbenhavns Veleiring
1659, og tillige eiede det nær ved Glorup liggende Anhof og Hovedgaarden .Katrine-
hjerg i Sjælland (jfr.lll. S.184); han døde 22de Juni 1694 og ligger,— som tidligere
anført, hegravet i det ahlefeldtske eller glornpske Capel ved St. Knuds Feirke i Odense
tilligemed sin Søn og sine to Hustruer, as hvilke den sidste, Fru Anna Rumohr lefter
hende har vistnok Anhof Navn), som overlevede sin Mand i 17 Aar, indrettede den
prægtige Begravelse, der skal have kostet 70,000 Rd.ik). Den samme Fru Anna testa-
menterede, efterat hendes eneste Søn Christian Ahlefeldt var død 1695, faa Maaneder
efter Faderen ljfr. Bircherods Daghvger, S..301), Glornp til Geheimeraad Chr. Siegf.
v. Plessen, skjønt hun ikke modtog det Ægteskahstilbud, han gjorde hende. Glorups
meste Eier var hans Søn Geheimeraad og Elefantridder Christian Ludvig v. Plessen,
hvis Arvinger solgte det til Grev Chr. Fred. Otto Wedel-Jarlshe’rg, som dog kun
eiede det ganske kort. 1762 blev Gloruv kjøbt af Grev Adam Gottlob Moltke til
Vregentved, der lod den nnvcerende Hovedbhgning opfore i 4 Fløie, omtrent i Smag
med Bregentved Hans Enke af andet Ægteskab, Sophie Hedvig v. Raben, oprettede
den 3die Juli 1793 af Glorup, Anhof og Rygaard Stamhuset Moltkenhorg for sin
ældste Søn, senere Geheiineconserentsraad og Elefantridder Grev Gerhard Moltke, der
ifølge kgl. Bevilling af 1843 antog Navnet Moltke-Hvitfeldt og døde paa Glorup den
Lude Deeemher 1851; hans Søn, Hans Excellence Geheimeraad Grev A. G. Moltke-
Hvitseldt, tidligere dansk Gesandt ved det italienske Hof, er Stamhusets niiværende
Besidder. Ifølge Erections-Patentet har Stamherren Ret til lilandt sine Sønner at
vælge sin Eftermand. Hovedhygningen, som anført, opført i Midten af forrige Aar-
hundrede, gjemmer mange Kunstværker og navnlig Malerier J. M. Targaud, der i
sin s-V0)-age, en Danemarlcu (Paris 18l1«1) giver en Skildring af Glorup, hvor han
har opholdt sig i længere Tid, nævner følgende Kiinstvcerker: en Magdalene af Guido
Reni, en Christus af Ruliens, to Landskaber, det ene af Rniisdal, det andet as Ever-
ding, et Portrait af Mignard, flere Portraitet af Juel og Marinemalerier af A. Melbye
(vi kunne tilføie Malerier as Skovgaard), endvidere i Sculptur Pantherens Kamp med
Jirgeren af Jerichau. Af Portraiterne ere især nicerkelige: Juels as A. G. Moltke og
et ældre Portrait af Christosser Walkendors (gjengivet i C. E. Sechers interessante
Artikel i Folkekalenderen for 18(39, der gjør Indsigelse mod den uhjemlede Beskyldning-
at det var Walkendorf der styrtede T. Brohe). Om Haven see L. Wedels Silden-
landsreise, S. 38—39. Den nuvirrende Greve har i de senere Aar skjanket Haven sin
særdeles Opmærksomhed og har vidst at give dette skjønne og elegante Anlæg paa ikke
mindre end 75 Tdr. Land, der stødersop til en Dyrehave paa 80 Tdr. Land med en
smuk Stand af Daadyr (70 Stykker), en smagfuld og tiltalende Afvexling, hvorhvs
større Partier af de ældre Haveanlirg ere biheholdte, saaledes Blomsterpartiet med
Bassinet og Springvandet ved Hovedbygningen, den 1200 Alen lange Allee m ni. Af
den nyeste Tids Anlæg og Kunstfremhringelser i Haven maa mærkes det kuppeldasckede
Tempel med en Marmorstatue as den ænkehundne Andromeda, den 72 Alen lange
Hængebro mellem tvende høie Taarne, der fører over en nedlagt IJivlledam -i hvert
Fald ved Soinmertid savner man den brusende Strøm, der motiverer det store Vliilceau
hertil maa vel ogsaa søies de store Driverier, af hvis Anlæg og Vedligevoldelse ligesom
ogsaa as hele Parken ved Glorup den dygtige Gartner Hr. Elizholz har stor LEre
Gaaer man lidt over et Bosseskuds Længde fra Haven har man for sit Lie den gamle
fiirslaiede røde Herregaard Rhgaard, prydet med Taarn, siade Buer-, retlinede lldsnit
og omgivet af sine Grave. (s-C«est lii betle archileeture iies manoirs de inosen agess
«") Den skal oprindelig have været bestemt for den iil Glornv borende Svindinge Kirke-. men var for
stor til at kunne rummes der, og blev derfor opiort i St. Knuvs Kirke, ii"r. Mnmmeei Bestrid. as
St. Knuds Kirke, S. l45.
1
Ol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
