Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinding H. — Vindinge Sogn. 201
Nyborg· Arealet, 5478 Tdr. Land, hvoraf 509 Tdr. Land Fredskov
(Storskoven og Dyrehaven), er meget bakket og hæver sig i Sognets
sydlige Deel ved Ratzeborg Banke 214 Fod over Havet. Jords-
nionnet er i den sydlige Deel as Sognet og langs med Strandkanten
sandet og gruset, men i den øvrige Deel leret og leermuldet. Sye for
Hovedgaarden Holckenhavn ligger en Strækning, Noret kaldet, som i
ældre Tid har været Strand, men nu for Størstedelen er bleven tørt
Land og benyttes til Græsning for Hovedgaardens Kreaturer. Vin-
dinge-Aa, hvoraf en Arm danner Sognets nordostlige Grændse, gjennem-
skjcerer dettes nordlige Deel fra Nord til Syd og falder tilligemed Ør-
bcek-Aa, der kommer sydfra, ud iHolckenhavns Vig. Hovedlandeveien
fra Nyborg til Bøiden passerer Sognet. Htk. 5421«««4 Tdr. A. og E.
og 71Z«4 Tdr. Skik-.
J Sognet: Byerne Vindinge med Kirke, Præstegaard og Skole,
Rosilde, Lamdrup, Sulkendrup med Vandmølle, og Kogsbølle
med Skole og Vandmollez Hovedgaarden Holckenhavn, under Baroniet
af samme Navn, 751"8 Tdr. Htk., 718 Tdr. L. Ager og Eng, 500 Tdr.
L. Skov (Vindinge Kirke med Tiende); Gaarden Sophienberg. Jalt
i Sognet 70 Gaarde og 125 Huse, hvoraf 23 G. og c. 50 H. udenfor
Vyerne.
Jndbyggere: 1289. Foruden ved Jorsdbrng have Jndbyggerne noget
Erhverv ved Søfart og Fiskeri.
Sognet hører under Vinding Herreds Jnrisdiction (Nyborg)- Svend-
borg Amtstuedistrict og Nyborg Lægedistrictz 1ste ngds. 3die Udskriv-
ningskreds 70de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken til-
hører Baroniet Holckenhavn. Sognet har et Hospital, beliggende ved
Vindinge Kirke, stiftet for 8 Lemmer af Baron Frederik Conrad Holck og
Forligelsescommissair Bondo ved Gavebrev af 26de Novbr. 1806, og 3
mindre Legater til Sognets Fattigvæsen og Skolevcesem
Vindin e Kirke er af skjøn Bygning i Korsform med et smukt Taarn, forsynet
med Gavle til alle 4 Sider. Hvirlvingerne ere i skjønne og rene Buer. Korset i
Kirken synes at være senere Tilbygninger. Det sondre Indsnit as Korset er aflukket
med et Stakit og aslienyttet som Begravelseseapel; her staae endeel Kister med Lig af
den holckske Familie; under dette Capel er der murede Kjælderhvalvinger, sont tidligere
ogsaa have vceret benyttede til Begravelser. J denne Kirke ·laae nemlig forhen Eierne
af Kogsbelle (nu Holckenl)avit) as den tilfeldske Familie begravne, indtil Rigskantsleren
Jakod Ulfeld efter at have solgt dette Familiens Stamgods llzlti sluttede sine For-
feedres Kister til sit nye Herresade Egeskovs Sognekirke, Olverndruv i Snnds Herred.
Prædikestolen i Vindinge Kirke er as gammelt smukt Traskjrererarbeide, ligeledes Alter-
tavlen, med Floie til at lukke sammen. Ligesom denne Kirke allerede 1769 blev int-
vendig og udvendig istandsat as Baron Erik Rosenkrands Holck til Holckenhavm saa-
ledes har den nnvlrrende Lehnsliesidder 1853 underkastet den en fuldstændig Restauratiou
0 forsynet den med Orgel og en uv Tobesont, saa at den nn kan regnes blandt de
skjønneste Laiidsvykirker i Danmark »
Ten ved sin gamle fiirslviede vaning med Vagtergang og Taarne (Spirene ere
forlkengst nedtagne) endnu imponerende Hovedgaard Holckenlmvn, der med Tilliggende
er den væsentligste Bestanddeel af Baronict Holckenhavn, har eu smuk Beliggenlied
ved Vindinge- og Orlnrthaernes vrede Udlob i Nnborg-Bugt, 14 Miil ind for denne
By. Gaarden er as irldgammel Oprindelse og skal saaledes have tilbort den derotnte
YEt Blaa (see llluemorn Danjeu l. 247). Under dens vexlende Skjcrbtier liar den havt
flere Navne — Kogsbolle, Ulseldsholnt, Ellensliorg og Nvgaard — for-end
den sik sit nnvirrende. J over to Hundredaar var den Ulfeldernes Herreseede. Den
For-ste, man kjender as denne Familie, er Anders lllseld til Kogsbolle paa Dronning
Margretes Tid eller i Slutningen af det 14de Aarhundrede. Men det var sorst i den
l4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
