Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baag H. — Kjong Sogn. 155
Vedtofte Kirke er opført af Muursteen, har Taarn og Hvælvinger, rundbuede
Vinduer. Over Kirkedøren er en Jndskrist saalydende:
Gak ind o Sjæl, gak ind, om Du vel har i Sinde
At reddes fra din Synd paa Dommens store Dag;
Her høres Naadens Ord, her skal Du Redning finde
Skjønt ei dit Kjød deri vil finde Smag.
Men førend Du gaaer ind skal Du Dig ydmyg bøie
For Gud i Bøn og Suk om Saligordets Frugt.
Før Du igjen gaaer ud til Himlen kast dit Oie
Tak Gud som Ordet gav Dig til en Livsens Lugt.
Hovedgaarden Brahesholm hed tidligere Vedtoftegaard; sit nuvcerende Navn
sik den efter at være bleven Brahernes Eiendom. J det 16de Aarhundrede tilharte den
Familien Hardenberg: den under Kong Frederik ll. bekjendte Rigshofmester Eiler
- ardenberg ("i" 1565) og hans Søn, den rige Erik Hardenberg, som lod baade Gaar-
dens Bygning og Godset betydeligt for-bedre (-s· 1604 som den sidste Mand af
denne Linie as Hardenbergerne). Fra denne Familie kom Gaarden ved Sidst-
ncevntes Datter Kirftines Giftermaal med Axel Brahe til Elvedgaard (den berømte
Astronoms yngre Broder) til Braherne, og Tyge Axelsen Braye forandrede Gaar-
dens Navn til Brahesholm, omtrent 1630, paa samme Tid, som det andet efter
denne mærkelige Familie opkaldte Herrescede, det nærliggende Brahesborg· blev bygget
as hans Fætter Jorgen Steensen Brahe. Ved hans Datter Anna Brahes Giftermaal
med Oluf Daa kom Gaarden til denne; deres Søn var Claus Taa, der ogsaa
eiede Krangerup (Frederikslund). Siden Midten af det 17de Aarhundrede har
Brahesholm, kun med kort Afbrydelse fra 1770 i de nærmeste Aar, været forenet med
Frederikslund og Søholm (jfr. disse). Samtlige Gaardens Bygninger ere efter en
Jldebrand, som overgik den i April 1842, ny opførte af Grundmuur. Paa Brahes-
holm er derhos i 1871—72 opsørt en ny Hovedbygning med Taarndygninger og et
ziirligt Spiir. Den ligger syd for den ældre Gaard paa en Bakke ned mod Vedtofte·
Kjong Sogn, omgivet af Orsted, Søllested, Flemlose og Haarby
Sogne samt Odense Herred og Svendborg Amt. Kirken, noget vestlig
i Sognet, c. 13J4 M. ø. for Assens. Arealet, 4543 Tdr. Land, hvoraf
16 Tdr. Land Fredskov, er bakket, og Jordsmonnet er af sandet, leer-
muldet og stærk leret Beskaffenhed Sognet gjennemskjceres af et Aaløb,
der, efter at have passeret Søholm-Sø, som er beliggende midt i
Sognet, og er 1600 Alen lang og omtrent 700 Alen bred, forener sig
med et Vandlob fra Vesten og samlede løbe Syd paa. Landeveien fra
Assens til Odenfe gjennemskjceres i Sognets vestlige Deel af en mindre
Landevei fra Odense-Middelfart Hovedlandevei til Faaborg. Htk. 41114
Tdr. A. og E.
I Sognet: Vyerne Kjong med Kirke og Præstegaard, Vand- og
Veirmolle, Gummerup med Skole og Pogeskole, Høierup, Glams-
bjerg med Veir- og Vandmolle og Fattiggaard, og Holte; Hoved-
gaarden Søholm, 24528 Tdr. Htk» med 249 Tdr. L. Ager, 16 Tdr. L-
Skov og 15 Tdr. L. Eng (1831-«4 Thr. Htk. Fæstegods, 313 4 Tdr. Htk.
Arvefcestegods; Gaardene Sogaard—, Bærholm, Hjortholtn, Skrinds-
have og Høibjerggaarde; Soholm Skole. Jalt i Sognet 86
Gaarde, 96 Huse med og 80 uden Jord, hvoraf 31 G. og 90 H.
udenfor Byerne« (
Jndbyggere: 1607· Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under Baag Herreds Jurisdiction (Assens), Assens
Amtstue- og Lægedistrict3 7de ngds· 3die Udskrivningskreds 184de Vægt-.
Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Eieren af Frederiks-
lund. Sognets Fattigvæsen har en Fattiggaard paa Glamsbjerg Mark
for 40 Lemtner, med et Areal af c. 10 Tdr. Land.
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
