Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Vends Herred.
Det gamle Herrescede Dallund forekommer alt i det 14de Aarhnndrede· Fa-
milien Bryste, der i lang Tid besad Gaarden, synes dog først at have tiltraadt denne
i det følgende Aarhundrede; den eiede ogsaa, som tidligere«anført, for en .Tid Langeso
og Margaard; den sidste Eier af Dallund af denne Familie var Ctler Gertsen Bryste,
som døde 1614. Hans Tatterson Eiler Høg ombyggede 1634 en Deel af Gaarden,
nemlig den nordre Floi (Vedel Simonsens Rugaard ll., 1ste Heste, S. 132). Derefter
eiedes Dallund af Eiler Hogs Datter, Sophie, hans Broder Tage, Oberstlieutenant
Voss, Assessor 9)kicl)elsen, Amtsforvalter og Borgtnefter i Odense Jens Erichsen, der
ogsaa eiede Hollufgaard, hans Enke Marie Viing, der giftede sig med Krigs- og Land-
commissair Otto Pedersen Himmelstrup til Ørridslevgaard og overlevede ogsaa denne
sin anden Mand samt derefter 1711 solgte Gaarden til Staldmester Jorgen Frederik
Haxthausen (-s- 1719). Sagnet gaaer, at Haxthausen spillede Dallund bort til den
efterntrvnte Eier, Oberst Finecke, og det skal efter Vedel Simonsen være et almindeligt
Ordsprog paa Egnen, ,,at Kløver-Es vandt Dallund«. Dog Urigtigheden af Sognet,
forsaavidt det henfores til Haxthaufen (det fortælles ogsaa om en ældre Befidder,
Assessor Morten Mikkelsen, der skal have bortspillet denne og 2 andre Herregaarde),
sees deraf, at hans Enke Charlotte Amalia v. Raben besad Gaarden 3 Aar efter hans
Død og solgte den først 1722 til Oberst ved de fyenske Dragoner Giinther Dider.
v. Finecke paa Havgaard af en gammel meklenborgsk Slægt Han byggede 1723 den
østre Floi af Hovedbygningen og lod sandsynligviis paa samme Tid Gravene om
Borgegaarden fulde. Han døde 1729 og hans Enke, født Levetzau, besad nu Gaarden
indtil Aaret 1767, da hun overlod den til Sønnen, Kammerjunker Theodosius Ernst
Fred. v. Finecke (f. 1724, f- 1801). Han oprettede den 4de Deeember 1792 Dallund
til et Stamhuus for sin Slægtning, Baron Carl Philip von Blixen, hvis Moder var
en Finecke. Slægten Blixen nedstammer fra Pommern, hvor den over 500 Aar bar
varet bosiddende og endnu eier sit ældste Stamaods Negenthin. Carl Philip von
Blixen, der efter Erectors Død tiltraadte Stamhuset Dallund, var født 1750, ind-
traadte tidlig i svensk Krigstjeneste, tog Deel i Gustav den Tredies Revolution 1772
og i Feldtoget1788, blev Generallieutenant, Rigsherre og Seraphimerridder. 1802
blev han dansk Baron og senere Storkors af Dannebroge. Han dode 1829 og endnu
samme Aar dode ogsaa hans Søn, hvorefter Stamhuset kom til Sonnefonnen Carl
Frederik Axel Bror Baron Blixen-Finecke (1822—1873), der meget forbedrede og for-
skjønnede Gaardens gamle Bygninger samt tilbyggede et Taarn m. m. J 1857 fik han
kongelig Tilladelse til at sælge Stamhuset mod at substituere en Fideicommiseapital.
Denne Tilladelse blev dog ikke benyttet af ham. Nu besiddes Dallund af dennes Søn
af første Ægteskab (med Sophie Charlotte Gustafva Adelaide Anckarkrona, født 1821,
separeret) Frederik Baron Blixen-Finecke.
Stamhuset udgjør efter Statshaandbogen for 1873 Htk. af alle Slags, hvoraf
under Hovedgaardene Dallund og Zastrau 108 Tdr., Bondergods 11 Tdr» Kirke- og
Kongetiende 203 Tdr., i Bankactier 7000 Rd., i Fideicommiscapitaler c. 505,800 Rd.
Vends Herred,
det nordvestligste Herred i Fyen, er omgivet af Lille-Belt, hvori ligge de
til Herredet horende Øer Fænø, Brandso og nogle mindre, Kattegattet,
Skovby, Odense og Baag Herreder. Gamborg-Fjord, i hvilken ligger
Oen Svino, Føns-Viig og Tybrind-Viig, skyde sig fra Lille-Belt ind i
Herredet. Arealet, 51Z2 O M., hører til Fyens bedste Jorder, paa de
fleste Steder leerblandet Muldjord, kun enkeltviis sandet. Som en særegen
Production for dette Herred maa nævnes Hamle, der i flere Sogne dyrkes
ikke alene til eget Forbrug, men ogsaa til Afscetning. Skove findes
næsten overalt i Herredet. Htk. 5742 Tdr. A. og E., 78 Tdr. Sksk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
