Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Skovby H. — Vigerslev Sogn.
c. 1400, da den tilharte den mægtige Ridder Berneke Skinckel, f· 1418 (Vedel Simon-
sens Rugaards Historie l., 1ste Hefte, S. 132); hans Datter Sidfel, gift med Lehns-
mandeii paa Hagenskov Hr. Peder»Hogenschild, s- 1475, arvede Gaarden og efterlod
den til Datteren Sidsel eller Cæcilie, gift med Jven Geertsøn Bryste. Rigskantsleren
Antonins Brhske under Christian lll. gjorde først Langefo til en Herregaard ved at
lægge Gods dertil og selv tage Bolig der. 1554 omhyggede Kantsleren den gamle
Gaard, som laae lidt østligere ved Enden af Soen og ·var» meget uanseelig; han
døde ugift 1566, og blev, som ovenfor anført, begravet i Vigerslev Kirke. Truid
Brhske var den sidste af denne Slægt, der eiede Langesø. Han eiede tillige Margaard
(see denne) og flere Gaarde, hvilke han som sidste Mand af den mægtige Æt Bryste
samlede paa fin Haand. Langeso solgte han til Frederik Markdanner, som igjen over-
drog den til Broderen Hans Markdanner, og fra denne kom den til Svogeren
Joachim von Buchwald. Den forblev nu hos Buchwalderne indtil 1684, da den
blev kjgbt af Amtinand i Tønder Adolf Hans v. Holsten, hvis Efterkommere have
eiet Gaarden siden. Han hørte til en gammel frankisk Adelsslægt, der i det 16de Aar-
hundrede var indvandret i Holsteen, og var gift med Ida Rathlau (—s- 1700), hvis
Karrighed og store Forkjærlighed for Hunde har givet Sa net, som lader Fanden hente
hende ud af et Vindue paa Gaarden, nok at bestille. ønneii Oberst Godske Ditlev
v. Holsten oprettede 1723 Stamhuset Holstenhuus, hvorunder han lagde Langesø, og
dennes Søn Geheimeraad Adam Christoffer v. Holsten forøgede og forbedrede sine
Godser betydelig, opførte paa Langefø den nuværende anseelige Hovedbhgning med 3 Flsie
(Hovedfløien 2 Etager, Sidefloiene 1 Etage, disse ere forenede med et Jerngitter, der
indesluttet Gaarden paa den fjerde Side) og oprettede 1779 as Stamhuset et Baroni.
Gaarden har aldrig været befæstet· (See forøvrigt Holftenhuus). Af Langefø gives
paa foregaaende Side en Afbildning.
Margaard.
Hovedgaarden Margaard forekommer første Gang 1314 som tilhørende Timme
Lauridsen, der af Kong Erik Menved blev beskyldt for Utroskab og erklærer fredlos og
hans Gods forbrudt; 1375 blev den efter Valdemar Atterdags Død tilbagegivet Fru
Zitzele Peder Hvides, som Kongen uden Lov o Dom havde frataget den,.»forat Kong
Valdemars Sjæl ikke skulde lide for hendes Skyld nogen Kval eller Pine« (Hvitfeldt).
Efter et Document af 1448 skal Margaard »fra Arilds Tid« have ligget under Dal-
lund. Ligesom Langeso tilhorte Margaard i det 16de og Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede Familien Brt)ske, som uddøde med Truid Bryste 1653. Den nuværende
Hovedbygning, af hvilken her gives en Afbildning, er opfort 1745 af General Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
