- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
80

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Aasum H. — Rolfsted Sogn.

til det i bhzantinsk Stiil i Ronningesggaards Have opførte Gravcapel, og de øvrige til en
stor mnret Grav paa den nye Assistentskirkegaard, hvor ved Graven er reist en Steen
med de deri Hvilendes Navne indhugget· Der existerer en gammel skreven Bylov eller
Gildeskraa for »St. Sorens Gilde i Rønninge« (aftrhkt i J. C. Vendz’s Efterretninger
om Roiininge og Rolfsxed Sogne, S. 103 flg.), hvis Alder dog ikke nærmere kan be-
temmes.

s Ronningesogaard kaldes i gamle Tocumenter o endnu i daglig Tale i
Egnen blot Søgaard; det første Navn har den faaet til Ad illelse fra den nærliggende
Hovedgaard Søbysøgaard. Ten har en fmuk Beliggenhed ved den fiskerige Sø, hvor-
efter den benævnes, og som i ældre Tider hed Vome-Sø. Gaardens Hovedbhgning
bestaaer af 2 Floie i 2 Etager, som stode sammen i en ret Vinkel, er opført 1596,
den nordre Floi ombygget 1757. Ruudt omkring Gaarden gaae Grave, som med
begge Ender udmnnde i Scen. Allerede i det 14de Aarhundrede forekommer Søgaard,
nemlig 1326, da den tilborte Ridder Niels Jensen af Ryning, og 1397, da der om-
tales en Slægtning af dam, Geert Andersen Rvning3 den var derpaa i lang Tid i
Kronens Besiddelse. 1562 forlehnede Kong Frederik ll. Gaarden til en Thdsker, Henr.
v. Raden, som 1567 kjøbte den af Kongen; men efter hans barnløse Død 1577 maa
den igjen være kommen i Kongens Hænder, eftersom han samme Aar skjødede den til
sin Kjøgemester Caspar Marchdanner, som blev adlet og Lehnsmand paa Koldinghuns
(-s· 1618). Efter Sagnet skal denne Mands Fader have været «den Største i Landet«
(Kong Christian lll·), hans Moder derimod Datter af en Landsbyskomager, hvorfor
den nubagte Adelsmand ved forskjellige Leiligheder maatte føle den gamle Adels Over-
mod. Han opførte 1596, som ovennævnt, den østlige Fløi af Gaardens Hovedbogning,
og Rønningesøgaard tilhørte dernæst den marchdannerske Slægt, som uddode 1677,
hvorpaa den i nogen Tid eiedes af Familierne Urne og Friis, og senest har været i
Familierne Raschs og Mhliuss Besiddelse. 1825 oprettede Fru Ulrikke Catharine
Mylius» født Rasen, Enke efter Landsdommer Mylins til Lindved, sin Fædrenegaard
til et Stambuus for Familien Mhlius, oprindelig en tydsk adelig Slægt, som 1840
blev optaget i den danske Adel. Stamhuset har efter Statscalenderen for 1872 Hurt-
korn af alle Slags 591J4 Tdr., hvoraf under Hovedgaarden 833l4 Tdr., Bondergods
141f2 Tdr» Kirketiende 11 Tdr. I Forbindelse med Stamhuset staaer »det med Stam-
huset Rønningesøgaard forbundne Myliusske Fideicommis-, dannet af flere tidligere
selvstændige Fideicommisser, navnlig det Mylius-Mylenbergske og Dele af det Mylins-
Aarnpgaardske Fideicommis Stamhusets saaledes samlede Fideicommiscapitaler ud-
gjøre for Tiden (1872) c. 275,000 Rd. foruden 3600 Rd. i Vankactier. Efter Kammer-
herre Johan Caspar de Myliuss Død 1852 blev hans ældste Søn, Hofjægermester
Johan Jacob de Mhlius, Besidder af Stamhuset, f 1857, nu dennes Broder, Kammer-
herre Sigismund Wolf Veit de Mylius. Rønningesøgaards Hovedbygning er i
1868—69 restaureret; Murene have atter deres røde Farve, Taarnet er forhøiet og
forsynet med et zinktakt Spiir.

Noget Syd for Rønningesogaard i den saakaldte Langskov har ogsaa ligget en
gammel Borg, hvoraf man endnu i den sidste Halvdeel af forrige Aarhundrede saae
Spor, og som hed Tvevad, fordi to Aaer her forene sig. Den nævnes i en gammel
Vise som givet Kong Valdemars Elskede Tovelille til Lehn:

Han gav mig Slot, han gav mig Lehn,
Han gav mig Tvevad Slot i Fyen-·

Endnu 1231 nævnes den som Valdemar ll«s Eiendom, »Twywath«.

I en Mose paa Roierup Mark ved Lavindsgaard fandtes 1862 en stor Bronce-
vase, hvori var nedlagt 11 drevne Guldskaaler. Guldets Vægt var 74 Lod, der bleve
af Musceet for Oldsager, hvor de nu findes, erstattede med 1100 Rd.

Rolffted Sogn, Annex til Ronninge Sogn, omgivet af dette Sogn,
Davinde og Sønder-Nceraa S, samt Svendborg Amt. Kirken, omtrent
midt i Sognet, c. 2 M. s. o. for Ldense, 2 M. v. for Nyborg, c. 21J4
M. s. s. v. for Kjerteminde. Arealet, 2709 Tdr. Land, hvoraf 121 Tdr.
Land Fredskov (Kalvehaven, Sønderskov og Lod Skov), er høitliggende og
fremviser flere Høidepunkter, som Rolfsbvi og Langebjerg. Jords-
nionnet er deels ·leermuldet og deels sandmuldet. Rolfsted-Aa gjennem-
løber Sognet fra Best til Oft, saaer i Ronninge Sogn Navn af Rou-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free