- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 4. Deel. Amterne Odense, Svendborg og Mariebo /
73

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Odense H. —— Vissendjerg Sogn. 73

fart med en Sidevei til Asfens gaaer midt igjennem Sognet. Htk. c. 699
Tor. A. og E. og 41Z4 Tdr. Sksk.

I Sognet: Vissenbjerg Kirke paa det høieste Bakkeparti, 370
Fod over Havfladen, ved Hovedlandeveien, Vissenbjerg Præstegaard,
12 Tdr. Htk» iNcerheden af Kirken; Byerne Kolbjerg med Skole,
Skovsbh, Brønserød, Karhuse, Kjelftrnp, Skallebølle med
Skole, Magtenbølle, Laaninge, Skalbjerg med Skole, Jernbane-
Stoppeplads, Bred med Skole, Teglvcerk og Jernbane-Stoppeplads,
Assenbølle, Sprattenborg Huse, Rold Huse med Skole, Gadsbølle
og Andebolle med Teglvcerk (imellem de 3 sidste Byer en Skole); Avls-
gaarden Grøftebjerg med Vandmølle og Teglværk, 193l4 Tdr. Htk.,
c. 265 Tor. L., Gadsbollegaard, 181Z2 Tdr· Htk.; Gantmellund og
Sellebjerg Teglvcerker; Vissenbjerg Kro, Vissenbjerg Veir-
mølle, Fuglevig Vand- og Veirmølle; Fattiggaarden Steensgaard.
Jalt i Sognet 174 Gaarde, 453 Boelssteder og Huse.

Indbyggere: 3836. Agerdyrkning, noget Skovarbeide og Tørve-
production er Jndbyggernes Hovederhverv. I Sognet findes endeel Fattige
og omtrent 100 Jndsidder-Fan1ilier, som deels ernære sig ved Dagarbeide
og Tørveproduetion, og deels ved i de saakaldte Karhuse at brænde ,,Sikar«,
kaldet Skaalgryder, sjeldnere Skalgryder, o: sorte flade Fade, hvilke finde
stærk Afsætning hos Bønderne til Mælkefade. Antallet af de saaledes
fabrikerede Kar er omtrent 50,000 Stkr. aarlig. J Sognet findes 6
Teglværker, 9 Kjøbmænd.

Sognet hører under Odense Herreds Jnrisdietion (Odense), Odense
Amtstue- og Lægedistrictz 5te ngds. En Deel af Sognet (Assenbølle,
Gadsbølle, Bred, Roldshuse, Andebølle og Grøftebjerg) udgjør 3die Ud-
skrivningskreds 158de Lægd og den øvrige Deel (Kolbjerg, Brønserød,
Skovsby, Kjelstrup, Hjortebjerg, Skallebølle, Laaninge, Magtenbolle og
Skalbjerg) samme Kreds 159de Lægd. Sognet udgjør en egen Commune.
Kirken tilhører en Privatmand. Sognet har 2 Legater, Provst Rosen-
vinges, stort 100 Nd., hvoraf svares 5 pCt., og Degnen Josias Barfoeds
Legat, 468 Rd. 72 ß i kgl. Obligationer, hvoraf Renten i hver Termin
f nddeles til 5 Fattige og Syge i Sognet, med Tilkjendegivelse, at Gaven
er fra Josias Barfoed og efter hans Villie »bestemt til de Fattige til
Verdens Ende.«

Vissenbjerg Sogn henfortes i den ældre Matrikul tils Skova Herred, medens
det i geistlig Henseende hørte til Baag Herred.

Kirken, som ligger ved Hovedlandeveien imellem Odense og Middelfart, paa
venstre Side af Veien, er en stor og massiv Bygning af anseelig Længde og Brede,
med et stort Taarn i Vest og et Spiir i Øst. Kirken og dens nærmeste Omegn ligger
meget høit (370 Fod over Havfladen). Efter Vedel Simonsen sNordisk Tidsskrift for
Oldkyndighed lll., S. 181, Bidrag til Rugaards Historie, l., 1ste Heste, S. Zs er
Stedets Navn at derivere af Vidst)nsberg, d. e. det Bjerg, som sees vidt omkring, eller
hvorfra man har en viid Udsigt. Dette kan dog nævpe være Tilfældet, da det allerede
1383 skrives Visncebnergh J ældre Tider var Vissenbjerg Sogn berugtet for
sine Røverbander; Skoven, hvorigjennem Landeveien gaaer, kaldes derfor endnu »Rover-
skoven«, ligesom en Bakke »Roverbakken« lsee ovenfor).

Paa Assenbolle Mark imellem Vissenbjev og Gripsvad har der ligget en Steen,
paa hvilken efter Sagnet Knud den Hellige skal have hviler paa sin Flugt for Op-
rorerne, og som derfor skal have antaget Form af et Skede; til denne saakaldte St.
Knnds Steen pleiede de, som droge til St. Knnds Marked i Odense, at kaste en lille
Steen for derved at tilvende sig Velsignelse og Held paa de Helgenen indviede Markedss
dage; men baade Stenen selv og Steendhngen ere nu forsvundne.

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-4/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free