Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Assens.
60 Mark. for Kjerteminde 56 Mark, for Bogense 40· Mark. Assens laae, ligesom flere
af de fyenske Byer, »til Kongens Fadebur«·, hvilket vil sige omtrent det samme, som at
Kongen var Byens Herre og oppebar umiddelbart eller gjennem sin Byfoged Skat og
Sagefald af Byen. Han oppebar ogsaa Tolden. Told- og Sagefald af Assens ud-
gjorde i Kong Hanses Tid tilsammen 450· Mark aarlig. Assens var fra gammel Tid
det almindelige Færgested fra Fyen over ttl Jylland, og Byen havde en ikke ubetydelig
Næring deraf, men det medførte ogsaa Byrder med Overførsel af Tropper, med
Gjæsteri m. m. Kong Christian den Anden synes at have havt Naade for Assens; vi
see (R. l). 5820), at han i November 1514 tillod, at Borgerne i Assens herefter maa
yde den Tiende af deres og Byens Jorder, som de hidtil have ydet til Gangtofte og
Kerndorp (cherum) Kirker, til Vor Frue Sognekirke i Assens, og nogle Dage efter
(li. l). 5821) giver han protectorjum in generalj forma og Stadfæstelse paa de Privi-
legier, som af Kong Hans og fremfarne Konger vare givne Borgmestre, Raad og
ienighed i Assnezs Nogen Tid efter at Frederik den Første havde faaet Tanmarks
Rigei sin Magt stadfæstede han den LZde November 1524 de ældre Privilegier for
Byen, men henttoldt sig dog ikke til Christian den Andens, men til Kong Hanses og
fremfarne Kongers givne Friheden J Middelalderen var denne Bv omgivet med Ring-
mnre og Taarne; da Borgerne her, ligesom i de andre fyenske Kjøbstæder, i Grevens
Feide havde sluttet sig til den fangne Kong Christian den Andens Parti, blev Assens
derfor beleiret af Christian den Tredies Tropper (fra Slutningen af Marts 1535) og
strax efter Slaget ved det nærliggende anebjerg tagen med Storm og plyndret, hvor-
paa dens Fastningsvcerker bleve nedbrudte. Senere lod Christian den Fjerde atter
Byen omgive med Volde og Grove 1628, men ogsaa disse ere for længe siden sor-
svnndne· Af Byens Befæstning findes nu kun Spor i nogle enkelte Jordforhoininger
mod Nord og Lst
Da Odense Stift ikke, saaledes som de øvrige danske Skifter, Borglum undtagen,
havde noget egentligt Tomcapitel, var den geistlige Jurisdiction tilligemed Undersøgelsen
af Kirkeregnskaberne i Ldense Stift fordeelt mellem 2 Provster, hvoraf den ene boede i
Ldense, den anden i Assens. Tenne var tillige Forstander for ,,Helliggeisthuus«. Assens
havde dog paa den Tid, ligesom nu, kun een Sognekirke, Vor Frue Kirke, der ifølge
Biskop Jacob Madsens Optegnelse blev ,,suldkommen« l480. J denne fandtes, foruden
Høialteret, St.Birgittes, Helligkors, St.Cathrines og St.Gertruks Altere og maaskee
flere. At Asjens har havt Skole i den katholske Tid sees blandt Andet af Palladii
Visitatsbog, hvor han siger, at han ,,gav en Pebling udi Assens Skole en Hvid for
at han skulde lære mig at gaae om By og tigge Almisse-A Man tør antage, at
Palladius vel altsaa bar besøgt denne Skole (Kirkehist. Saml. ll. 576). Under den
Rigdom af Klostre, som allevegne møder os i Middelalderen, kan man vel undre sig
over, at en By— som Assens, foruden det foran ttcevnte Helligaandshuus, som jo
nærmest var et Hospital, kun havde eet Kloster, Vor Frue eller Karmeliterklostret, og
at dette først oprettedes Aar 150t). Det havde en dngtig Prior i Dr. Morten Pedersen,
der navnlig havde betydelige Gaver som Prædikant, men da han forlod Klostret 1514,
gik det hurtig tilbage. Tidlig fastede Reformationen Rod i Assens, hvilket farlig
skyldes de tvende begavede Prædikanter Broder Peder Lavrenssen, der var ndgaaet fra
Karmeliterne i Assens, og Christiern Skrok, som kaldes sspresbzter af Odense Stift«.
1530 overgaves Vor Frue Kloster i Assens til Borgerne.
I den nnere Tid bar Assens stadigt indtaget den fjerde Plads blandt de fyenske
Kjobstteder imellem Nyborg og Faaborg, saaledes efter en Angivelse af Kjøbstad-Con-
snmtionen 1766 (Nyborg 3200 Rd., Assens 2830 Rd., Faaborg 2250 Rd.) og samtlige
Folketcrllinger siden 176kt. J det 16de Aarhundrede synes den derimod at have gjort
Nyborg Rangen stridig som den anden blandt Lens Stader (see Nyt Historisk Tids-
skrift, 1ste Bind, S.175). Som det foran sees, er Assens gaaet lidt tilbage iFolketal
ved sidste Talling. Tet tor vel, som alt anført, antages, at Jernbanens Anlæg og Opboret
af den stadige Tampskibsfortsindelse med Slesvig ere virkende Momenter hertil. Assens
er Fødested for Seirberren ved Tripolis Admiral Steen Andersen Bille (1751—1831).
Her saae ogsaa den Mand Lyset, der vandt Palmen for Tapperhed den 2den April
1801, der faldt i Linitskibet Prinds Christians haderlige Kamp den 22de Marts 1808,
og hvem N. F. S. Grundtvig har skjanket et Mindekvad, der vil lade Navnet Peter
Willemoes være kjendt, saalange det danske Sprog bestaaer. J dette Aarhundrede er
Billedhuggeren Jens Adolph Jerichau fodt her (1816).
·spOm Assens see nu ,,C·fterretninger om Byen Assens i Christian den Andens,
Frederik den Farstes og Greveseidens Tid« af H. F. Rordam i Samlinger til Fyens
Historie og Topographi l., S. 181——245.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
