Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Assens. 53
i sin Vispegaard af Holger Rosenkrands til Glimminge (see ogsaa l. S.89), var Navn
efter denne sin Fødeby, hvor hans Fader var Skomager. Ogsaa afdsde Etatsraad
Ssren Nie. Joh. Bloch, Rector først ved Nykjobing Cathedralskole og derpaa i en
lang Aarrcekke ved Roeskilde Cathedralskole, er født 13de Februar 1772 i denne By,
hvor hans Fader Tonne Bloch, der døde som Bistov isOdense, dengang var Præst
Over Middelfart haves en Beskrivelse as J.Bluhme, Odense 1795. Med Hensyn
til Byens Historie mærk nu ogsaa »Ved Lilledelt eller Middelsartsunds Historie-l ved
S. ll. l(· Middelsart 1867.
Assens,
Kjobstad i Vaag Herred, beliggende under 550 16« 12« n. B. og 20
40« 48« v. L. ved Lillebelt paa et mod Øst jevnt opadskraanende, mod
Nord og Syd »af nogle Smaabakker omgivet Terrain, 51J4 Miil fra
Odense, 43J4 Miil fra Faaborg, 7 Miil fra Svendborg, 9 Miil fra Ny-
borg og 41Z2 Miil fra Middelsart, alt ad Landeveien; 2 Miil ad Sø-
veien fra Aarvsund i det Slesvigske.
Byenhar 13 Gader og 597 brandforsikkrede Bygninger (i 1854:
542, i 1837: 371), hvoraf 570 i den egentlige By. Brandassurance-
summen for samtlige Bygninger udgjør 1,640,400 Rd. (i 1854: 757,910
Rd» i 1843: 379,600 Rd.). Dens Jorder ere udskiftede og angives i
Statistisk Tabelværk til 146 Tdr. Htk. Kjobstadjord, med et Areal as
1300 Tdr. Land (i en soreliggende Beretning fra 1872 angives Arealet
til 1083 Tdr. Land geometrisk Maal, ansatte til 129 Tdr. Htk.).
Til Assens Sogn hører foruden Kjøbstad-Communen to Land-Com-
muner, der ville blive særskilt beskrevne under Baag Herred.
Af offentlige Bygninger og Institutioner mærkes:
Byens Kirke, som fordum kaldtes »Vor Frue Kirke«, er mest St.
Knuds Kirke den største i Fyen og overhovedet en af vore anseeligste
Kjøbstadkirker. Den er opfort af røde Teglsteen og bestaaer af et særskilt
Langhuus og Chor, som i Øst afsluttes med en tresidet tindet Gavl, et
stort ottekantet Taarn med kobbertakt Spiir i Vest, og ved den nordre Side
af Kirken tvende betydelige Udbygninger med rigtprydede takkede Gavle.
Choret synes yngre end den øvrige Kirkebygningz det er rimeligviis opfort
ved Slutningen af det 15de Aarhundrede. Omkring den hele Bygning
er anlagt et Fortov, dannet af samtlige Kirkens Ligstene, som man for
endeel Aar siden har taget ud af Kirken og anbragt under Tagdrypvet.
Over Choret var tilforn et lidet Spiir, der blev nedtaget i Begyndelsen
af dette Aarhundrede. Ogsaa det store ottekantede Taarn har mistet sine
8 Gavle, men har en Slags Nischer, hvori Uhrskiverne sidde, og indenfor
hvilke Kirkens 5 Klokker hænge. Tilligemed det paa samme værende
Spiir har det en Høide af 701J2 Alen. Kirkens Indre gjor en impo-
nerende Virkning ved de store Korshvcelvinger, der bæres af 16 ottekantede
Muurpiller, og ved det rigelige Lys, der strømmer ind gjennem Side-
skibenes spidsbuede og Hoikirkens sladbuede Vinduer. Altertavlen er 1826
malet og foræret af Jess Bundsen, født 1766 i Assens; den forestiller
Nadveren med Christi Daab foroven og omgives af udskaaret Arbeide.
Ny Dobefont. Orgelet, ligeledes nyt, i en smuk gothisk Stiil efter Teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
