Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32x · Odense.
Dansk, den tidligere tydske Felt- og Hofprast De. C. R. Mttller; senere blev der ogsaa
holdt tydsk Prædiken i St. Hans Kirke, men denne tydske Prædiken sorstummede dog
uden Lovbud paa Ove Høegh Guldbergs Tid. 1704 fik Borgerne i Odense Tilladelse
til at oprette et Skyttelag. Sin første Gadebelysning fik Byen 1761, Nummerering
paa Husene 1789, 1795 sit første Theater for tydsk Skuespil, som dog 1796 gik over
til at blive Odense danske Rationaltheater. Grev Trampe paa Logismose blev Diri-
gent for dette. — Johan Christian Ryge har dette Theater besiddet førend han op-
traadte paa det kongelige Theater.
Den 8de December 1521 døde i Odense Dronning Christine, Kong Hans’s Efter-
leverske, som havde tilbragt sin Enkestand paa det nærliggende Nasbyhoved Slot og
sidst i Odense, hvor hun samme Aar, som hun døde, stiftede St. Clarcr Kloster. J
August 1527 holdtes i Odense den første i Nakken af de mærkeli e Herredage i Re-
formationsperioden, som saa væsentligt bidrog til at forberede Hirkeforandringen i
Danmark, idet her fastsattes de vigtige Bestemmelser, at den lutherske Lare skulde vcere
lige berettiget med den katholske, at de Geistlige maatte gifte sig, olgl at Biskopperne
skulde søge Stadfæstelse paa deres Embeder hos Kongen. 1529 e er 1530 (nogle
Kilder angive det ene Aar, andre det andet) led Odense stor Skade ved Jldebrand, og
i Grevens Feide 1534 og 1535 blev Byen gjentagne Gange udplyndret og ilde med-
handlet, vexelviis af det kongelige Parti og det lybske eller Folkepartiet. J Juni
1539 holdtes her atter en mærkelig Herredag, hvor den nye Universitets-Fundats blev
udstedt, og Kirkeordinantsen, som nu blev udgiven paa Dansk, fik Lovskraft. Den
25de Marts 1579 sluttedes i Odense Forlig imellem Kong Frederik ll. og hans Far-
brødre Hertugerne Hans og Adolph af Slesvig og Holsteen angaaende Forlehningen
med Slesvig, som derpaa fandt Sted med stor Høitidelighed 3die Mai 1580 i denne
By; Fyrsternes Indtog den 30te April og Festlighederne ved selve Hyldingen ere oftere
beskrevne, saaledes i Danske Atlas lil. S. 456 ff. Paa denne Tid levede i Odense
den ved sin Rigdom og den Anseelse, hvori han stod hos Kong Frederik ll., bekjendte
Borger og Raadmand Oluf Bager (-s- 1602), som opførte en stor Mængde Bygninger
og i det Hele gav Byen betydeligt Opsving, men skal have bygget sig fattig og være
død i trange Kaar. Flere danske Konger ere som udncevnte Thronfolgere blevne hyldede
i Odense, som Frederik ll. 1542 og Christian tv. 27de Juni 1584, ligesom ogsaa 29de
April 1610 sidstncevnte Konges Søn, den udvalgte Prinds Christian, som døde Aaret
før Kongen, samt Christian V. 10de September 1655 Ilc). I Juni 1654 og i Februar
og Marts 1657 holdtes Rigsdage i Odense; paa den sidste toges den uheldige Beslut-
ning at paafore Sverrig Krig. Den the Januar 1658 drog den svenske Konge Carl
Gustav paa sit Erobringstog i Danmark uhindret ind i Odense, hvorom Bircherod har
noteret Følgende i sine Dagboger (udg. af Molbech) S. 1: »Midt under Gudstjenesten
om Formiddagen kom Bud ind i vor Kirke til Byens Magistrat, at Kongen af
Sverrig med sin Krigs- og Hos-Suite var i Vente; hvorfor de samtligen maatte løbe
ud, og de fleste af Menigheden gave sig ikke heller lang Stunder, førend de fulgte
efter. Imod Middagstid ankom den svenske Konge personlig til Odense med en stor
Deel af Armeen, samt en stor Suite as sine Cavalierer og høie Betjente. Blev paa
Veien udenfor Byen af Biskoppen l)1-. Laurids Jacobsen og Stadens fornemste Geist-
lige, samt Borgmestere og Raad modtaget. Middagsmaaltid bekom Hs. Majestcet i
Borgmester Thomas Brodersens Huus, hvor 5 af Danmarks Riges Raad, nemlig
Gunde Rosenkrands, Iorgen Brahe, Henrich Rantzau, Iver Vind og Otto Kragh,
hannem med ydmyg Submission opvartede« — en Modtagelse af Landets Fjende, som
kun gjør den Tid liden Ære, og fra hvilken den Holdning, som de jydske Stcederi
vore Dage have udviist ved en lignende Leilighed, heldigviis har været heel forskjellig.
Om Efteraaret 1780 ankom Kong Frederik 1V. med sin Dronning dødssk1g til Odense
paa Tilbagereisen fra Hertugdommerne, og her døde denne Konge paa Slottet, som
han selv havde bygget, Natten mellem 11te og 12te October. Kong Christian Vill. og
Kong Frederik Vil. have som Gouverneurer over Fyens Stift inden deres Thron-
bestigelse i længere Tidsrum resideret paa Odense Slot.
Umiddelbart før Reformationens Indførelse havde Odense idetmindste 6 Klostre:
St. Knuds Kloster af Benedictinerordenen, et af de ældste og anseeligste i Landet,
hvortil Kong Erik Eiegod i Aaret 1100 fik 12 Munke fra Evesham-Kloster i England
(dets Kirke er den beromte St. Knuds Kirke, Stiftets Domkirke, hvorom nedenfor·);
sk) En Beretning om denne sidste Thronfolger-Hylding i Odense læses i Danske Magazin 3die Række,
V. S. 326—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
