Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bornholm· 597
Heste) »Den ældre Jernalders Begravelser paa Bornholm«, og deri meddeelt, at det
ved senere Undersøgelser har viist sig, at Brandpletterne kun tilhøre en vis de rændset,
om end vistnok meget lang Periode indenfor den ældre Jernalder, men at ernsager
ogsaa findes i de forlængst bekjendte for Bornholm eiendommelige Gravhoie Steen-
rsserne, der i Regelen maa ansees som ældre end Brandpletterne. Om Bautaftenenes
Alder o Øiemed meddeles i sidstnævnte Afhandling, at det alt paa Undersøgelsernes
nnvaren e Standpunkt er bragt til Sandsynlighed, at disses Benyttelse som Grav-
minder allerede er degnndt i Broncealderen og dernæst uden Afbrydelse er fortsat ned
gjennem Jernalderen og den ældste Christentid, indtil de hen i Middelalderen bleve
afløste as lig ende Gravstene. Ligeledes er i denne Afhandling fremhævet, at de alt i den
tidligere Af andling anførte mærkelige Steder i Jbsker, Aaker og Vestermarie Sogne,
hvor der i Aarenes Løb er opploiet Gnldbraeteater og bhzantinske Guldmonter fra det
ste Aargundrede saavelsom Stykker af Jernvaaben, medens Jorden er fuld af marv-
klsvede uusdhrbeen og Potteskaar, med temmelig Sikkerhed ansees for at være Huus-
pladser fra Mellemjernalderen.
Amttnand Vedel har nu i Sommeren 1872 i »Tillæg til den ældre Jernalders
Begravelser paa Bornholm« (Aarbøger for nordisk Oldkandighed og Historie 1872, 2det
’Heste) givet yderligere Bidrag til fin høist interessante Bestridelse af de bornholmske
Oldsager og deri blandt Andet meddeelt: »Bantastenene ere, afseet fra Runestenene,
altid gan e ntilhugne; det er simpelthen langagtige Stene i den Skikkelse, som Naturen
har frem ragt dem. Længden kan naae indtil 5—6 Alen. De fleste Bautastene have
været samlede i Grupper fra et Par hundrede Stykker indtil 60 og maaskee flere. Det
er forholdsviis meget sjeldent, at de staae paa større Høie. Hyppigere er det at finde tem
aa Røser eller paa lave Jordhaininger, tildeels brolagte eller dog omgivne med en
ing af Randsteen. Te allerfleste staae dog paa flad Jord, om end dog gjerne i Nær-
heden saf Roser og Steenhoie«. Amtmand Vedel antager, idet han dog udtaler Ønske-
igheden as yderligere Undersøgelser for at naae et sikkrere Resultat, at de store Bauta-
steenspladser have været hellige Steder, hvor Mindesmarker ere blevne reiste, uden
at·de, for hvem de oprettedes, netop vare blevne begravne der.
Jden engel e Konge Alfreds Oversættelse af Orosins fra det 10de Aarhundrede
berettes, at Barn olm da havde sin egen Konge, og formodentlig vare Jarlen Vesete,
hans Sønner Bue hin Digre og Sigurd Kappe samt hans Datterson Vagn Aagesøn
saadanne uafhængige Fyrster, dog er Landet vistnok kommet under Tanmarks Krone ved
Aar 1000. Christendommen indførtes først under Svend Estridsen, af den skaanske Bistop
E ino. Men den gamle Vilingeaand uddade derfor ikke strax. Navnlig levede paa Bornholm
i nud den Helliges Tid den mægtige Hovding Blod-Egil, som Kongen lod dræbe paa
Grund af hans paa hedenfk Viis stadigt fortsatte Vikingetogssx Svend Grade afstod 3 as
Bornholms 4 Herreder (det nordlige, østlige og sydlige) til Erkebiskop Eskild og Efter-
følgerne paa den Lundske Erkebispestol. Erkediskop Asser skal efter et gammelt Sagn
(Suhtn V. 500) have anlagt den faste Borg Hamntershnus. Kong Christopher den
Første satte vel Kronen igjen i Besiddelse af Bornholm tilligemed Hammershuus, efter
at have ladet Erkebiskoppen Jacob Erlandsen fængsle, men maatte tilbagegive det Er-
hvervede; ogsaa i Striden med Erkebisp Jens Grand erobredes O en og Slottet, men
maatte ligeledes tildagegives og det fjerde Herred tabtes tillige ved denne Leilighed for
Kronetn Ligeledes rinder Christopher den Anden og Valdemar Atterdag var den erke-
bispelige Magt paa kort Tid sat ud af Kraft; men i den allerlangste Tid af de 370
Aar, der forløb fra Svend Grade til Christian den Anden, udøvede, om end et Slags
Overherredomme var fordeholdt Kongerne, Lunds Erkebisper næsten fuld Landshoihed ’
over Bornholm; de gave eller stadfæstede Love, udstedte Privilegier til Kjøbstcederne,
benaadede med Adelskab, beskikkede Landets Embedsmand, endog de høieste, saasom
Høvedsmanden og Landsdommeren m. m.
1526 begyndte en anden Periode i Landets Historie, idet Frederik den Første,
efterat Christian den Anden havde sat sig i Besiddelse af Hen, overlod den til Ly-·
bekkerne paa 50 Aar, for at holde dem skadeslose for de Udgifter»de havde havt t
Krigen med den sordrevne Konge, især ved Gnllands Erobring, hvilken O de heller
ikke paa andre Vilkaar vilde tilbagelevere· Jndtil Udgangen af 1575 bssad Lybekkerne
nu Bornholm og destyrede den ved en Hovedsmand. Te udsugede Landet paa mange
V) Det er til denne Periode af Bornholms Historie at flere interessante Montfund henhøre forn»op-
lysende Momenter, saaledes det i 1839 fra Rutsker«Sogn af 14 af det Zte Aarhundredes byzantinske
Gnldmonter og det i 1872 af henved 1000 Selvmonter fra Cletnensler Sogn, som syntes nedlagte
ved 1050.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
